Julehilsen fra Pikløselille

Af Torben Steno 23
Så står julen atter for døren med både nisser og Jesusbarn. Vi fejrer den også i år med et par dage barrikaderet mod den besynderlige verden udenfor med masser af mad og familiebesøg. 
Alt er som det plejer. Og så alligevel ikke. Måske er det på grund af min høje alder – jeg fylder snart 60 – at jeg føler mig endnu længere væk fra den moderne verden end nogensinde. 
Jeg elsker stadigvæk min frue, som jeg skal være sammen med, til døden os skiller. Vi giftede os af kærlighed. Det er der da vist ikke så mange, der gør mere. At tro på kærligheden er jo kun noget, de enfoldige gør lidt ligesom de tosser, der tror på Gud. 
Faktisk er det med al det der #metoo gået op for mig, at jeg næsten hele mit liv har befundet mig i en fantasiverden, hvor man prøver at opføre sig ordentligt. 
Jeg anede slet ikke, at så mange kvinder i årevis har været udsat for så mange uforskammetheder og begramsninger. Svært at forstå for sådan en som mig, som i min ungdom fantaserede om smukke piberygende kvinder i smækbukser, mens jeg læste »Kvinde kend din krop«. 
Når erotikken en sjælden gang imellem også involverede mig, var jeg dengang og er stadig uhyre bevidst om, at elskov først og fremmest drejer sig om aldrig at lade kvinden være uforløst.  
 
Også dengang tilbage i 1980erne var der da mange kvinder, om hvem man vidste, at de havde opnået deres positioner på grund af vandrette kvalifikationer. Det har jo altid været en fin mulighed for de knap så talentfulde for at komme frem. 
Men det er først nu, jeg opdager, at det er normalt, at mennesker i vores del af verden, hver eneste dag på vores arbejdspladser har alle mulige mærkelige former for fysisk samvær med både sit eget, det andet og det tredje køn. Og det endda helt løsrevet fra den gamle myte om at stærke, varme følelser kan være en del af intimt samvær. 
Udover banal fysisk tilfredsstillelse handler det mest om magt. Det er også en svær erkendelse at nå frem til i min fremskredne alder, fordi jeg aldrig har haft magt og aldrig får magt. Så nu kan jeg bare sidde på kirkebænken juleaften og fortryde og ærgre mig over mit forfejlede liv. 
Med alle mine kulturkristne dogmer i baghovedet kan jeg jo ikke pludselig begynde både at håbe og tro på reinkarnation. Men jeg vil nu gøre forsøget alligevel. 
Jeg vil jo også gerne ligesom alle andre moderne selvoptagede mennesker have en tur til, hvor jeg klog af skade fra første omgang ikke holder mig tilbage fra nogen fristelser, men i stedet beruser mig i den totale selvudfoldelse.
Jeg vil være en velhavende mand med mange børn, der savner mig, fordi jeg aldrig er der. Jeg vil have en ny intim legekammerat hver uge. Jeg vil tale åbent om min enorme lyst til mig selv og alt det andet dejlige her i livet. 
Men først fremmest vil jeg have magt, som jeg opstemt vil misbruge. Det må være den ultimative nydelse. Ellers ville næsten alle, der har magt, jo ikke gøre det. 
Uhh, det må kilde på en helt særlig måde at krænke nogen og forfølge en, man ikke kan lide. Det må også være skønt at få masser af opmærksomhed og medfølelse ved at tage en tur i offerrollen, mens man hævner sig på en anden, man ikke kan lide, ved at beskylde ham, hende eller hen for overgreb. 
Alt det kommer jeg desværre ikke til at opleve. Jeg må nok nøjes med at nyde den gammeldags småborgerlige jul her i Pikløselille. Det gør mange af de moderne jo ikke. Derfor skal der bare lyde et glædelige fridage herfra.

23 kommentarer RSS

  1. Af Ole hansen

    -

    Danmark er et gammelt kultur-samfund i frit fald. En katastrofe kaldt “berigelse” er under hastig udvikling. Læs selv BT i dag om endnu en hospitalsskandale. Læs eb om mærkelige gaver til en sharia-sheik. Læs den korte avis om kriminalitet. Læs om Sverige og angreb på vores familie- og juletraditioner. Læs “Begår Frankrig selvmord?”.

  2. Af Jens Ellekær

    -

    Kære Torben Steno.

    Det er muligt, at jeg vækker din misundelse, men jeg håber, at det snarere er din glæde, når jeg her betror dig, at jeg har realiseret din ungdoms fantasier om en smuk, piberygende kvinde. Det med smækbukser er jeg ikke helt klar over, og hun havde lagt piberygningen til side en hel del år, inden vi mødtes. Men hun sørgede for at bevare erindringen herom i et portrætfoto med pibe og langt, glat hår. Altså, som trådt ud af din mest romantiske forestilling.

    Jeg følger dig i din frustration over det tilsidesatte, det ikkerealiserede. Hvordan ville det føles at foretage en seksuel krænkelse – og ikke mindst: Hvordan ville det føles at blive udsat for en seksuel krænkelse. Og princippielt kunne jeg jo nu tage fat på at indhente det forsømte – feltet er tilsyneldende frit. Men så mangler der netop det afgørende element, som du fremhæver: magt. Man kan ikke pludselig etablere sig med magt; det kræver tid og planlægning – og formentlig en del held – et etablere en magtbasis.

    Og så står man dér og må indse, at det forsømte alligevel ikke kan indhentes. Med nogle års forspring i forhold til dig har jeg trukket mig tilbage fra verdens larm og vrimmel med en lille hobbypublikationsvorksomhed. Min eneste kollega er min hustru, og hun vil kun glæde sig over et kærligt klap i numsen. Der er således ikke megen mulighed for at kunne udleve et behov for seksuel krænkelse. Og derfor skal der herfra blot lyde: Glædelig jul!

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis man skal tro Metoo-kampagnen, så er verdens mest ligestillede land, Sverige, også det land, hvor mænd begår flest seksuelle overgreb mod kvinder.

    Jo mere ligestilling, jo flere seksuelle overgreb – hvis man skal tro Metoo-kampagnerne.

    Vreden er rettet mod ALLE mænd.

    Vi må åbenbart forstå, at vores ligestillede, skandinaviske kultur ifølge Metoo-kampagnerne er voldtægtskulturer, hvor alle mænd “i virkeligheden” er ekstremt grove mandschauvenister.

    Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at tro, at det er sandt; jeg ved bare, at jeg på ingen måde selv føler mig ramt af Metoo-kampagnen, fordi jeg ikke har den mindste grund til, at føle mig ramt.

    Jeg har end aldrig taget en kvinde på røven, som jeg ikke var kæreste med – jeg er faktisk selv blevet udsat for et voldtægtsforsøg, og har reddet en kvinde fra et voldtægtsforsøg.

    Men alligevel er Metoo-kampagnen også rettet mod mig, for jeg er åbenbart bærer af en “voldtægtskultur”- hvis man da skal tro Metoo-kampagen.

    Men det skal man da heller ikke!

  4. Af Paul Bischoff

    -

    Livet er for kort til at begå alle fejlene selv. Lær af andres fejl og undgå mange fortrydelser.

  5. Af Henrik Harboe

    -

    Kære Torben Steno

    #YouToo!

    Jeg føler mig krænket hver gang jeg hører eller læser ordet. Der er gået mediemedieret hyperinflation i begrebet og den eneste trøst er, at boblen snart må briste. Lidt ligesom med “traumatiseret”. Det er helt forsvundet, eller måske blot afløst af “krænket”?

    Jeg stammer fra en tid, hvor en ung mand kunne møde op til kostumebal iført et lagen viklet om kroppen og forklare de fremmødte piger, at han forstillede “penis-i-lin” og tilbyde alle, at de bare skulle sige til, hvis de ville have noget…

    Som landet står ville jeg idag – jeg er 66 år – ikke ane hvordan jeg skulle vise min interesse for det modsatte/samme/begge køn uden at risikere en tur i gabestokken. Til alt held er også jeg udstyret med en hustru til døden os skiller, så risikomæssigt ligger jeg lunt i svinget.

    Men hvad med alle de stakkels børnebørn? Er kødelig kontakt en option for dem eller er deres eneste mulighed en kælderkold IT-løsning med indbygget krænkningsstødpude? En kontakt-app hvor man ved tilmeldingen fraskriver sig retten til at blive stødt på manchetterne uanset om man får et frækt tilbud. Eller værre endnu; uanset om man IKKE får et frækt tilbud, hvilket mange sikkert vil finde aldeles uacceptabelt…

    Errare humanum est. Jeg er ikke bomstærk udi latin, men jeg ved dog, at “errare” ikke betyder “pik”. Men det er altså ikke let at være menneske (på engelsk “man”). Endnu sværere at være menneske med pik – hovsa, der skulle have stået “fejl”. Men lad os “køre den ind med pik”: Vorfruebevares – og god jul fra Store Kusserup!

    Henrik Harboe

    • Af Torben Steno

      -

      Rigtig god jul i Kusserup!

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mig bekendt, så synes de fleste mænd, at voldtægtsromancen, Fifty shades of grey var bundkedelig- og ubehagelig; det var kvinder, der tændte på denne voldtægtsromance.

    Langt de fleste mænd tænder mig bekendt ikke på voldelig dominans, og er ikke “bærere af en voldtægtskultur”.

    Er det ikke nærmere de mange kvinder, der elskede voldtægtsromancen, “Fifty shades of grey”, der er bærere af en “voldtægtskultur”?

    De kvinder, der synes, at bløde mænd er usexede, og som derfor vælger potentielt voldelige mænd “der ved, hvad de vil”, og som kan finde på, at tæve kvinderne, hvis de ikke får deres vilje – er det ikke de kvinder, der selv er “bærere af en voldtægtskultur”?

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    For nogle år siden fjernede Folketinget den “rabat”, som ægtemænd hidtil havde fået, hvis de voldtog deres hustru.

    Men der findes jo et voksende segment i Danmark, som sætter deres religiøse lov, sharia, over de sekulære love, der er vedtaget af vore folkevalgte politikere.

    Ifølge sharia må en gift kvinde ikke afvise sin mand, hvis han vil have sex med hende, hvis hun ikke er syg; han må godt tvinge hende til sex, hvis han ikke anvender grov vold – ifølge sharia.

    Måske er det denne, religiøst begrundede “voldtægtskultur”, der er skyld i, at der er uforholdsmæssigt mange muslimske kvinder, der flygter fra voldelige ægteskaber.

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos #MeToo, her en meget interessant artikel om, hvem der oprindelig startede det hashtag – og hvorfor. Et hashtag der i dag er “jijacked” af tunge politiske interesser – med et helt andet agenda:

    “Meet the woman who started the ‘Me Too’ campaign 10 years ago”
    http://nytlive.nytimes.com/womenintheworld/2017/10/19/meet-the-woman-who-started-the-me-too-campaign-10-years-ago/

    PS: I øvrigt Steno – pas på dit kommentarspor ikke ødelægges af net trolls 🙁

  9. Af Axel Eriksen

    -

    “MeToo” indlæggene bærer i høj grad præg af, at mange langt har overskredet sidste dato for relevans, og nogle kan mistænkes offentliggjort med et helt andet formål end seksuel krænkelse.
    Og så kommer denne trend på et tidspunkt, hvor det gode gamle håndtryk for længst er afløst af en hæmningsløs kasten sig over fremmede mennesker med omfavnelser ved diverse sammenkomster som eksempelvis mærkedage.
    Det enkelte menneskes legemlige integritet bør respekteres i enhver sammenhæng!

  10. Af Niels Larsen

    -

    Hvis ikke vore tidlige forFÆDRE havde voldbollet fore formødre, så havde vi end ikke været her.

    Det er mandens inderste væsen at overgramse og tage kvinder. Og det er rent faktisk naturens orden – bare se på de andre primater.

  11. Af Flemming Lau

    -

    Rolig nu! “Me Too” hysteriet vil fortage sig med tiden. Voldtægtsmænd skal selvfølgelig spærres inde, og mænds hænder skal holdes fra kvinders krop, hvis hun siger det. Det er faktisk så enkelt…! Iøvrigt er det med hysteriske fænomener som fx fjæsbook, og mobilitis at folk med tiden bliver trætte af at være på hele tiden, og derefter vælger år uden disse støj sendere. Livet er sandelig for kort til den slags tidsspilde..

  12. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    Beklager hvorfor altid det vulgaere sprog i nutidens Danmark? Og saa at rakke ned paa os og dem der tror paa Gud og gaar i kirke, ja saa maa man jo give skribenten det at han har naaet det laveste der kan laves. Hvor soergeligt at laese alle de ukvemsord og altid tale om ting i saa beskrivende ord, kunne man ikke faa det lidt op paa et hoereje nivou (sic).

  13. Af Jan Petersen

    -

    Dagens mainstream medier går hånd i hånd med fordummende sociale medier i kampen om – hvem der kan trække samfundet ned på lavest mulige niveau. Det er hel elementær banal marxistisk tankegang. Destruer det bestående for at skabe noget nyt. Hvad det nye så end består af, må man vel tillade sig at tvivle lidt på. I så henseende en god og absolut læseværdig artikel fra JP.dk. Et par tidligere chefer fra diverse sociale medier har opfanget “mørket” forude – og DET er skræmmende:

    ” Tidligere Facebook-chefer advarer: Sociale medier ødelægger samfundet
    Facebook, Twitter og Instagram udnytter en sårbarhed i den menneskelige psykologi, lyder det.”
    https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE10109878/tidligere-facebookchefer-advarer-sociale-medier-oedelaegger-samfundet/

  14. Af kjeld hougaard

    -

    Jeg har spekuleret lidt over hvad der fik dig til at skrive dette indlæg. Du har jo ret: som 60årig udvikles du ikke. Det er meget sent i livet at få en eksistens krise, men hvorfor skal det i avisen? Er det dit levebrød?? Men som en ven siger: ”Det er aldrig for sent at ærgre sig”

  15. Af Karen Bjerregaard Pedersen

    -

    Danser med dukker #metoo#
    Vil du helst være en dreng eller en pige?
    Det var hende i grønt, der spurgte
    Hun blev paf. Mundlam. Hendes fjæs føltes som et dukkehoved af plastic med et hul midt i munden.
    Var det noget, man kunne sp-ø-ø-r-ge om. Var det overhovedet noget man kunne t-æ-n-ke på. Var det ikke åbenlyst, hvordan det va-r?
    Inden hun nåede at svare, sagde hende i grønt:
    ”Jeg vil helst være en pige”, idet hun snappede vejret ind.
    Nå. Så kunne hun ikke være det også. Rollen var besat. Pigekortet v-a-r trukket. Som om dette var oplægget til en leg. Hvem ville være med de røde? Hvem ville være med de blå?
    Hun kom til at tænke på vintrene i fru Sommerlunds danseskole og hørte pludselig nogle ord trænge sig sammen og orme sig ud af det lille hul i dukkemunden.
    Men det var ikke de ord, hun regnede med.
    Hun hørte sig selv sige:
    ”Jeg vil helst være en dreng.”

    Det var moren, der havde sagt, at hun skulle i danseskole. Det skulle alle, havde hun sagt.
    Første år skulle de stå på række og danse med deres dukker og bamser.
    Pigerne skulle danse med dukker.
    Drengene skulle danse med bamser.
    De skulle løfte dukkebørn og bamser op i luften, op over hovedet. Så skulle de lægge nakken tilbage og kigge op på de små i guds stjernevrimmel. Og så skulle de dreje og dreje rundt på deres sorte laksko med remme over vristen, til de blev svimle
    Hun hadede det. Fra første dag. Det forlorne dukkepjank.

    Hun ville ikke gå til det mere.
    Moren pressede på.
    Hun ville ikke danse med dukker, for fanden mand. Hun hadede dukker.
    Der var ikke mere med dukker, når man rykkede op, sagde moren.
    Så gik hun med til det.
    Men nu blev det meget værre.

    De skulle stille op i to rækker, overfor hinanden. Pigerne på den ene side. Drengene på den anden
    Der var koldt. Der lugtede af gammelt hus.
    Hun havde været der før. Da var der alt for varmt. Det var dengang hun havde været til teater med børnehaven. Der havde været mange børn, og voksne. De havde set ’Folk og røvere i Kardemommeby’, og ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’. Teater var godt.
    Det eneste der var varmt lige nu, var det gamle, tykke, røde tæppe, der hang ned foran scenen.
    Kulden i gulvet under hende trak op i fødderne.
    Så skulle de danse
    Men først skulle de finde en partner.
    Det vil sige, drengene skulle.
    De skulle kigge over på pigerne og finde ud af, hvilken søde pige, de gerne ville danse med.
    Hun kiggede over på striben af drenge, og havde en dårlig fornemmelse. Ligesom, når man skulle vælges til rødt eller blåt hold. Og altid blev den sidste.
    Når fru Sommerlund klappede i hænderne, skulle drengene sætte i gang.

    Klap-klap. Så gik jagten ind.
    Drengene skulle gå over til pigerækken og ´inklinere´, det vil sige ´bukke´ foran den pige, de gerne ville danse med. Så skulle pigen neje. Til tak. Og så var de smedet sammen. Som dansepar.
    Rolig-rolig, hørte man fru Sommerlunds stemme i baggrunden.
    Drengene bragede hen over gulvet.
    Det var en slagmark af hvide lammebamser med lyserøde sløjfer. På en ene side. Fra den anden side bredte sig et attack af en flok bamsetumlinger, med brede, røde bage og en sennepsgul overdel . Men kun tumlingene kunne bevæge sig. De rocke-rullede sig hen over gulvet, så det rungede tilbage og kastede dem videre af sted. Over mod de stækkede lammeletter i rosa skærfte-skær.
    Jøgge nåede hende først. Han nåede ikke at bukke. Han bare klaskede ind i hende med hele sin uformelige krop. Han var gledet de sidste par meter på sine glatte dansesko.
    Hun kunne se lige ind i hans fjæs med det åbentstående, fjollede smil, der afslørede hans sølvfortand, da han sagde, ”skal vi danse?”
    ”Nej”, sagde hun. Hun sagde det ned i gulvet.
    ”Det skal du.”
    Hun kiggede væk.
    ”Jeg må danse med hvem, jeg vil.”
    Det var ham, der sagde det.
    Så sladrede han.
    Så fik hun skældud.
    Hun gav modstræbende efter, og lod Jøgge lægge sine svedige hænder på sin lænd. Hun mærkede den varme og fugtige fornemmelse helt ind på huden. Det var afskyeligt.
    De skulle danse polka og senere tage et chassé til højre og et chassé til venstre. Hun kiggede hele tiden væk fra Jøgge, hen over hans skulder og hen på et intetsted. Et sted mellem døren og loftet. Hun følte, at hun var spærret inde i en dukkekrop, og det var som om hendes stiv smil smeltede sammen med dukkehovedet. Med det lille bitte hul i munden til at trække vejret igennem.

    Hjemme, ville moren vide, hvordan det var gået. Hun svarede ikke.
    Hun blev spurgt igen, og sagde så til sidst, at hun ikke ville danse med Jøgge.
    Så sagde moren, at hvis en dreng havde budt hende op, så havde hun bare at danse med ham! Men at det jo også kunne være, at hun kom til at danse med en anden dreng næste gang.
    Sådan kom det bare ikke til at gå.

    Hun tog et glas med et rød og sort-farvet billede af den lille havfrue og hældte mælk op i det
    ”Det kunne være sjovt nok at prøve at være en dreng. Men jeg vil helst være det, jeg er”
    Hun sagde det til den grønne.
    ”Hvad mener du?”
    ”Ja jeg vil helst være en pige. For så kan jeg få børn.”
    Den grønne sagde, at det ville hun også.

    Der var kommet en dreng mere. Han var et halvt hoved højere end de andre.
    Han var sportsdanser, og han skulle danse med drengene. Han hed Klavs.
    Han havde pandehår ned til midt på næsen. Han redte det til siden med vand, så han kunne kigge ud under det.
    Engang imellem faldt det ned. Så svirpede han det op på hovedet igen.
    Når drengene havde svært ved at lære det, sagde fru Sommerlund, at Klaus skulle tage dem om skulderen, fra ryggen, og danse med.
    Klaus havde lange sorte busker på. Det gjorde hans ben endnu længere.
    Hun ville gerne danse med ham. Det skete én gang.
    Det var fordi, han skulle vise Jøgge, hvordan han skulle svinge hende rundt.

    Før jul blev forældrene inviteret til åben juledans.
    Mødrene kom. Og mindre børn.
    Borde stod i rækker langs gulvet. Med hvide stofduge, kaffekopper og askebægre.
    Fru Sommerlund spottede et stort stykke tyggegummi i munden på Jøgge.
    Han skulle spytte ud.
    I skraldespanden.
    På vej ud rakte en af mødrene et askebæger frem. Jøgge gik over til hende og pustede ned i det, så en askesky steg op. Det store, klæbrige stykke Dandy tyggegummi landede i skødet på damen.
    De hy-lede op. Hun prøvede at fange morens blik, som for at sige, se selv, hvor tåbelig han er. Men moren så hende ikke.
    Alle mødre havde travlt med at redde deres uldne bluser og trøjer fra en arbejdskrævende gang vask i hånden. Med Valo.

    Hun kiggede rundt i salen for at se, om hun kunne få øje på Klaus. Hun kunne ikke se ham. Men så fik hun øje på ham. Han stod i baren og drak en appelsinvand. Han drak af flasken. Med vægten på det ene ben. Det andet ben var bøjet. Knæet hvilede mod kanten af baren. Foden hvilende på spidsen af den spidssnudede sko.
    Han kiggede frem for sig.
    Tilsyneladende uden at se på noget som helst.

    Hun dansede med Jøgge helt ind til afdansningsballet.
    Hun så hen til det.
    Ikke for ballets skyld.
    For afslutningens skyld.
    Ballet var et tilløbsstykke og kroen stuvende fuld. Alle børn var i deres stiveste pus.
    Mødrene havde syet kjoler
    Opvisningen gik godt.
    Jøgges forældre kom gående med Jøgge imellem sig. Han havde fået en butterfly på med tern. I samme stof som bukserne.
    Hun var på vej i baren for at købe en citronvand. Med en hånd fuld af små mønter.
    De ville have et billede af hende, og ham, sammen. I dansefatning. Et foto.
    De ville have ikke nøjes med et almindeligt fotografi. Så de havde bestilt en professionel fotograf, der nu ventede oppe i sminkerummet ved siden af scenen.

    Dét blev for meget for hende. Det var dråben. Hun havde tålt ydmygelsen ved at danse med den klodsmajor i et helt år, men den ydmygelse skulle ikke stå fremme på en hylde til evig tid.
    Dér gik grænsen.
    Dét skulle de ikke få lov til.
    Hun lod sig falde ned og mærkede hvordan dukkehovedet revnede, da det smækkede ned i gulvet.
    Så hun sagde nej. Hun råbte hun nej. Siden skreg hun.
    Og hun sparkede.
    Hun roterede rundt på gulvet i sin glatte hvide balkjole og sparkede fra, med sine sorte laksko-fødder. Med spidse snuder og hårde hæle.
    Moren kom løbende til. Moren ville tæmme den vilde dukke. Med sin hånd.
    Hun mærkede hvordan dukkemunden revnede i begge sider, da hun så hånden. På hver side af den lyserøde trutmund revnede plasticen. Så åbnede dukkemunden sig og blev til et flosset gab. Fuld af skarpe plastickanter.
    Plasticgabet greb fat om hånden og bed til.

    Så blev der stille.
    Hun hørte hun moren sige til forældreparret, at der vist ikke blev noget af den fotografering.
    Den dag.
    Og det blev det heller ikke noget af nogen anden dag.
    Ligesom der aldrig mere blev mere af fru Sommerlunds danseskole.
    For hende.
    Bare løbe i grønne enge.

  16. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Torben Steno
    Jeg betragter din blog, som en humoristisk kommerar om #Metoo bevægelsen, dog med en snært af alvor. Bevægelsen kan fortolkes som en gigantisk anklage mod hele klodens mænd.

    Der er ingen tvivl om, at nogle mænd har problemer med at holde hænderne for sig selv, nogle mænd er grimme i munden og nogle bruger deres magt, for at få deres vilje mod kvinder. Det er tvivlsomt, om #Metoo kampagnen ændrer disse mænd. Kampagnen giver dog et indblik i, at kvinder generelt ikke kan lide bestemte kompromitterende adfærdsmønstre hos mænd. Dette kan sikkert skabe reaktioner fra mænd generelt, fordi en kollektiv mistænkeliggørelse må genere mange mænd og den er også urimelig.

    Det, der kan bekymre en, er Facebooks og andre lignende mediers sandfærdighed. Det koster ikke noget at anklage en mand for chikane. Nogle af anklagerne er sikkert retfærdige, andre kan være bygget på fjentlighed, misundelse eller tabt status fra kvindens side. Det der under mig er, hvorfor finder kvinder sig i den slags adfærd? Hvorfor reagerer de ikke promte med det samme. Det har jeg altid gjort. Hvorfor skriver de om det nu på Facebook, så mange år efter. Jeg vil dog alligevel beskrive to hændelser i mit unge liv, fordi det er mest unge kvinder, er udsættes for chikane.
    Jeg har selv haft et par uheldige oplevelser i mit liv. Jeg er hverken ung eller gammel nu i dag. De fleste oplevelser kvinder har, sker mens de er helt unge og attraktive. Det er faktisk fedt at blive lidt ældre som kvinde. Ingen forventer noget af en. Man er næsten blevet en mand. Hvis en mand kigger på mig på gaden nu i dag, tænker jeg, har jeg en bussemand i næsen?
    Jeg er selv blevet fyret af en chef engang, som helt ung kvinde, fordi jeg ikke ville i seng med ham. Jeg blev genansat på tredie dag af den øverste ledelse, som var klar over denne chefs ageren. Jeg klagede ikke. Ledelsen så det, der skete til en julefrokost. Den lags chefer findes. Jeg tænkte som så dengang. Sådan et sted vil jeg ikke være, derfor reagerede jeg ikke. Jeg tænkte, jeg er god til mit arbejde jeg finder noget andet. Ledelsen bestående af to ældre mænd fandt det vigtigere at beholde mig, end at tilfredsstille en chefs forfængelighed.

    Som meget ung har jeg prøvet at blive jaget af en ung dansk mand, som ikke ville mig noget godt. Det var en af disse tynde helt blegfisede unge mænd med en pædagog (schäferhund). Jeg var stærk og slap væk ind i min aflåste opgang. Jeg som aldrig havde været bange for at gå på gaden og i det hele taget ikke er bange for mænd, begyndte at mistænke andre mænd for at være potentielle voldtægtsforbrydere. Denne ene lille skiderik var med til at ændre min tillid til mænd, i en periode, så det betyder noget hvordan vi gebærder os overfor hinanden.

    Og for nu at nævne noget i den stil, som du har i din overskrift. Vi havde en gammel tante i Tølløse, derfor kørte vi ofte derned for at besøge hende. Hun bagte altid sådan nogle gode kager. Vi sad så i bilen og lavede lidt sjov med stednavne. På vejen var der både Sengeløse og Jernløse. Jeg sagde så til en af mine sjove og flinke mandlige kollegaer dagen efter. Det er dog sjovt med bynavnet Jernløse og siger sådan lidt kækt. Tænk det må være synd for mænd i Jernløse, hvortil min kollega svarede, jeg synes det må være mere synd for kvinderne. Mit udsagn og forsøg på at være morsom kunne selvfølgelig opfattes upassende. Hvor langt skal vi gå med den politiske korrekthed? Denne person var altid god for en joke. Jeg havde nok ikke sagt det til stedets Maude. Som kvindlig/mandlig arkitekt ville det blive svært, hvis man ikke kunne tåle frække kommentarer. Og i øvrigt er håndværkere ikke mere frække end akademikere.

  17. Af Martin Hansen

    -

    PA:
    Jeg har desværre kun arbejdet i det private erhvervsliv, og da #meetoo tilsyneladende kun er et problem inden for medie- og kulturbranchen, har jeg defacto ingen erfaring med det, udover lidt gramsende blikke fra diverse assistenter. Så hvad skal vi stakkels privat ansatte kunne harmes over? Jeg føler at der er noget krænk, jeg er gået glip af. Nogen der vil starte en #WhenMeToo?

    OA:
    Vil bare sige, at os i det offentlige også er DYBT krænket over at være gået glip af denne bølge. Jeg ville da med glæde have krænket et par unge studmedhjælpere eller andet, men det har ikke været i nærheden af, at kunne lade sig gøre. Måske er folk i medie- og kulturbranchen bare dummere/nemmere at snyde?

    PA:
    Jeg er føler mig SÅ krænket på dine vegne OA. Evt vi skal gå ud og lege kulturradikale i weekenden – så måske får vi et klap i måsen!!!

    OA:
    Jeg skal til julefrokost på fredag og agter udelukkende at kalde mig SoMe ekspert for at være mere udstillet!!

    PA:
    Godt brølt søster!!

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Da FN for et par år siden forbød FN’s medlemslande, at undertrykke kvinders basale menneskerettigheder af kulturelle og religiøse grunde, protesterede en talsmand for Det Muslimske Broderskab, der regerede Egypten på dét tidspunkt, voldsomt.

    Dét, der især oprørte den hellige mand var, at forbuddet ville betyde, at ægteskabsvoldtægt skulle gøre ulovligt, selvom sharia tillader ægteskabsvoldtægt.

    “Det vil blive islams død!”, konstaterede den hellige mand…

    Tariq Ramadan, der er kendt som en “moderne islamist”, er også blevet anklaget for decideret voldtægt af flere kvinder, som et led i Metoo-kampagnen.

    Da Charlie Hebdo gjorde grin med den islamistiske voldtægtsforbryder, fik satiremagasinet selvfølgfelig et hav af terrortrusler fra “krænkede” islamister, der ikke brød sig om, at den islamistiske voldtægtsforbryder blev latterliggjort.

    Tairq Ramadan har sådan set ikke lagt skjul på sin religiøst begrundede voldelige mandschauvenisme; han har tidligere erklæret, at han kun går ind for et midlertidigt forbud mod religiøst begrundet vold mod “ulydige kvinder”.

  19. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra “Ung muslim om kvindekampen: Flere imamer burde stå bag Sara Omar”, Politiken 14. December 2017:

    “…hvorfor har ikke en eneste imam bakket det op i offentligheden?”

    “’Dødevaskeren’, som hendes (Sara Omar) omdiskuterede bog hedder, bidrager med flere sorte kapitler om, hvordan livet kan være som muslimsk kvinde i en stærkt patriarkalsk kultur, hvor voldtægt, incest, kvindefornedrelse og social kontrol bliver opretholdt af de langskæggede, konservative mænd.

    Ja, disse historier er efterhånden blevet fast inventar i mediernes dækning af muslimske kvinder, og det er egentlig absurd, at der ikke er en større trang til et oprør med det.”

    “Spørger man fængselsimam Waseem Hussain, der netop udtalte sig i forlængelse af Sara Omars udgivelse, handler det åbenbart om, at størstedelen af muslimerne ikke bifalder et oprør:

    »Det bliver italesat, som om der er et oprør, og så henter man de samme syv debattører, der siger det. Men i over 20 år har man sagt, at nu kommer kvindeoprøret, og det er ikke kommet. Men det er ikke det samme, som at alle muslimer så har det behov. De fleste føler ikke noget behov for at bryde normerne«, udtalte Waseem Hussain i Politikens kultursektion 1.12.”

    Det er mildest talt absurd, at en fængselsimam ikke kan se behovet for et muslimsk kvindeoprør, for muslimske mænd begår oftere vold mod kvinder og børn, end andre borgere i Danmark gør.

    De muslimske mænds vold mod de muslimske kvinder “begrundes” religiøst; koranen giver klart og umisforståeligt muslimske ægtemænd “ret” til, at straffe “ulydige” koner (og børn) med vold, og nogle af dem bliver fængslet for det.

    Derfor er det absurd, at myndighederne har ansat en fundamentalistisk fængselsimam, som nægter at tage afstand fra islamistisk mandschauvenisme, for en del af de indsatte, som han er imam for, er jo netop blevet fængslet, fordi de har sat sharias tilladelse, til vold mod ulydige kvinder, over den danske straffelov.

  20. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er primært muslimske piger og kvinder, der bliver svigtet groft af de “antiracister”, der er tilbageholdende med, at kritisere oplagt kritisable forhold blandt islamister, af angst for, at “give racisterne ret”:

    Svigtet rammer også mindreårige, ikke-muslimske piger, der bliver groomet af voksne, muslimske mænd, fra især Pakistan.

    Uddrag fra “Rapport: Politisk korrekthed har bremset indsatsen mod misbrug af piger
    Søren Astrup”

    “Tusindvis af småpiger er blevet seksuelt misbrugt i Storbritannien.

    Men frygten for at blive kaldt racist eller islamhader har hindret indgreb mod de såkaldte grooming gangs i landet.
    Det konkluderer en ny rapport fra tænketanken Quilliam, der arbejder med at bekæmpe radikalisering, men denne gang har undersøgt en lang række organiserede seksuelle overgreb.”

    “Tænketanken har analyseret 58 sager, hvor større grupper af mænd har lokket piger og purunge kvinder til sig med løfter om nærhed og fest, alkohol og stoffer – såkaldt grooming, hvorefter ofrene er blevet voldtaget og seksuelt udnyttet af et stort antal gerningsmænd. Ofrene var ned til 12 år gamle, da de blev misbrugt.

    Gerningsmændene har vist sig hovedsageligt at være af pakistansk oprindelse. Ofrene er hvide piger fra udsatte hjem.

    Netop gerningsmændenes baggrund tillægges i flere rapporter om problemerne – blandt dem »Dissecting Grooming Gangs« fra Quillian – betydning.

    Der tales om berøringsangst og en uvilje til at erkende problemerne, fordi de involverede en minoritet. Det har, lyder konklusionerne, betydet, at indsatsen mod misbruget kom alt for sent i gang.”

    “Siden 2005 er 264 mænd fundet skyldige i grooming-forbrydelser, hvor de har lokket pigerne til sig for derefter at udsætte dem for seksuelle overgreb. Det viser sig, at 222 havde rødder i Asien, 22 var sorte og 18 var hvide.”

    “En del af problemet er ifølge rapporten den berøringsangst, der har været, når det gælder om at tale om og gøre noget ved de mange grooming gangs. Der har ifølge Quilliams rapport været en benægtelse hos den yderste venstrefløj af, at der var noget galt. Og dem, der prøvede at tale om det, blev beskyldt for at være racister eller islamofober, fremgår det.”

    Rapporten er skrevet af to mænd med pakistansk baggrund, og Quilliam Foundation er stiftet af en tidligere, fundamentalistisk islamist, der havde en finger med i stiftelsen af den danske afdeling af Hizb Ut-Tahrir, men som nu tager skarpt afstand fra islamismen.

  21. Af Finn Bjerrehave

    -

    Jeg føler mig hjemhørende i en anden tid, nemlig en tid hvor kvinden ikke i tide skulle sige fra ( P-Pillen ) , men trak spøgelset frem mange år senere og journalisterne gav det tidligere forhold sympati og en ny underholdning var født, nemlig krænkelser fra fortiden som nutidens ammunition og mange ryster i bukserne, og kvindesagen holder kæft.
    Krænkelser skal afsløres bekæmpes i nuet, ellers er det krænkelser overfor din familie og ikke krænkeren som bedrages.
    Retsamfund?
    Nak & Æd krænkelser. Finn Vig

  22. Af J. Hansen

    -

    Kim Olse n vrøvler udenom.
    Han deltager kun i debatterne for at intimidere et par andre personer.
    Hver gang afslører han sig som racist.
    Og denne gang forhåner han jødernes lidelser under holocaust. Og udvister en stor sympati for nazitysklands forbrydelser.

Kommentarer er lukket.