Dansk berøringsangst forstærker Grønlands tragedie

Af Torben Steno 46
Der er børn, der sulter i Grønland! Udtalelsen kom fra Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, i en debat med de Radikales ditto, Martin Lidegaard, på Radio24syv for et par uger siden. 
Udgangspunktet var en kronik i Politiken 23. oktober skrevet af dr.phil. Thorkild Kjærgaard. På baggrund af 13 år med bopæl i Nuuk foreslår han at afskaffe det grønlandske selvstyre. 
For Kjærgaard står det bedrøveligt klart, at selvstyret på næsten alle måder er en tragisk fiasko. På trods af et årligt tilskud på fire milliarder kroner fra Danmark, der ikke skal redegøres for, har Grønland alligevel voldsomme budgetproblemer. Men ikke bare økonomien – måske endnu værre – så har den grønlandske nationalisme skabt et samfund på randen af opløsning.
»Folkeskolen, hvis succeskriterium siden 1979 har været andelen af lærere med grønlandsk som modersmål, uanset kvalitet (hellere en dvask og uduelig grønlandsksproget lærer end en fremragende dansksproget), gisper efter vejret og vidner sammen med tårnhøj voldsrelateret kriminalitet, misbrugte børn i hobetal, manglende sprogkundskaber blandt unge med grønlandsk som modersmål (hvad der gør det umuligt for dem at gennemføre selv de mest elementære faglige uddannelser), mange selvmord og vigende befolkningstal (på grund af flugtlignende udvandring til Danmark) om et samfund i social, kulturel og økonomisk opløsning.
Oven i dette en spirende racisme, der fremmes af politikere, som vil lægge ansvaret fra sig og påstår, at det er danskernes skyld, at stort set alt – selv modersmålsundervisningen – er gået skævt siden Hjemmestyrets indførelse, og at alt bliver godt den dag, Grønland vinker farvel til Rigsfællesskabet og bliver selvstændigt, hvad det så end vil sige i et land, hvor der er så få mennesker på så stort et område, at suverænitetshåndhævelse ikke er mulig,« skriver Kjærgaard.
Ugen efter debatten mellem Espersen og Lidegaard, der var forbløffende enige om, at der bør gribes ind over for grønlænderne, konfronterede Radio24syv Aaja Chemnitz Larsen med kritikken. Hun sidder til daglig i Folketinget valgt for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA). Hun afviste stort set alle problemer med en uendelig remse om, at selvstyret har udfordringer. Hun indrømmede dog, at det er sandt, at der er børn, som sulter.
 
Alle involverede parter erkender altså mere eller mindre åbent, at der er massive problemer i rigsfællesskabets nordligste område, og at selvstændighedsdrømmene for et land med befolkning på bare 55.000 mennesker er helt urealistiske og direkte skadelige for at skabe elementære fremskridt i et samfund, der også er plaget af korruption og nepotisme.
Når Thorkild Kjærgaard mener, at det grønlandske selvstyre i hvert fald for en stund bør afskaffes, er det først og fremmest af hensyn til grønlænderne selv. Rent juridisk kan det faktisk lade sig gøre ved, at man fra dansk side overtager styringen via paragraffer, der kan bruges til at sætte en misdrevet kommune under administration. 
Selvom det vil være aldeles politisk ukorrekt er det måske den bedste løsning. Men både i Grønland og i Danmark er der en udbredt berøringsangst. Hvis du som grønlænder bare nævner, at det måske var en mulighed at søge andet end økonomisk hjælp i Danmark til bedre regeringsførelse, bliver du udsat for trusler. 
Bortset fra Martin Lidegaard og Søren Espersen, så vil hverken grønlandske eller danske politikere helst ikke tale om problemernes dimensioner, selv om de åbenlyst skriger på handling. Det kan end ikke sultende børn ændre på.

46 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Berøringsangst? Dette emne lærte jeg om for mange år siden på universitetet og begyndte for 16 år siden at skrive om det på bloggene. Mødte aldrig andet end forargelse, og årsagen er soleklar.

    I Danmark hersker det socialdemokratiske, socialistiske og kommunistiske credo, at penge løser alle problemer, og at sociale og kulturelle problemer skal løses af socialdemokrater, socialister og kommunister, der tager sig af ofre, som skal behandles som ansvarsløse børn.

    Danmark har i mange år holdt såvel Grønland som Færøerne på et vesteuropæisk niveau, og der har i mange flere år været stærke nationale færøske og lidt mere diskrete nationale grønlandske strømninger rettet mod Danmark. Vi, der i 2001 deltog i den færøske debat om olien gik direkte videre til 11. september og debatten om islam, som færingerne havde rustet os til i moralsk henseende, da vi var blevet svinet til efter noder og ustandselig blev konfronteret med begrebet “koloniherrementalitet”, og at vi godt kunne glemme alt om taknemmelighed. Det er i øvrigt ingen hemmelighed, at en kendt grønlandsk socialdemokrat, der foretrækker at gå i silkeskjorter og forhandle i USA, har dyrket et tæt forhold til danske socialdemokrater. Så vidt jeg husker, har han også været involveret i noget med børnemisbrug.

    Vær i øvrigt opmærksom på. at økonomen professor emeritus Martin Paldam har beskæftiget sig indgående med nordatlantiske forhold og skrevet ganske fyndigt om dem.

  2. Af Arne Nielsen

    -

    Der gør sig jo også det forhold gældende, at der i allerhøjeste grad er storpolitik i det hele. Amerikanerne vil jo nok godt have Thulebasen fortsat, og det passer amerikanerne særdeles godt, at suverænitetshåndhævelsen påhviler en god NATO-partner. Da Anker Jørgensen i sin tid blev mødt med demonstration og mishagsytringer, tog han konsekvensen deraf på den måde, at han indførte hjemmestyreloven med de bedste hensigter, men vi har jo været vidner til en mangelfuld regeringsførelse, som ingen ende synes at ville tage. Grønlænderne synes i et vist omfang at gøre sig fortjent til det nedladende ord, som nordboerne brugte om dem: “Skrællinger”. Det forhold, at så mange unge begår selvmord, at misbrug af børn er så udbredt, taler sit tydelige sprog om, at noget er fundamentalt galt. Og der er jo ingensomhelst tendenser til, at problemerne ser ud til at ville ophøre. Når en befolkning på 50 000 mennesker ikke kan få 4 milliarder kroner til at række, så er der noget fundamentalt galt. Har den grønlandske ledelse fået milliardsyge, eller hvad er der galt? Den grønlandske befolkning har haft alle chancer for at få det hele til at lykkes. Den konklusion er nærliggende, at den grønlandske befolkning ikke er i stand til at styre sig selv på en ædruelig måde. Og denne konklusion har intet at skaffe med at være antigrønlandsk, faktisk tværtimod. Men dertil er så at føje den kendsgerning, at grønlænderne, i modsætning til nordboerne, har været i stand til at overleve det vanskelige klima, og at det var i erkendelse heraf, at de fik hjemmestyre, selvom de rent formelt ikke har ret til landet. Principielt var det nordboerne, der kom før den inuit-befolkning, der i dag betegnes grønlændere, hvorfor vi har retten til Grønland. Jeg har iagttaget, at en del debattører ikke er klare over denne kendsgerning. Men spørgsmålet er, om vi danskere overhovedet er interesseret i at overtage styringen af en vrangvillig befolkning. Som i så mange af livets spørgsmål falder det hele jo til jorden, når den, der er tale om, ikke vil arbejde med. Og det er der ikke nogen grund til at antage, at den grønlandske befolkning vil. Så der er gode grunde til at formode, at hele begrædeligheden vil få lov til at fortsætte med uformindsket styrke. Vi kan ikke redde nogen som ikke vil reddes.

  3. Af Maria Due

    -

    Arne Nielsen, jeg er enig med dig.

    Det ér en tragedie, men det er ikke danske penge og god dansk vilje, der mangler. Jeg vil også gerne tilføje, at et indgående kendskab til det danske sprog har været grønlændernes nøgle til gode, gratis uddannelser og dermed resten af verden, og at også den fordel spænder grønlandsk nationalisme ben for.

  4. Af Gert Hansen

    -

    Spørgsmålet må være, om Syddanmark stadig har en forpligtelse overfor grønlænderne, hvis et flertal heraf ikke ønsker det? Det burde en folkeafstemning i Grønland afgøre.

    På god demokratisk vis, bør Syddanmark ikke stå i vejen for et helt frit Grønland. Ønsker grønlænderne at blive frie, kunne man så lave en aftale om aftrapning af Bloktilskud over en årrække. (Hvis grønlænderne stadig ønsker at modtage sådanne. (Det gør de nok)).

    Tiden hvor Syddanmark måtte føle at man ’stadig har et ansvar for Grønland’ må for længst være ovre. Selvfølgelig har Danmark rodet sig ind i noget der nu viser sig vanskeligt at komme ud af, ved overhovedet at ønske Grønland under Danmark i sin tid, men hvis et flertal af grønlænderne vil være fri, må det blive sådan. Andet tjener ikke noget formål.

  5. Af Gert Hansen

    -

    Grønlændere er ikke danskere, eller europæere for den sags skyld. Det er derfor, efter min mening, forkert, at ville behandle dem som sådan, og forvente at de skal have de samme målestokke som vi har i Syddanmark. (Og der er absolut ikke noget ‘racistisk’ eller ondt ment med det).

    Det er tydeligt at mange anlægger dette synspunkt, og at det også ofte sker fra officielt Syddansk side.

    Nogle ville også anlægge det synspunkt, at der er noget ‘fundamentalt galt’ når man ser på hvordan der ofte smides rundt med skattekroner i Syddanmark, både i stat og kommuner, midler tvangsinddrevet hos verdens højst beskattede befolkning. Efter min mening har vi heri ikke noget at lade grønlænderne høre. Det er selvfølgelig ikke noget undskyldning for eventuelt misbrug i Grønland, men det stiller sagen i perspektiv.

  6. Af Maria Due

    -

    Ifølge folkeretten kan vi ikke holde på grønlænderne og færingerne.

    Det nordatlantiske besiddelser eller islande, som de tit kaldes i gamle dokumenter, fulgte med Norge og Kalmarunionen. Da vi i 1814 tabte Norge burde de derfor rent logisk have fulgt med, og årsagen til, at de ikke gjorde det, er stadig til diskussion blandt historikere. Radikale historikere har udlagt det som en sejr for dansk diplomati, mens andre mener, at det var os, der blev narret af svenskerne.. Det er i hvert fald et faktum, at Fr. 3. allerede ifm. fredsforhandlinger med svenskerne i 1600-tallet forsøgte at komme af med Færøerne, som altid var det rene tilsæt for Danmark. Det var noget helt andet med Island, hvor befolkningen efterlader indtryk af at være langt mere stolt og selvhjulpen.

    I øvrigt er det jo helt hen i vejret, at færinger og grønlændere kan afgøre et dansk folketingsvalg og dermed være i stand til at udøve afpresning på politiske partier og lade sig købe.

  7. Af Jens Ellekær

    -

    Kære Torben Steno.

    Du skriver det selv: Der vil ikke ske en ændring i styret af Grønland, fordi det vil være fuldstændig politisk ukorrekt, og så står man over for kræfter, som er langt stærkere end noget mandat, der kan gives en folkevalgt forsamling. Grønlands inuitter har prædikat af være et “oprindeligt folk” (om end Thorkild Kjærgaard indirekte påpeger, at der er vestskandinaverne – altså os danskere, nordmænd og islændinge, der er – om ikke Grønlands oprindelige befolkning – så dog arvtagere efter dette), og man kan i henhold til tidens forståelse af korrekthed ikke fratage et oprindeligt folk dets ret til at køre dets land i sænk..

    Det har fra selvstyrets begyndelse været en absurditet at forestille sig, at den grønlandske befolkning skulle blive i stand til at hævde suveræniteten og den udstrakte ø; man burde i det mindste have delt Grønland op i den østdel, som praktisk taget er ubeboet, og den vestdel, som rummer den grønlandske befolkning.

    Såfremt forholdene i Grønland ikke ændres markant, er det sandsynlige resultat, at inuit-befolkningen fortsat vil reduceres og i sidste ende uddø – og Danmark vil muligvis blive beskyldt for en eller anden form for folkedrab.

    Skal jeg afslutningsvis tillade mig en kynisme – på bekostning af sultende grønlandske børn -, så går den på, at den grønlandske inuit-befolkning udgør omkring 50.000 individer. De danske overførsler udgør således omkring 80.000 kroner per inuit-næse – og det er formentlig langt billigere end den gennemsnitlige sum af overførsler og støtteordninger til danske sociale klienter.

  8. Af poul jensen

    -

    Det også meget uhyggelige er, at også sponsor-landet/den danske del af rigsfællesskabet, Danmark, er et samfund præget af kulturel, social, moralsk og økonomisk roderi, opløsning og vilkårlighed. Her i DK er der vel ingen børn som sulter, men til gengæld er mange, mange børn og unge gjort rodløse, faderløse, traumatiserede, psykisk syge…. eller de er blevet hjemløse forbrugere af stoffer, alkohol og angstdæmpende medicin.

  9. Af Erik Kristensen

    -

    Engang imellem forekommer det mig, at vi danskere taler om grønlændere som om de er børn og trænger til beskyttelse af os. Det var måske en mulighed at lade være med det og lade dem passe sig selv. Hvad de vil må de selv om – vi kan blot aftrappe tilskudet efterhånden som selvstændighedskravet vokser.

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Grønland er potentielt set et meget rigt land, hvis landet udnytter de store naturressourcer, der findes i landets undergrund.

    Der er bla meget store mængder gas og olie i Polarhavet, og det meste af området -inklusive selv Nordpolen – tilhører Grønland, hvis de internationale regler, der gælder for, hvor et lands havgrænse går, stadig gælder.

    Men Rusland er begyndt en massiv oprustning i området omkrig Polarhavet, ubemærket af medierne.

    De danske medier har f.eks. ikke skrevet om Ruslands “Project Iceberg”, selvom det er en ekstremt god historie, men det skyldes måske, at projektet lyder for fantastisk til, at være sandt.

    Men det er det tilsyneladende.

    Rusland har planer om, at bygge et stort atomkraftværk på bunden af Polarhavet omkring 2020, der angiveligt skal bruges til at optanke droner, der skal bruges til undersøisk gas-og olieudvinding på bunden af Polarhavet!

    Andre mener, at det planlagte, russiske atomkraftværk på bunden af Polarhavet skal bruges til at forsyne et sonarsystem, rettet mod ubåde, med strøm.

    Meget tyder altså på, at Rusland vil bruge sit militær til, at udfordre til de internationalt anerkendte havgrænser, der tildeler store dele af Polarhavet til Grønland, for at få fingre i de store naturressourcer, der gemmer sig under bunden af Polarhavet.

    Så er det godt, at regeringen er ved at “investere” i et “flyvende IC4-tog”, der ikke kan flyve hurtigt i frostvejr, så vi kan hjælpe Grønland, når dét bliver nødvendigt…

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis det lykkes for Rusland, at få fingre i de store mængder gas og olie, der findes under Polarhavet, kan Grønland i stedet tjene mange milliarder på, at udvinde den såkaldte methan-is, der findes i store mængder langs Grønlands kyster.

    Det er lykkes for både Japan og Kina, at udvinde methan-is fra Det Kinesiske Hav i år, og eksperter regner med, at udvinding af methan-is vil blive kommercielt bæredygtigt i løbet af max. tredive år.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Måske er det i virkeligheden bedst for Grønlands fremtid, hvis de danske politikere mister enhver indflydelse på områdets fremtid, for de vil desværre nok nærmere stå i vejen for en fornuftig og givtig udnyttelse af Grønlands store naturressourcer, af “hensyn til Polarhavets miljø”, end de vil fremme den.

    Danmark har ganske enkelt ikke format til at lege kolonimagt for dette gigantiske område mere, og Grønlænderne vil helt sikkert heller ikke finde sig i, at blive behandlet som umyndige “vilde” af de danske politikere – selvom ideen skulle være lovlig, er det simpelthen indlysende, at det i praksis ikke mulig at gennemføre den.

  13. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et par glimrende indlæg af Jakob Schmidt-Rasmussen. Det eneste interessante ved Grønland – overhovedet – er Polarcirklen, og de globale magtinteresser der er forbundet med det iskolde område på Jorden 🙂

  14. Af Gert Hansen

    -

    Erik Kristensen:

    ‘..vi kan blot aftrappe tilskudet efterhånden som selvstændighedskravet vokser.’

    Det princip findes allerede. Hvis de vil styre noget selv, eksempelvis forsvar, må de selv betale udgifterne hermed.

    Hvilket nok er grunden til, at Rigsfællesskabet stadig står for det. I alt fald i princippet. Også i betragtning af, at det er tvivlsomt om Grønland overhovedet skulle have mulighed for at stå for det selv. Her tænkes i første omgang på fiskeriinspektion og overvågning af grønlandske farvande. Forsvaret af Grønland (eller ej) er formentlig de facto helt op til USA, da det er utopisk at Rigsfællesskabet , med den velkendte Syddanske aversion at bruge penge på forsvar, tilnærmelsesvis skulle kunne påtage sig noget sådant. Grønlænderne kan kun håbe på, at USA i givet fald vil forsvare dem.

    Når man taler om Grønland som en udgift for Syddanmark, er man ofte tilbøjelig til at glemme, Danmark siden 1949 (medlemskab af Nato) har sparet mange millioner på forsvar, fordi USA havde/har en base i Thule, der gjorde det muligt, at Danmark, foran Luxemburg, havde de laveste forsvarsudgifter i hele Nato.

  15. Af Tina Smith

    -

    Vi er naturligvis mange der ønsker at se Grønland retur i fælleskabet. Det rummer potentialet til at gøre Danmark verdens rigeste land, med lidt Norsk tænkning. Og DK har betalt for deres vedligeholdelse i århundreder. Selvom regnstykket i virkeligheden nok slet ikke er så sort, når alt indberegnes. Amerikanske penge i baser, mange beløb er ikke indberegnet her.

    Men det er vrøvl indlægget. Grønland kører langt bedre nu, end det har gjort siden før og efter selvstændigheden nogensinde. . Flere uddannes, økonomien er voksende. Danmark har meget af skylden her, da de tvangsfjernet befolkningen indtil byerne..De er et naturfolk.

  16. Af Tina Smith

    -

    “Det var noget helt andet med Island, hvor befolkningen efterlader indtryk af at være langt mere stolt og selvhjulpen. ”

    Island uddanner hele sin befolkning i Danmark, hvor den nasser på lokalbefolkningen. Et totalt uansvarligt folk, der løb væk fra alle forpligtelser ved sidste finanskrise, og tørret regning af på DK, UK og HOLLandske skatteydere.

  17. Af Benny Banan.

    -

    Det danske herrefolk fralægger sig ethvert ansvar for mange hundredes års mismanagement af Grønland.

  18. Af bEnNy.. bANan.

    -

    Dansk berøringsangst forstærker Grønlands tragedie.
    Skriver Sten o.

    Berøringsangsten skyldes sikkert, at Danmark er skyld i tragedien.

  19. Af Peter Kyllesbeck

    -

    “så vil hverken grønlandske eller danske politikere helst ikke tale om problemernes dimensioner, ”

    Hm! En kludret sætning af en skribent.. Hverken – eller – ikke.

  20. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    BEHOV FOR SNARLIGT EFTERSYN AF SELVSTYREREFORMEN
    Der er faktisk af hele fire vægtige grunde behov for et snarligt eftersyn af Selvstyrereformen. For det første var det allerede ved reformen åbenlyst, at en ikke særlig veluddannet befolkning på kun 55,000 spredt udover et enormt landområde, og underkastet ekstreme vejrforhold, i den reale verden har et bæredygtighedsproblem. Selvstyret fik f.eks. tillagt størrelse beføjelser end de i Syddanmark samtidig i 2007 etablerede regioner, hvor på godt 800,000 indbyggere. Selv ved den tidligere Kommunalreform i 1970 blev den bæredygtige regions (da kaldet amts) idealt set anslået til 400,000 indbyggere. Og i Syddanmark er befolkningen veluddannet, koncentreret på et lille landområde landfast med kontinentet, samt ikke udsat for ekstreme vejrforhold. Når de to samtidige reformer nåede frem til en sådant markant forskellig vurdering af bæredygtig, skyldes det alene det folkeretlige hensyn til grønlænderene som værende et “oprindeligt folk”. Men det det følger jo desværre ikke i den virkelige verden, at et samfund beboet af et “oprindelige folk” også er bæredygtigt. Bæredygtigt vel at mærke i moderne samfunds målestok, hvilket grønlænderne jo selv ønsker. Den alternative “naturfolk reservat” målestok blev bevidst fravalgt af den danske regering allerede i slutningen af 1940’erne, og næppe heller nogen grønlænder i dag ønsker et skifte til en sådan målestok.
    For det andet hvilede Selvstyrereformen på den antagelse, at råstofudvinding på Grønalnd ville give Selvstyret så store indtægter, at de gradvis kunne modregnes i det danske bloktilskud. Danmark giver p.t. Selvstyret et ubetinget bloktilskud på 3.5 milliarder, samt dækker selv andre udgifter vedrørende Grønland på 0.7 milliarder, eller altså i alt 4.2 milliarder kroner. Jfr. Selvstyrets eget årsregnskab androg indtægter fra råstofudvinding i 2016 dog kun 11 millioner, og var ikke genereret af udvindingskoncessioner, men af endnu delvist uudnyttede efterforskningskoncessioner. Så der er ikke i nærmestre fremtid nogen udsigt til, at det danske bloktilskud kan nedbringes, eller m.a.o. at Selvstyret vil blive økonomisk bæredygtigt.
    For det tredje har Grønland i moderne tid haft militærstrategisk stor betydning, hvorfor den danske ambassadør ved besættelsen af Danmark var nødsaget til at overdrage Grønland til de allieredes forsvarsområde, og hvorfor USA også i den senere atomare tidsalder fastholdt den ene af sine baser på Grønland i Thule. USA har oparbejdet en mangeårig forståelse med Danmark om den militære adkomst til Grønland, og antagelsen af at USA ville acceptere et “frit” Grønland med deraf følgende afhængighed af et andet, større land end Danmark er helt ud i hampen. USA købte f.eks. De Dansk Vestindiske Øer i 1920 for at undgå, at andre store lande gjorde det (især Tyskland), så et “frit Grønland” er kun et tænkt scenarie, men ingen reel mulighed.
    For det fjerde har sandsynlige olieforekomster under havbunden og øget sejlbarhed p.g.a. klimaforandringerne i hele nordlige arktis,gjort dette område langt mere interessant for alle lande med territorialrettigheder i området, inkl. Det Danske Kongerige. Danmark klarer kun meget halvhjertet at hævde sine territorialrettigheder militært i området, og ikke engang en sådan vil nogen sinde være en mulighed for Selvstyret. Selv med ubegrænsede økonomiske midler ville Selvstyret være nødsaget til at købe sig til en sådan militær indsats, og dermed gøre sig selv håbløst afhængig af samme.
    Ved det forhåbentligt snarlige eftersyn af Selvstyrereformen må det stærkt anbefales at anlægge samme regionale/kommunale bæredygtighedskriterier som senest anvendt i Strukturreformen i Danmark i 2007, samt i øvrigt at opdatere Selvstyret til de ændrede forudsætninger, nemlig den udskudte råstofudvinding samt det forøgede behov for militær territorialhævdelse/politisk forhandling af Kongerigets rettigheder i nordlige arktis.
    /Jørn Strand Nielsen .

  21. Af Maria Due

    -

    Mange studiemuligheder på Island.

    http://english.hi.is/

  22. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    BEHOV FOR SNARLIGT EFTERSYN AF SELVSTYREREFORMEN
    Der er faktisk af hele fire vægtige grunde behov for et snarligt eftersyn af Selvstyrereformen. For det første var det allerede ved reformen åbenlyst, at en ikke særlig veluddannet befolkning på kun 55,000 spredt udover et enormt landområde, og underkastet ekstreme vejrforhold, i den reale verden har et bæredygtighedsproblem. Selvstyret fik f.eks. tillagt størrelse beføjelser end de i Syddanmark samtidig i 2007 etablerede regioner, hvor på godt 800,000 indbyggere. Selv ved den tidligere Kommunalreform i 1970 blev den bæredygtige regions (da kaldet amts) idealt set anslået til 400,000 indbyggere. Og i Syddanmark er befolkningen veluddannet, koncentreret på et lille landområde landfast med kontinentet, samt ikke udsat for ekstreme vejrforhold. Når de to samtidige reformer nåede frem til en sådant markant forskellig vurdering af bæredygtig, skyldes det alene det folkeretlige hensyn til grønlænderene som værende et “oprindeligt folk”. Men det det følger jo desværre ikke i den virkelige verden, at et samfund beboet af et “oprindelige folk” også er bæredygtigt. Bæredygtigt vel at mærke i moderne samfunds målestok, hvilket grønlænderne jo selv ønsker. Den alternative “naturfolk reservat” målestok blev bevidst fravalgt af den danske regering allerede i slutningen af 1940’erne, og næppe heller nogen grønlænder i dag ønsker et skifte til en sådan målestok.
    For det andet hvilede Selvstyrereformen på den antagelse, at råstofudvinding på Grønalnd ville give Selvstyret så store indtægter, at de gradvis kunne modregnes i det danske bloktilskud. Danmark giver p.t. Selvstyret et ubetinget bloktilskud på 3.5 milliarder, samt dækker selv andre udgifter vedrørende Grønland på 0.7 milliarder, eller altså i alt 4.2 milliarder kroner. Jfr. Selvstyrets eget årsregnskab androg indtægter fra råstofudvinding i 2016 dog kun 11 millioner, og var ikke genereret af udvindingskoncessioner, men af endnu delvist uudnyttede efterforskningskoncessioner. Så der er ikke i nærmestre fremtid nogen udsigt til, at det danske bloktilskud kan nedbringes, eller m.a.o. at Selvstyret vil blive økonomisk bæredygtigt.
    For det tredje har Grønland i moderne tid haft militærstrategisk stor betydning, hvorfor den danske ambassadør ved besættelsen af Danmark var nødsaget til at overdrage Grønland til de allieredes forsvarsområde, og hvorfor USA også i den senere atomare tidsalder fastholdt den ene af sine baser på Grønland i Thule. USA har oparbejdet en mangeårig forståelse med Danmark om den militære adkomst til Grønland, og antagelsen af at USA ville acceptere et “frit” Grønland med deraf følgende afhængighed af et andet, større land end Danmark er helt ud i hampen. USA købte f.eks. De Dansk Vestindiske Øer i 1920 for at undgå, at andre store lande gjorde det (især Tyskland), så et “frit Grønland” er kun et tænkt scenarie, men ingen reel mulighed.
    For det fjerde har sandsynlige olieforekomster under havbunden og øget sejlbarhed p.g.a. klimaforandringerne i hele nordlige arktis,gjort dette område langt mere interessant for alle lande med territorialrettigheder i området, inkl. Det Danske Kongerige. Danmark klarer kun meget halvhjertet at hævde sine territorialrettigheder militært i området, og ikke engang en sådan vil nogen sinde være en mulighed for Selvstyret. Selv med ubegrænsede økonomiske midler ville Selvstyret være nødsaget til at købe sig til en sådan militær indsats, og dermed gøre sig selv håbløst afhængig af samme.
    Ved det forhåbentligt snarlige eftersyn af Selvstyrereformen må det stærkt anbefales at anlægge samme regionale/kommunale bæredygtighedskriterier som senest anvendt i Strukturreformen i Danmark i 2007, samt i øvrigt at opdatere Selvstyret til de ændrede forudsætninger, nemlig den udskudte råstofudvinding samt det forøgede behov for militær territorialhævdelse/politisk forhandling af Kongerigets rettigheder i nordlige arktis.
    /Jørn Strand Nielsen

    PS. Undskylder evt. gentagelse, men ser ikke tidligere kommentarer optaget??? . .

  23. Af henrik krogh

    -

    En dimension i Gr. komplekse problemstillinger får vi illustreret ved JAKOB SCHMIDT-RASMUSSEN, som taler om “Grønlands store naturressourcer” og at “danske politikere” vil “stå i vejen for en fornuftig og givtig udnyttelse …”

    Problemet er selvfølgelig selvbedraget, hvor man dels bilder sig selv ind at Gr. har store naturressourcer, og når virkeligheden ikke svarer til selvbedraget bilder man sig ind at det er “danskernes skyld”

    Udover fisk, er det simpelthen forkert at Gr. har store naturressourcer.
    Der er til dato ikke fundet Olie&Gas i kommercielt interessante mængder, og i de områder hvor man stadigvæk håber at finde noget, er udvinding så dyrt at det vil forudsætte en meget høj olie pris for at være rentabelt, hvilket er en af grundene til at samtlige koncessionshavere forrige år indleverede deres efterforsknings-licenser. Der er ikke nævneværdig olie&gas efterforskning ved Grønland i 2017.

    Grønland har visse mineralske forekomster, men samfundsværdien er mindre ved disse end olie&gas. Iflg. rapporten “Til gavn for Grønland” skal Gr. have ca. 10-20 større mineprojekter kørende kontinuert for at erstatte værdien af bloktilskuddet. Man kender d.d. mindre end 10 forekomster der vil kunne bære “et større mineprojekt”, og da et sådant projekt har begrænset levetid (man fjerner jo netop malmen!) Kan man sige sig selv at det næppe er en god ide at satse på i længden.

    Grønland har store naturressourcer i form af fisk, men da Gr. ikke har en betydelig fiske forarbejdnings industri (og næppe får det) er samfundsværdien igen begrænset.

    Status er at 25% af Grønlands BNP er direkte subsidier fra DK, som udgøre ikke mindre end 50% af selvstyrets budget.

  24. Af Gert Hansen

    -

    Jørn Strand Nielsen:

    USA overtog de Dansk Vestindiske Øer den 31. marts 1917.

    Ud over at Danmark modtog USD 25 mio. for salget, forpligtede USA sig til på dansk forlangende, at anerkende Danmarks suverænitet i Grønland. Det var Foggy Bottom imod, men præsident Wilson gik med til det.

    Udvinding af kulbrinter i Grønland og omegn har nok dårlige udsigter, så længe prisniveauet herpå er så lavt som det er i disse år. Hvor længe det varer, og hvad der så måtte ske, er svært at spå om. Indtil videre må grønlænderne kigge langt efter indtægter herfra.

    Jeg mener, at der for Grønland kun er to sikkerhedspolitiske muligheder: 1. Som det er nu med USA og Nato, via Danmark, som de facto beskyttere, eller 2. Selvstændigt Grønland med USA som beskytter. Naturligvis ville USA aldrig tillade, at eksempelvis Rusland eller Kina fik foden indenfor. Det ved de to sidste, så det er næppe et tema.

  25. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt måske lidt udenfor emne, men dog stadig yderst relevant. Det er da en fornøjelse at se, at Berlingske blogs tilsyneladende – langt om længe – er renset for diverse net trolls i blog kommentarspor. Keep up the good work – og lad den gode debat fortsætte 🙂

  26. Af Jens Colding

    -

    Og alt det rod kan vi takke tidl. udenrigsminister Per Stig Møller for! For ham er alt, hvad der foregår uden for Tisvilde Hegn, et eksotisk mysterium. Hvem husker ikke Køreplan for Fred. Gudfader bevares! En naivitet uden lige!
    På samme måde opfattede han grønlænderne og fattede ikke, at Grønland har behov for et nationalt tilhørsforhold. Dette kort spillede han sig af hænde. Nu som tilforn ser vi resultaterne. Han fattede ikke, at vores bedste kort var og er det danske kongehus. Det kort kunne PSM ikke få sig til at spille – en konservativ udenrigsminister! Hvad der blev tilbage var en uklar melding om, at på det udenrigspolitiske felt skulle Danmark tages med på råd. Grønland skal have kniven på struben: Enten definerer I jer som en del af det danske rige eller I må sejle jeres egen sø.

  27. Af steen marr

    -

    Der er jo ikke særlig meget debat om Grønland i de danske medier, som heller ikke er repræsenterede deroppe. Der er også meget lidt debat blandt danske politikkere om emnet, formentlig af hensyn til Selvstyrelovens bestemmelser om kompetencefordelingen mlm. GL og DK , hvor der nærmest kun er 4 områder, hvor DK qua Grundloven er bestemmende. Det drejer sig om om udenrigs- forsvars og sikkerhedspolitik, valuta, Højesteret som rigets øverste retsinstans og selve det forhold at Grundloven gælder for alle dele af Danmarks Rige, herunder altså også GL
    Hertil kommer selvfølgelig, at man ikke ‘gider’ uafbrudt at blive konfronteret med beskyldninger om koloniherrementalitet – Især da det der foregår i GL egentlig ikke har særlig meget relevans for den daglige politik der føres i DK .
    I Grønland er der egentlig heller ikke meget substantiel debat, men indlæg fra under 100 privatpersoner i en ugeavis og slet ikke med deltagelse af politikkerne i Landstinget på noget seriøst niveau.
    Så dér står vi uden at vide hvad der foregår og uden reelt at vide , hvilken udvikling man forventer på et REALISTISK grundlag. Der eksisterer et mere eller mindre seriøst rygte om at en kreds af grønlandske politikkere godt ved at GL aldrig kan blive en selvstændig suveræn stat og egentlig heller ikke ønsker det, men bare holder gryden i kog for at please et drømmesegment i befolkningen, samtidig med at man, da der ingenting sker kan beholde bloktilskuddet indefinitely.
    Diskussionen om grønlændere som et ‘oprindeligt’ folk er også erstattet af udnævnelsen til at være et ‘egentligt folk’ jf Selvstyrelovens præambel, hvilket i FN’s forståelse netop betyder folkeretlig at have ret til at gøre sig selvstændigt, hvilket et ‘oprindeligt’ folk fx aboriginals ikke har.
    Man må leve med og lade GL udleve Selvstyrelovens muligheder og kan ikke se hvordan denne lov skulle kunne ændres af et nyt folketingsflertal og herunder ophæve retten til egentlig selvstændighed og retten til undergrunden – og hvordan forestiller man sig at DK igen kunne eller reelt have lyst til at administrere sit norske lydland, som englænderne ikke ville ha’ i 1814.
    Men det er da en god ting at sagen nu også ‘debatteres’ i danske medier.

  28. Af Tina Smith

    -

    De borgerlige regeringer siden schluter frasolgte vores rettigheder i Grønland., Renlivet tosser var de. Lær jeres historie Danmark..Vi mistet Grønland pga. af borgerlige.

    “Mange studiemuligheder på Island.”

    Ingen Danskere tager derop. For lav SU, dårlig klima, intet netværk..islandske!

    Blot udenlandsk nassende studerende i DK. Kun de rigeste borgerlige tager reelt til udlandet fra DK, til Paris-London mv. på delvis egenbetaling. Hvorfor ikke fuld betaling som i andre civiliseret lande for de rige? Hvorfor skal de have statskroner med i røven de rige her?

  29. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Selvstyrereformen var desværre et brud med den grønlandspolitik, som især de socialdemokratiske regeringer besluttede og også viste vilje til at finansiere fra slutningen af 1940’erne. De besluttede således meget konsekvent, at modernisere Grønland i stedet for som alternativ fortsat at lade grønlænderne leve på de betingelser, som deres egen, traditionelle kultur muliggjorde. Og målet for en sådan modernisering var at udvikle Grønland til et administrativt, dansk lokalsamfund med samme velfærdstatus i Syd-Danmark. Der blev derfor over årene investeret massivt i infrastruktur, uddannelse, sundhed, og udvikling af fiskeriet, og tusinder af danske har i kortere og længere perioder været omkring Grønland for at virkeliggøre politikken. Ja, nogle har som f.eks. ved “Hans Hedtoft”s forlis sågar mistet livet derved. Selvom denne udviklingsindsats er lykkedes i et omfang uden sidestykke i andre udviklingslande, er det er desværre lykkedes for de kultur-liberale og venstrefløjen at skabe det narrativ, at denne politik nærmest var et overgreb på grønlænderne, hvilket har efterladt grønlænderne i en offerrolle, som deres lokalpolitikere altid har været hurtige til at udnytte i forhandlinger med den danske stat om tilskud. Naturligvis begås der fejl i en så omfattende og langvarig udviklingsproces, og Grønland er ingen undtagelse. Men dette ændrer overhovedet ikke ved, at den danske udviklingsindsats som helhed på verdensplan har været second to none. Jeg har selv som konsulent på udviklingsprojekter verden rundt nu i tyve år haft lejlighed til at opleve, på hvilket udviklingstrin andre europæiske lande som f.eks. England har efterladt deres tidligere kolonier, og ved en sådan sammenligning kan vi danske kun være stolte over resultatet på Grønland. Så den danske, politiske forhandlingsposition i forhold til Selvstyret er faktisk, at vi ikke skylder Grønland hverken undskyldninger eller penge, men at som følge af vores territorialrettighed til Grønland gerne opretholde og om nødvendigt udbygger væres finansielle støtte og anden indsats på Grønland, herunder især erhvervsudvikling og militær territorialhævdelse.. Og Hjemmestyret må til gengæld acceptere et eftersyn af Selvstyrereformen, og som følge af Hjemmestyrets manglende bæredygtighed, må det blive en styreform og opgave porte folio lig de tidligere, danske amtskommuner. .

  30. Af Rosa Harald Kristansen

    -

    Bloktilskuddet til Færøerne i dag, ligger på et sted mellem 700-800 millioner. Færingerne forberederer sig på at blive selvstændige, lader jeg mig fortælle.
    Det Grønlandske bloktilskud ligger et sted imellem 3-4 milliarder.

    Et af Grønlands største problemer er neopotisme og deraf manglende lyst til at ændre i det eksisterende styre. Neopotisme florerer i alle samfund, men den ses bedst i meget små samfund. Det vil sige, styret gør mest det, der gavner medlemmerne, fordi magt korrumperer. Der eksisterer en dårlig og uetisk fordeling af goderne. Kvotekonger og velhavere styrer gamet, uden hensyn til almenvellet. Vi kan se hvordan politikeren Aniqa Hammond havde svært ved at se forskel på egen økonomi og landstyrets økonomi. Hun blev sparket ud af Socialdemokraterne Siamut, men solgte sig til det højest bydende, Venstre. Som de sagde, “vi købte en grønlænder”, hvilket skabte overskrifter. Det var dog ikke helt forkert. Igen var der problemer med et betalingskort, nu i Folketinget.

    Tina Smith eller L i s b e t h S ø r e n s e n som du nu længe har kaldt dig.
    Der er både danskere og grøndlændere, som studerer i Island. Jeg har lige skaffet to danskere praktikplads i Island. Min bror fløj med passagere til Grønland i sine unge år. Islandske lutfartselskaber flyver fra Reykjavík til Nuuk mm. og fra Akureyri til Østgrønland. Mange grøndlændere bliver behandlet på islandske hospitaler, fordi der ganske enkelt er billigere at flyve dem til Island. L S du er så uendelig uinformeret om snart alt.

    Næste år bliver der øget optag på medicinstudiet i Island. Mon ikke der kommer danskere ind som der også er i dag. Et af mine brødres børn læser medicin i Island, sammen med andre nordiske statsborgere.

    Du har travlt med at fortælle, at hundrede tusinde islændinge (hele det islandske indbyggertal var ca. 344 tusinde i 2016) læser på danske universiteter og får 3 milliarder i studielån. SU’en er 5 tusinde kroner om måneden. Dit regnestykke passer vist ikke helt. Dette er måske forklaringen på dine egne problemer, manglende arbejde.
    Der er ca. 900 islandske studerende i Danmark. Den gang jeg studerede fik jeg ikke SU. Nu skal islandske studerende søge om SU og de skal kunne fremvise, at de arbejder 12 timer om ugen og betaler skat, som alle EU og EØS borgere. De fleste islandske studerende får islandske studielån. Jeg arbejdede mig igennem mine studier. Jeg har en lang videregående uddannelse + overbygning. Jeg havde en uddannelse fra Island i forvejen, som Danmark har draget nytte af.

    Og L i s b e t h jeg har haft 400 ansatte i mange år, 200 i Danmark og 200 i et andet Skandinavisk land. Det er korrekt, at jeg som nordisk borger har taget arbejde fra 1 dansker i mange år, ved at være gift med en dansker og bo i Danmark. Til gengæld har jeg skaffet 199 danskere arbejde i mange år. Så mon ikke jeg har betalt for mine studier.

    Du er selv en del af et af parti på en af de aller yderste fløje, desuden har du både fået kost og logi fra danske skatteborgere i mange år. Du har intet med Enhedslisten at gøre. Du er bare big fat fake.

  31. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Aleqa Hammond hedder hun, beklager.

  32. Af Jens Hintze

    -

    Meget på Grønland kalder på dansk handling, hvem andre skal agere i denne situation, hvor Selvstyret i så mange sammenhænge fejler på alle parametre. Helt overskyggende er naturligvis forholdene for den grønlandske befolkning og frem for alt børn og unge, der så åbenlyst svigtes på basale områder. Bare et forhold som nedprioriteringen af undervisningen i dansk er et eklatant svigt, da det i særlig grad vanskeliggør den grønlandske ungdoms tilgang til gratis undervisning i det danske uddannelsessystem.
    Et initiativ fra Danmark bremses netop af de politikere, der selv var ophavsmænd og -kvinder til Selvstyreloven, der er på kant med Grundloven og direkte fatal for danske rettigheder og interesser i Nordatlanten. Paradoksalt at man kan føle sig kaldet til at forære så enorme territoriale rettigheder til en befolkning, der er koncentreret i meget spredte og isolerede bysamfund. Ligeledes er Selvstyreloven en katastrofe for sikkerhedspolitikken for hele den vestlige verden, da man nu ser et Grønlandsk styre, der har lavet råstofaftaler med bl.a. Kina, med det resultat at mange tusinde kinesere vil valfarte til Grønland formentlig med risiko for, at denne skarre er infiltreret med kinesiske sikkerhedstyrker m.v. Danmarks handlefrihed begrænses netop af disse politikere, der reelt burde stilles til regnskab for deres mangelfulde varetagelse af vitale danske rettigheder. Det udmøntes på samme vis i forholdet omkring Orkney- og Shetlandsøerne, hvor Danmark i forbindelse med Brexit-forhandlinger har en uorvertruffen stærk position for at kræve ørene leveret tilbage til Det danske Rige som en del af Rigsfællesskabet. Øeres befolkning stillede ønske om dette i forbindelse med Skotlands selvstændighedsafstemning i 2014. Også i dette spørgsmål står de selv samme politikere i vejen for varetagelse af Danmarks rettigheder.

  33. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Man lever i en nostalgisk drømmeverden, hvis man bilder sig ind, at Danmark igen kan blive kolonimagt i Grønland – uanset, hvor misregeret Grønland er.

    For grønlænderne HAR fået retten til deres eget land, og har ret til, at bestemme over sig selv – det kan vi ganske enkelt ikke lave om på.

    Vore forfædre var der muligvis før, de nuværende grønlændere kom til, men de forlod landet igen, og overlod landet til de nuværende beboere; det er deres land!

    Det er et faktum, at langt de fleste eksperter mener, at der er meget store mængder gas og olie i Polarhavet; Norge har fordoblet sine estimater, og har intensiveret olieudvindingen i Polarhavet, og Rusland opruster netop omkring Polarhavet for, at kunne hævde landets ike-eksisterende “ret” til det meste af Polarhavet.

    Det er også et faktum, at der findes meget store mængder methan-is ved de grønlandske kyster, og at eksperter mener, at det vil blive kommercielt bæredygtigt, at udvinde methan-isen i løbet af maximum tredive år.

    Men alle indtægter fra udvinding af naturressourcer i den grønlandske undergrund vil selvfølgelig tilfalde Grønland, og de frirmaer, der udvinder resourcerne, hvad enten I piber, eller synger…

    Danmark vil ikke kunne hjælpe med, at forsvare Grønland mod eventuel russisk aggression, for de flyvende IC4-tog, som regeringen er ved at købe, kan ikke flyve hurtigt i frostvejr, så hvad skal Grønland egentlig med Danmark, når kampen om de grønlandske naturressourcer spidser til?

  34. Af Gert Hansen

    -

    Man kan med rette spørge, hvorledes Danmark skulle kunne tillade sig at blande sig i indre grønlandske forhold?

    Faktum er jo, at Danmark ikke engang kan klare at ordne sine egne interne forhold, hvor magthaverne er godt på vej til at omkalfatre den Syddanske samfund der i stigende grad bliver uregerligt, og hvor den Syddanske stat ikke evner at løfte en stats fremmeste opgave, nemlig at sørge for sine borgeres sikkerhed. Der ævles og kævles politisk, af politikere der mestendels ligner og opfører sig som forvoksede skoleelevrådsforpersoner. Og det vil man formodentligt blive ved med, uden at gøre noget, til læsset vælter.

    Så hvori består Syddanmarks ‘ret’ til idag at blande sig i grønlandske forhold? Mon ikke grønlænderne er bedre tjent med at de ikke gør det?

  35. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen, det er ikke korrekt, at Selvstyreordningen ikke lader ændre. Retligt set er ordningen ingen “egentlig delegation”, og kan derfor til enhver tid kaldes tilbage af den myndighed som har vedtaget ordningen, nemlig Folketinget. Begrænsningen er “kun” politisk, men her har situationen ændret sig markant de senere år i Folketingets favør, da Selvstyret ikke i praksis har vist sig bæredygtigt, og heller ikke viser tegn på at blive det i nærmeste fremtid. Selvstyret har vist sig afhængig af et opretholdt bloktilskud, og sågar et løft af samme. Grønland og især Grønlandshavet udgør desuden Danmarks største sikkerhedsrisiko p.g.a. den forøgede interantionale fokus på nordlige arktis, hvor Danmark har behov for selv at sidde ved roret med tungen lige i munden, og slet ikke burde tolerere, at grønlandske lokalpolitikere farer omkring som løsgående missiler. Situationen er en ganske anden end ved Selvstyreordningens vedtagelse, og derfor både for såvel grønlænderne selv som for os danske på tide igen at få den i årtier, succesfulde danske udvikling af det grønlandske samfund tilbage på de skinner, som allerede blev lagt i årene efter 2. verdenskrig. Men først er der behov for en større erkendelse blandt grønlænderne af deres aktuelle situation og reelle fremtidsmuligheder, hvorfor den danske regering snarligt burde informere den grønlandske befolkning direkte om sine planer for Grønland. Når mange grønlændere lader sig forblænde af visse lokalpolitikeres selvstændigheds selvsving, er det jo sandsynligvis, fordi de danske planer for Grønland siden Selvstyreordningens indførelse har været meget uklare, og snare indikeret en total dansk tilbagetrækning fra Grønland, og derved en opgivelse af vores eget territorium. Vi har igennem århundrede af remmede magter været påtvunget at afgive store dele af vores territorium, men uforståeligt, at vi det seneste årti har haft regeringer, som selv fører en territorieopgivende politik. I øvrigt de samme regeringer, som løbende har overdraget yderligere suverænitet til EU, så da ikke underligt, hvis grønlænderene er i vildrede med, hvordan egentlig er på vej hen, og om grønlænderne vil med på den vogn.

  36. Af Frank Wulff

    -

    Den vigtigste årsag til at man i Grønland har primær fokus på selvstændighed er at Lars Emil Johansen vil være statsoverhoved i et selvstændigt Grønland før han dør.

    Han er ved at være gammel, så det haster!!

  37. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    A propos EU, så er det formodentlig ukendt for de fleste danske, at Danmark tillader EU at implementere egne udviklingsprogrammer på Grønland udenom den danske stat. Det fremgår således eksplicit af disse programmers Terms of Reference (ToR) indenfor bl.a. erhvervsskoleudvikling , at de ikke gennemføres i respekt for dansk ret, men alene efter EU ret. Hvordan kan den almindelige grønlænder dog opfatte sådanne programmer som andet end en indikation af, at Danmark gerne selv på sigt trækker sig ud af den videre udvikling af Grønland, som der er et stort behov for? Efter nylig at have oplevet en dansk udenrigsminister rejse til Ghana for der at aflevere en historisk set ganske asynkron undskyldning for vores deltagelse i slavehandlen dernede tilbage i 1700-1800-tallet, kan man kun frygte, at en sådan holdning i den danske regering også vil blive lagt til grund for et eftersyn af Selvstyreordningen på Grønland. Kun vores udmærkede dronning havde format og intelligens til at undgå af medierne at blive ledt ud i en sådan helt malplaceret undskyldning, Hun er i øvrigt modsat de seneste danske regeringer et stort dansk aktiv i sig selv i vores forhold til Grønland. Så send venligst dronningen, og lad for Guds skyld udenrigsministeren blive hjemme. Ikke mindst når Selvstyreordningen skal efterses. .

  38. Af M Christiansen

    -

    Færingerne er forkælede og krævende børn, som SKAL have deres vilje og have snabelen ned i den danske statskasse.
    Grønlænderne er en urbefolkning, der endnu ikke har hævet sig over dette stadie, udover at være racistiske har de også snabelen dybt begravet i statskassen.
    Smid begge befolkninger ud af rigsfællesskabet. Sagsøg Erik den Røde og andre vikingeklovne, der er de virkelige fjolser, som fik raget disse indtil nu ubrugelige landområder ind under Danmark.
    Så får jeg kvalme af udtrykket “Syddanmark”, der er opfundet for at tække den politiske korrekthed. Man kvalmes, nu går jeg altså ud og drikker mig grønlænderstiv, og det jeg gerne sige, for Dansk Sprognævn har taget udtrykket til sig.

  39. Af Henrik Krogh

    -

    JAKOB SCHMIDT-RASMUSSEN

    Det er noget vrøvl det du skriver.

    “Det er et faktum, at langt de fleste eksperter mener, at der er meget store mængder gas og olie i Polarhavet;”

    Muligvis, men er det kommercielt interessant? Hvis det var, ville samtlige efterforskningskoncesioner næppe være blevet leveret tilbage – Men muligvis ved du bedre end Shell og de andre olieselskaber?

    “kommercielt bæredygtigt, at udvinde methan-isen i løbet af maximum tredive år.”

    Ja, ja det får vi jo at se til den tid… Det kan også være at “Kold fusion” virker i det scenarie?

    “Danmark vil ikke kunne hjælpe med, at forsvare Grønland ”
    Selvfølgelig ville man kunne det og gør det allerede – Skulle der opstå en konfrontation som lægger ud over det danske forsvars formåen, så er aftalen at vennerne i US Navy tager over. Så igen er det blot vrøvl.

    “hvis man bilder sig ind, at Danmark igen kan blive kolonimagt i Grønland”

    Skulle Danmark have nogen interesse i det?

    “For grønlænderne HAR fået retten til deres eget land, og har ret til, at bestemme over sig selv – det kan vi ganske enkelt ikke lave om på.”

    Definer venligst “en grønlænder”,
    Men, jo da! Grønland har i mine øjne ret til at kræve sin selvstændighed. Men indtil den dag kommer hvor DK kan hilse et selvstændigt Grønland så er Gr. nød til at indrette sig på en måde som er acceptabel for de resterende 99% af rigsfællesskabets indbyggere som i øvrigt betaler regningen.

  40. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Vil grønlænderne kunne forvalte og styre eventuel råstofudvinding i Grønland, hvis de beslutter sig til at blive en selvstændig stat? Man kunne frygte, at lande som Kina, eller Canada, som er på råstofjagt, blot blev en ny kolonisator. Hvor meget arbejde eventuelle miner vil give give grøndlænderne er også tvivlsomt. Kárahnjúkavirkjun, som er et relativt nyt vandkraftværk i Island, er et glimrende eksempel på, at store projekter ikke altid skaber store gevindster for et land, blandt andet hvad arbejdspladser angår. Islandske politikere fik en mulighed for at få opført en fabrik i det østlige Island. En fabrik, der forædler aluminium. Sådan en fabrik har et gigantisk elforbrug. For at forsyne fabrikken mm. besluttede man sig for at opføre et stort vandkraftværk, med tilhørende ødelæggelse af natur, for natur er egentlig Islands råstof. Et italiensk selskab vandt licitationen. De fik så en farlig masse udenlandske arbejdere importeret, heriblandt mange kinesere. Disse arbejdere var meget billigere end lokal arbejdskraft. Fabrikken giver ganske få islændinge arbejde efterfølgende. Det italienske selskab bød arbejderne på så elendige forhold, at disse arme mennesker, ikke engang kunne holde varmen. Befolkningen i Østisland samlede tøj og penge ind for at klæde disse fattige arbejdere på, så de ikke gik til af kulde.
    Man kan frygte, at grønlænderne også ville tabe kampen om arbejdspladser. Med kineserne som råstofudvindere vil de importere kinesere. Hvad vil der så ske i disse små samfund, både arbejdsmæssigt og befolkningsmæssigt. Kineserne prøvede at langtidsleje og eller købe en del af Nordisland får ikke lang tid siden. Det blev heldigvis ikke til noget. Kineserne og russerne vil tage deres del af evt. gevindst i den blivende nordvest/nordøst passage.
    Kan grønlænderne styre fremtiden uden professionelle rådgivere og stærk styring, for eksempel ved udvinding af uran, uden forurening af havet? I dag kan de ikke styre deres administration fyldestgørende. Bør Danmark blive ved med at sende milliarder til et land, der ikke vil Danmark? Det er på tide, at Grønland kommer videre og stopper ynkekulturen i forhold til Danmark. Det gjorde Island i 1944. Man kan ikke både bide den hånd der fodrer en og så ville forsørges af den samme.

  41. Af Thomas egeskjold

    -

    Sælg da den skide ø. Mon ikke de Danske politikere kan forhandle sig frem til et par nye underhylere til fedeberg fra Græsted. Det er ihvertfald det leje priserne plejer at ligge for at erhverve Danske besiddelser, og vores fælleseje.

  42. Af Tina Smith

    -

    Island er en forbrydernation, og en af verdens værste bananstater. De nasser og nasser på os i norden. De skal smides ud af nordisk samarbejde og isoleres de forfærdelige islæninge..

    Hr. Harald har tilkendegivet at skrive i falskt Navn.

    Danmark burde mht Island, Færøerne og Grønland sætte militæret ind og overtage det hele. De er ikke i stand til at styre sig selv forsvarligt. Kun DK kan lede dem forsvarligt.

  43. Af Tina Smith

    -

    Problemet med bananstater som island-grønland er fordrukne som h Harald. Deres store incest. Pengekriminalitet. Og manglende kognitive muligheder for at tage en uddanelse-tage vare på dem selv. Kun danskere kan gøre dette.

  44. Af P. Hansen

    -

    Benny, du er usaglig, det er de danske skatteyders penge der har opbygget Grønland og såmænd også holder Grønland i gang i dag.

    Grønland er som “land” et land på kontanthjælp, og har altid været det, derfor ville det måske også klæde med lidt mere taknemmelighed og ydmyghed.

    Uden Danmark boede grønlændere stadig i dag i jordhuler, eller var uddøde pga. Tuberkulose eller andre sygedomme, som Danmark har investeret i, og bekæmpet.

    Grønland har nu igennem 40 år selv haft chancen for, at opbygge en selvbærende økonomi, med alt hvad det indebære, og det er totalt mislykkedes og stadig en ren underskudsforretning.

    Jeg syes det er på tide, at man stopper eksperimentet, og lægger Grønland ind under de alm. betingelser og krav, for f.eks. en kommune, så det f.eks. kontroleres hvad skatteydernes penge bruges til osv. så vidt jeg ved, er der ingen statslig revision længere, og det er jo fuldstændig grotesk, det er også mine penge der forsvinder/misbruges i nord!

    Gør Grønland ligeværdigt med resten af Danmark, gør Grønland til en kommune, jo før jo bedre, især for den almindelige befolkning, som så kan få sig en ordentlig skolegang, sygehusvæsen, ældrepleje osv.

    Make Greenland great again!

  45. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    ““Det er et faktum, at langt de fleste eksperter mener, at der er meget store mængder gas og olie i Polarhavet;” Muligvis, men er det kommercielt interessant?”

    Russerne synes, at det er så interessant, at de har genoplivet over tyve nedlagte militærbaser fra sovjet-tiden i området omkring Polarhavet.

    Desuden så er der det omtalte Project Iceberg.

    Project Iceberg går angiveligt ud på, at Rusland vil bygge et atomkraftværk på bunden af Polarhavet, som angiveligt skal levere strøm til undersøiske droner, der skal servicere en undersøisk boreplatform.

    Det er et ekstremt dyrt projekt, så russerne må mene, at der er meget olie, eller gas.

    Andre mener, som skrevet, at formålet med Project Iveberg er, at levere strøm til et undersøisk sonaranlæg.

  46. Af henrik krogh

    -

    Folk der ved en smule om Gr’s situation vedr. mineralske råstoffer Gr. samt olie og gas og det Gr. samfunds udviklingsniveau generelt, ved også at en evt. økonomisk afhængighed af DK er en umulighed i en helt uoverskuelige tidshorisont. Derfor er også politisk uafhængighed en umulighed.

    Man bør også være sig bekendt med at Grønlands politiske stilling som en del af det danske rige, men med udstrakt selvstyre, sandsynligvis er den højeste grad af selvstændighed som Grønland kan opnå, da en selvstændighedserklæring vil efterlade Grønland som en lilleputspiller i et stormagtspolitisk spil, der inkludere USA, Canada, Rusland, Kina og EU – Her vil Grønland tilfalde en amerikansk interessesfære, og vi kan derfor forvente at det vil være USA som vil financiere Gr. En sådan ordning af Grønlandske forhold vil sandsynligvis kunne sammenlignes med Puerto Rico, De amerikanske Jomfru øer eller det Canadiske Nunavut – og det vil være et par skridt eller mere tilbage.

    Udfordringerne for rigsfællesskabet er i mine øjne:

    En Grønlandsk rigsdel der sakker agterud ifht. DK og FO på alle sociale og økonomiske parametre.

    En Grønlandsk rigsdel der svækker Rigets geopolitiske stilling, her under risikerer at skade forholdet til USA, Rusland og Norge (pga. Selvstændig, dilettantisk og kortsigtet ageren fra Selvstyrets side)

    En svækket stilling i arktisk, der kan kræve store investeringer i politik, forsvar og suverænitets håndhævdelse eftersom vores arktiske med- og modspillere begynder at se Riget som “Arktis’ sygemand”

    Som borgere i Rigsfællesskabet kan vi næppe i længden leve med at livsbetingelserne på Grønland er meget dårligere end i DK og på Færøerne.

    Riget, som i sin selvforståelse er en international spiller der fremmer lighed, retfærdighed, menneskerettigheder og demokrati kan næppe leve med at (hvad der betragtes som) en tidligere koloni med en etnisk forskellig befolkningsgruppe oplever markant dårligere livsbetingelser end de Europæiske, “hvide”, befolkninger i DK og FO. “Nogen” ville jo kunne finde på at sammenligne med Apartheid eller lign.

    For dem som har mest på spil, nemlig den svagere stillede del af den Grønlandske befolkning er fremtidsudsigterne dystre. og det er min opfattelse at man som borger i et land har en forpligtelse over for sine medborgere.

    Muligvis fordi jeg selv er fra Grønland og nedstammer fra en dansk familie som har boet på Gr. i generationer er det min opfattelse at vores allesammens fædreland både er Danmark, Færøerne og Grønland, som alle har været fuldgyldige (dog ikke lige ) dele af det danske rige siden, i hvert fald, Freden i Kiel.

    Det stiller os alle sammen med et moralsk ansvar overfor barnet i Qaanaaq, som går for lud og koldt vand. Det er ikke noget vi, som de sidste mange Regeringer, blot kan vælge at ignorere eller forvrøvle ind i venstreorienteret akademisk tågesnak om post-kolonialisme og oprindelige folks ret til selvbestemmelse, men der i mod et helt konkret menneskeligt ansvar, som kræver stillingstagen og handling.

Kommentarer er lukket.