Det pædagogiske parallelsamfund

Af Torben Steno 53
Så er den gal igen. Det står alarmerende skidt til med de lærerstuderendes egentlige faglige viden, kunne man for nylig læse her i Berlingske. 
Opråbet stammer fra noget så formelt som den nye årsberetning for 2016-2017 fra censorformandskabet for læreruddannelsen. Umiddelbart blev jeg ikke overrasket, men nærmere bekræftet i en af mine mest slidstærke fordomme om de stakkels lærere. 
I artiklen henviser censorformand Hans Krab Koed til, at mange af de studerende er mere optaget af inklusion og differentiering af undervisningen fremfor at opvise en egentlig faglig kunnen i fag som matematik og idræt. Og han vurderer, at de studerendes fokus på det didaktiske og det pædagogiske snarere end det fagfaglige (Ja, det hedder det faktisk i fagsproget) i deres opgaver hænger sammen med en generel og længerevarende udvikling i læreruddannelsen.
Hvorfor er det sådan? Hvorfor har de danske lærerværelser på tre årtier udviklet sig til en slags pædagogiske parallelsamfund, hvor der hersker andre værdier end hos majoriteten af danskerne? 
Den særligt skandinaviske forkærlighed for anerkendende pædagogik med særlig fokus på lighed, fællesskab og omsorg for de svageste lader sig åbenbart ikke modernisere af, at politikerne i snart alle farver i årevis har skreget efter øget faglighed i skolen. Hvorfor er de kommende lærere så stadigvæk mere opslugt af formidling fremfor stolthed over egen fagfaglig viden? Skyldes det virkelig, at læreruddannelsen stadig er for attraktiv for de dvaske? 
 
Selvfølgelig er der ikke entydige svar på de spørgsmål. Men miseren har en bekymrende parallel til tankegangen bag 30 års mislykket integrationspolitik, hvor alle nu har erkendt, at den danske flinkeskole led endeligt nederlag. 
Uanset det lave niveau skal vi dog være de unge lærerstuderende taknemmelige for, at de overhovedet er villige til at påtage sig en af de mest utaknemmelige samfundsopgaver, hvor den eneste garanti er, at kritikken vil hagle ned over dem fra alle sider.  
Men noget må der gøres her og nu for at stoppe den stride strøm af fagligt svagt funderede unge, der i dag oversvømmer de højere læreanstalter, som har sit udspring i en fagligt svag folkeskole.
Jeg har prøvet at dumpe. Det var faktisk ret lærerigt. Måske kunne et første skridt på vejen være at dumpe flere fagfagligt svage lærerstuderende. Det kunne i sig selv være et middel til at ændre kulturen. Men det bliver svært. 
»Vi dumper ikke nogen!« Den besked fik en af mine lærerbekendte, da hun selv som censor mente, at en præstation simpelthen var for ringe. 
At man ikke vil gøre nogen ondt uden at skele til, at det i længden gør hele standen ondt, er måske et særligt blødt kulturtræk, der trives både blandt de studerende og på landets lærerværelser, der også er plaget af en voldsom skæv kønsfordeling. 

53 kommentarer RSS

  1. Af mogens nielsen

    -

    Skolepolitikken har længe været domineret af S, SF og de radikale. Den ene røde, skæve og kortsynede “reform” efter den anden. Og resultatet er derefter.

  2. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    “…mange af de studerende er mere optaget af inklusion og differentiering af undervisningen fremfor at opvise en egentlig faglig kunnen i fag som matematik og idræt. ”

    Måske skyldes det, at de ikke vil have tæv af de værste af de “inkluderede” elever.

    Det er simpelthen nødvendigt selvforsvar, når de ikke selv må forsvare sig fysisk mod voldelige elever, som der er kommet mange flere af:

    Ekstra Bladet, Mandag d. 18. jan. 2016: “Kæmpe stigning i skolevold: Elever kaster med sten og tæver lærere”: “Nye tal viser, at flere og flere lærere bliver udsat for vold. Meget alvorligt, mener formanden for Danmarks Lærerforening”.

    “… ifølge Danmarks Lærerforening er antallet af sager om vold mod lærere steget fra 66 sager i 2013 til 102 i 2015.

    Altså en stigning på mere end 50 procent. Det er samtidig med at hele 38 folkeskoler sidste år fik påbud om vold og traumatiske hændelser fra Arbejdstilsynet.”

    De fleste lærerstuderende er meget flinke, unge mennesker, der aldrig er blevet slået af deres forældre, og derfor aner de ikke, hvordan de skal forholde sig til fysisk vold – selv ikke, når det er børn, der slår dem.

    Der er stort ikke nogle etnisk danske børn, der får tæv af deres forældre længere, fordi det er blevet forbudt.

    Men elever, der er børn af “ikkevestlige” indvandrere ofte får tæv af deres forældre, på trods af, at det er ulovligt, og alle erfaringer og undersøgelser viser, at børn, der får tæv af deres forældre, oftere bliver kriminelle og voldelige.

    Mange af de værste elever, der truer og tæver lærerne, får tæv derhjemme, og lærer dermed, at det er i orden, at forsøge at få sin vilje ved hjælp af vold, og derfor truer de også lærerne, når de vil vise, hvem, der bestemmer…

    De lærerstuderende forsøger blot, at lære, at kommunikere sig ud af problemet – hvad pokker skulle ellers gøre, når de hverken vil, eller må slå voldelige elever?

  3. Af Helge Nørager

    -

    Ikke noget nyt fagligheden er under angreb,
    Den nyligt fyrede chef psykolog for rigspolitiets afdeling for akut krisepsykologi.
    Udtalte skriftligt til dagspressen, han blev fyret fordi ledelsen meddelte ham at en faglig ledelse af afdelingen var uønsket, det var mere hensigtsmæssigt med en DJØF,er.

    Jeg vil spå at når de arbejdsløse DJØf,er driver rundt i gader og stræder gjort arbejdsløse af Watson, vil de blive anvendt som folkeskolelærere, de kan jo alt.

  4. Af Helge Nørager

    -

    Måske Jacob, at alle folkeskole lærere og studerende skulle have betalt træning i selvforsvar.
    Måske Akido, eller Judo og minimums grad før de kunne slippes løs blandt elever ?,
    Men betalt af staten eller skoleledelsen, som en godkendt udgift ligesom visse former for arbejdstøj osv.
    Samtidig skal arbejdsgivere også tilbyde en forhøjet personforsikring da det må anses for farligt arbejde.
    Faktisk bør det overvejes om ikke Watson også her kunne erstatte disse hårdt plagede lærer.
    Men et krav om f.eks mindst 3 års regelmæssig træning i selvforsvar burde da være selvindlysende, med disse uvorne unger.

  5. Af jk sjk

    -

    Synes at læreruddanelse skal være kandidatuddannelse.

    Og , hvis barn/ung er utryg, angst, talblind, ordblind, adhd, autist og kommer fra voldelig- og alkoholmisbrugende hjem lærer de absolut intet i folkeskole fordi det ikke er muligt at modtage læring under sådan forhold. Det er simpelhen spild af tid og ressource.

  6. Af Flemming Lau

    -

    Den danske folkeskole er udisiciplineret, rådden og færdig. Mon ikke det er derfor at så mange søger over på privatskolerne…?
    Det er en illusion at tro at gymnasielærere kunne gøre det bedre, simpelthen fordi de heller ikke ville turde at sætte sig respekt, alene fordi når man klapper en destruktiv elev et par på kassen, betyder det en fyring, hvis det altså opdages, forstås!

    Jeg er bekendt med lærere som i sin tid himlede hysterisk op, fordi nogle lærere tog hårdt fat på de uvorne unger. De lærere der tog hårdt fat, er lærere endnu. De hysteriske berøringsangste er på anstalter som Montebello. De har fået løn for deres forrædderi og svigt!

  7. Af Allan Hansen

    -

    @ Steno, du har endnu ikke set – kvinder, der slår hårdt!
    Det kommer her:

    https://youtu.be/rzbOlEJfExo

  8. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Danske folkeskoler er ligeså forskellige, som de er mange. Der findes dygtige lærere, derimod står det sløjt til med pædagoguddannelsen. Her taler de en slags nydansk. Eksempler som, “jeg stillte min cykel, jeg behøves ikke lære noget, jeg ligger min avis på bordet”, er daglig tale. Til sidst kan vi nævne vores kære borgerlige Joakim B. Olsens postkasse, der “sprang i luften”, som han selv sagde. Nu er han en dygtig idrætsmand, så det kan selvfølgelig være, at postkassen sprang i luften.

    Her på bloggen har vi et glimrende eksempel på en tidligere elev fra folkeskolen, hvor det er gået helt galt med undervisningen og disiplinen. Vedkommende har fået lov til at kæfte op hele tiden. Mor og far har fundet vedkommende aldeles uimodståelig charmerende og begavet. Det er ofte svært for disse børn, når de bliver voksne. De kan ikke passe et arbejde, for de kan alt, ved alt og kan ikke tage imod vejledning. Det vides ikke, om vedkommende har givet læreren tæsk? Det er ikke altid lærerens skyld, at eleven ikke lærer noget. Dels kan det være, fordi eleven ikke kan forstå læreren, desuden er nogle børn så dårligt opdraget, at de på grund af deres adfærd, ikke er i stand til at tage imod almindelig undervisning. De er opmærksomhedssyge og forstyrrer i timerne. Det kunne være, at nutidens forældre bærer noget af ansvaret for deres geniers manglende indsats selv.
    Gør læreruddannelsen til universitetsudannelse, som i Finland og flere steder.

  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos – “Det pædagogiske parallelsamfund” – og forsøg på at “inkludere afvigere fra normalen”, så svarer det vel helt fint til . . . . at forsøge at assimilere og integrere kulturer stik modsat den kultur – de skal assimileres og integreres i. Det er ren fatamorgana!
    Bortset fra det, så er jeg meget enig i ovennævnte udtalelse – læreruddannelse bør selvsagt være en højere universitetsuddannelse. Ret beset, vel et af de vigtigste fagområder i samfundet – overhovedet!

  10. Af Mikael Fotopoulos

    -

    Hvad gør vi ved den lave faglighed? Svaret er, at øge prestigen af læreruddannelsen ved at gøre den til en universitetsuddannelse med høje faglige krav. (Med universitetsuddannelse menes der kandidatuddannelse. En halv universitetsuddannelse giver ingen mening).
    Lærerne må deltage konstruktivt i debatten, i stedet for at komme med undskyldninger. Undskyldninger som ikke er ukorrekte, men som taler udenom kernespørgsmålet om svag faglighed.
    Er det så et faktum, at danske lærere er “fagfagligt” svage? Det korte og unuancerede svar på det spørgsmål er desværre ja, selv om dette ikke er god Latin i Danmark.

  11. Af Thomas Jensen

    -

    Citat Torben Steno : “At man ikke vil gøre nogen ondt uden at skele til, at det i længden gør hele standen ondt…”

    Problemet er snarere, at man gør de børn der efterfølgende udsættes for uduelige lærere en kæmpe bjørnetjeneste. Jeg har prøvet uduelige lærere. Eleverne lærte intet, udover at faget var umådeligt uinteressant. Året efter havde jeg en virkeligt god lærer, som fik vakt min interesse for det fag – professionelt arbejder jeg stadig med det 30 år senere.

    Lærerfaget har desværre udviklet sig til et skodjob. Lærerne bruger ekstremt meget tid på individuelle elevplaner, forældre med latterlige krav og administrativt bøvl i stedet for på at undervise. Kravet til en lærer er ikke længere, at han kan lære ungerne noget. Kan det undre, at mange af dem, der søger uddannelse som lærer reelt ikke brænder for at undervise?

    Så kan vi snakke nok så meget om at “Danmark skal overleve på at sælge viden”, men hvem er det lige der skal give vores børn den viden, de skal leve af at sælge?

  12. Af Jacob Schønberg

    -

    Da jeg for længe siden prøvede at være lærer gik jeg på kontoret med 4 elever og bad deres forældre om at komme og hente dem Forældrene måtte så forlade deres arbejde for at hente de ca 14 – 15 årige “møgunger” og det hjalp forbavsende godt.
    Elever der terroriserer læreren og klassen skal vide at den ikke går , og hvis læreren ikke må straffe så må forældrene gøre det, og det gør de så hvis det er dyrt og meget besværligt når de ikke opdrager deres børn ordentligt

  13. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg selv fra den årgang (1950), hvor lærere kunne uddele “tæsk” til elever . . . . der ikke forstod at opføre sig ordentlig. Det virkede i store træk OK . . . de eneste, der fik en på hovedet, var de par “afvigere fra normalen” – der ødelagde undervisningen for alle andre 🙂

  14. Af Henning Jensen

    -

    Enig i at det fag-faglige står for svagt i folkeskolen og at det måske kan opprioriteres på bekostning af den pædagogiske teoriundervisning. Men er det ikke bedre at starte med at hæve det fag-faglige niveau, at hæve status på det at være lærer, og dermed at genskabe noget arbejdsglæde i folkeskolen. Større krav til læreruddannelsen, højere løn og bedre arbejdsvilkår. Det er det lange seje træk, som skal til for at redde folkeskolen.

  15. Af Helge Nørager

    -

    Som årgang 60 har jeg oplevet at revselsesretten blev udfaset fra 67-69 i kommuneskoler.
    Jeg er ikke enig med Jan.
    Der var for mange eksempler på at lærer i deres magtesløshed pga manglende pædagogik brugte lidt for meget vold, det var også markant at kun de svage børn fik øretæver.
    Elever fra de højere sociale lag kunne genere lige så tosset som de ville men gik straffri allerede som børn.
    Så jeg tror ikke at en genindførsel eller en længsel efter de gode gamle dage er noget at stræbe efter.
    Om en lærer skal være fra et universitet tjaa.
    Det er nu engang sådan at fagfagligheden i f.eks matematik eller biologi er let at afgøre.
    Men et stort problem i fag som historie, samfundsfag, religionskundskab og måske andre.
    For hvordan opnår en underviser fagfaglighed i de 3 nævnte fag. ?
    Det vil være en politisk afgørelse.
    Der er en del lærer som har arbejdet i andre fag før de søger over som undervisere, det lyder som en god ide,
    Samt det må formodes at det er lysten til arbejdet som motivere til at skifte fag.
    Så måske flere af den slags ?.
    Men samfundet med vores nye regler for SU vil sikkert gøre dette umuligt i fremtiden.
    igen lige et eksempel på borgerligt vanvid i den førte politik.
    Men fagfaglighed i religionskundskab ?.
    Og i samfundsfag ?.
    Den debat som DR,s program om Danmarks historien har skabt, burde overbevis alle om at fagfaglighed i nogle fag er umuligt at opnå, da det er politisk hvad som er sandt.

  16. Af gbh esh

    -

    På Espelunden folkeskole i Rødovre i 1980’erne var matematiklærer voldelig da han ofte kastede stort tungt nøglebundt efter elever. Der var voldelige lærer på flere skoler i 1980’erne i DK. I dag er det omvendt.

  17. Af b jensen

    -

    Det faglige niveau i hele undervisningssystemet er faldet. På sigt vil det få alvorlige følger, i form af håndværkere, læger, kirurger, sygeplejersker, jurister, journalister og andre som ikke mestrer deres fag. Læs i øvrigt “Begår Frankrig selvmord”, en kronik i Berl. af Hakon Rossel.

  18. Af Emil es

    -

    Man kan godt gå ud af folkeskole uden hverken at kunne læse, skrive eller regne, og alligevel senere gennemføre flere uddannelser på højt niveau, dog kræver det godt hoved og meget stor indsats.

    Hvis man vil lære at forstå denne verden, og have godt liv, og ikke mindst kunne tænke , analysere og være logisk tænkende selv lærer man ikke dette hverken i folkeskole, og anden uddannelse man lærer dette heller ikke engang på uni.

  19. Af Jan Petersen

    -

    “Man kan godt gå ud af folkeskole uden hverken at kunne læse, skrive eller regne, og alligevel senere gennemføre flere uddannelser på højt niveau . . . .”

    Er det et koncept fra et eller andet fancy reality show på TV? 🙂

    Det har da ikke meget med den virkelige verden at gøre! 🙁

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Torben Steno

    Et par spørgsmål.

    “mange af de studerende er mere optaget af inklusion og differentiering af undervisningen..”.

    Så du baserer dine konklusioner vedrørende undervisningen i vores skoler på udtalelser fra lærerstuderende – og ikke på de ca. 45.000 skolelærere, der underviser vores børn/børnebørn i dag?

    Efter et par års tilvænning til den nye skolereform er er det store flertal af forældre faktisk ret glade for vores folkeskole. Dette ifølge Skole og Forældre.

    Personligt så jeg gerne, at læreruddannelsen blev kraftigt opgraderet, så den kan sidestilles med en universitetsuddannelse. Det ville samtidig forbedre lærernes status.

    Enhver debattør kan altid score billige points ved at rakke ned på folkeskolen.

    Mine børnebørn er utrolig glade for deres skole – og de har dygtige og inspirerende lærere.

    Kan du og dine rygklappere ikke fortælle lidt om jeres egne børn/børnebørns elendige erfaringer i skolen? Det vil gøre debatten mere relevant.

  21. Af J F

    -

    Torben Steno : “Hvorfor er de kommende lærere så stadigvæk mere opslugt af formidling fremfor stolthed over egen fagfaglig viden? ”

    Det kommer fra “læringsrevolutionen”. Det er ikke noget, de studerende selv har valgt. Deres eneste mulighed for at kunne klare studiet OG jobbet bagefter er at omfavne helhjertet pragmaticismen (pragmatismen) og John Dewey.

    En anden mulig grund er, at med så meget centralstyring, er der ikke længere så meget brug for ildsjæle.

    Rikke Tjørring har skrevet et meget fint indlæg i dag i b.dk.

  22. Af Sonja Fie Mikkelsen

    -

    Det er muligt at blive højtuddannet, fx blive kandidat eller P. hd. med den baggrund, at man er gået ud af folkeskole uden at kunne læse, skrive og regne.

    Under de rette forhold kan man f.eks. på tre måneder lære ufattelig meget. På to år kan man lære mere end 9-10 år i folkeskolen det er min erfaring.

  23. Af M Jørgensen

    -

    Fra min skoletid på Frederiksberg ( Kbhn) var revselsretten stadig en del af kæft, trit og retning undervisningen.
    I sang og musik timerne havde vi en lærer, der akkompagnerede med violinspil, hans største fornøjelse gik ud på at bevæge sig ned imellem os elever.
    Hvis han spottede at man var lidt fraværende i afsyngningen af ” i alle de riger og lande” , kunne man være sikker på at det blev kvitteret med et gok oven i hovedet af hans violinbue.
    Fidi – fidi – dum- dum.
    Men det virkede efter hensigten der var ro i timerne.

  24. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Det er fuldstændigt rimeligt, at Steno forholder sig til de lærerstuderende, for det er jo dem, der skal undervise i fremtiden, NJH.

    Denne diskussion burde ikke handle om, om man er “for”, eller “imod” de lærerstuderende, selvom det er dét, Steno ligger op til med sin retorik, for det er ikke dét diskussionen reelt handler om.

    Det er jo de lærerstuderende, der bliver svigtet groft på deres uddannelse, og som står med probelemerne i Folkeskolen.

    Desuden er det jo ikke kun de lærerstuderende, som har alt for lidt fokus på egentlig faglighed; det gælder også de humanistiske universitetsuddannelser: Mange universitetslektorer er også chokerede over, at så mange studerende mangler helt basale færdigheder.

    For nogle år siden kom det frem, at danske jobansøgere meget sjældent kommer i betragtning til højere poster i EU-systemet, simpelthen fordi de ikke er dygtige nok.

    Men det hele begynder i Folkeskolen, og fundamentet for al indlæring er, at eleverne læse og regne på så højt et niveau, som muligt.

    Det er og forbliver de basale færdigheder – dansk og matematik – der bør være i fokus i Folkeskolen, uanset hvor kedeligt lærerne og eleverne synes, det er, for ellers svigter vi både dem og vores samfund, som børnene jo skal leve længere med, end vi skal.

    Der i forvejen alt for mange akademikere – og lærere -, der mangler helt basale færdigheder, fordi de også blev svigtet i Folkeskolen.

  25. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    I øvrigt bør alle – også de lærerstuderende – erindre, at lærerne faktisk står med en meget sværere opgave, end lærere tidligere har gjort, simplethen fordi de er kommet så mange elever, der ikke engang kan tale ordentligt dansk.

    Disse elever trækker nogle gange de andre elever med ned, fordi de laver ballade, hvilket kunne skyldes, at de føler sig ydmyget af læreren, fordi de ikke kan følge med i undervisningen.

    Det bliver ikke nemmere for disse elever, at respektere læreren, hvis læreren er en kvinde, og deres forældre opdrager dem til, at mene, at kvinder er underordnede mænd -og drenge …

    Derfor er det vigtigt, at denne diskussion ikke ender med blot at være lærerbashing, for jeg er sikker på, at stort set alle lærere vil det bedste for eleverne; men man kan være flink på en måde, der svigter eleverne groft – ved f.eks. ikke at dumpe lærerstuderende, der endnu ikke er kvalificerede til, at undervise.

  26. Af Jan Petersen

    -

    “Det er muligt at blive højtuddannet, fx blive kandidat eller P. hd. med den baggrund, at man er gået ud af folkeskole uden at kunne læse, skrive og regne.

    Under de rette forhold kan man f.eks. på tre måneder lære ufattelig meget. På to år kan man lære mere end 9-10 år i folkeskolen det er min erfaring.”

    Den tekst er vel lige til en “nonsens Ph.d – afhandling” . . . . i sig selv 🙂

  27. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    “Det er muligt at blive højtuddannet, fx blive kandidat eller P. hd. med den baggrund, at man er gået ud af folkeskole uden at kunne læse, skrive og regne.
    Under de rette forhold kan man f.eks. på tre måneder lære ufattelig meget. På to år kan man lære mere end 9-10 år i folkeskolen det er min erfaring.”

    Det er rigtigt, men det er sjældent, det sker. Man kan komme ret langt med selvstudier, hvis man vel at mærke kan læse og regne.

    Men problemet er jo netop, at alt for mange elever forlader Folkeskolen, uden at kunne læse og skrive ordentligt, dfordi de er blevet svigtet af lærere, der ikke var dygtige nok – uanset, hvor høj deres IK er…

    Det er desværre også et banalt faktum, at alt for mange, danske akademikere åbenbart ikke er så dygtige, som de selv tror, de er; det bevises af, at danske ansøgere som sagt kun meget sjældent kommer i betragtning til højere stillinger i EU-systemet, fordi de ikke er dygtige nok.

  28. Af Carsten k

    -

    Jacob S. Rasmussen, problemet er arbejdsmarked p.t. oftest dels ikke kan rumme meget faglig dygtig selvlært mennesker, dels at deres liv ofte ikke er speciel velfungerende andet end det faglige.

    Og folkeskole/uddannelse i DK er opbevaring, og fungerer på samme måde som pølsefabrik.

    Derudover er såvel politik og samfund korrupt, og, der er tilmed ganske meget menneskelig undertrykkelse i DK; f.eks. er 2/3 af dansk arbejdsmarked løs ansættelse.

  29. Af Søren Jessen

    -

    For 50-60 år siden gik en trediedel af eleverne ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regne så det kunne bruges til noget. I adg er det 15%.
    Hvor er problemet?

  30. Af Inger Nielsen

    -

    At læreruddannelsen skal være en kandidatuddannelse vil ikke løse problemet i folkeskolen. Som lærer består undervisningen i dag lige så meget i at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer som det består af faglig undervisning. Der er brug for pædagogisk viden, viden om diagnoser samt socialrådgivning for at kunne løse opgaven.

  31. Af Kurt Nonbo

    -

    Inger Nielsen, enig i det meste du skriver, dog vil jeg mene, at hvis man kandidat er man ofte skarpere fagligt; således er det f.eks. lettere at anspore piger og drenge til at skrive akademisk altså at blive faglige nørder med henblik på blive forskere, hvis de altså har lyst.

  32. Af Kurt Nonbo

    -

    I Finland, der er foregangsland for undervisning især folkeskole er undervisere kandidater.
    Det betyder jo utrolig meget, hvordan skole, forældre og børn, hvilken måde de samarbejder, og ikke mindst, hvilken forventning der er til forældre og børn. Vil mene at der skal stilles store krav til forældre, og, hvis dette ikke indfries skal forældre have hjælp af kommune, det være sig praktisk hjælp, mentor og evt. penge til at sikre at børn får udbytte af folkeskole.

  33. Af Flemming Lau

    -

    Folkeskolen koster ca 40 milliarder p.a.
    En årgang er på ca 60 000 og med ca 100 kommuner betyder det 6000 elever. Hver elev koster ca 70 000.

    Hvis 20% af en årgang(12 000) går ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter koster det 12 000×70 000= 840 000 000, ca 1 Mia kr, der er spildt for ikke at tale om den fremtidige kontanthjælp…!

    20% af folkeskole budgettet på ca 40 Mia= 8 Mia kr
    Over en 10 årig periode=80 Mia kr spildt og de 20% elever tæller nu 120 000.

    Løkkefondens Drenge

  34. Af Flemming Lau

    -

    Løkke fondet i samarbejde med DPU kører drenge akademiet. På 20 dage er drenge blevet løftet fra 1.5-3 år!

    Ca 10 lærere til ca 10 elever, en til en fra klokken 0700-2200 dagligt. Med en masse Rosenthal effekt lægges der også vægt på karakteregenskaber, så de kan blive motiveret til at blive selv kørende. Selvkontrol,engagement,vedholdenhed,social indlæring,nysgerrighed,taknemmelighed og optimisme!

    20% af en kommunes afgangs elever på ca 600=120 elever! 12 elever pr måned i 10 måneder.
    Pris for 10 lærerkræfter pr måned = 350 000 og. For 10 måneds moduler 3.5 mio!

    Sparet kontanthjælp p.a. for en=180 000 kr. Sparet kontanthjælp for 120 personer= 21 mio for en kommune om året!

    Hvad er kommunernes undskyldning…?
    Mon ikke de siger at sådan kan man ikke stille det op, eller at ikke alle de 120 elever vil være motiveret og vi tvinger ingen, eller vi skal jo også tage hensyn, kulturelle, eller, eller….

    Der findes et utal af nedlagte kommune skoler. Invester ca 3.5 mio og spar i bedste fald 17.5 mio. Bare en lille skole, pr kommune 10-12 lærer kræfter og lille bus så kører det.

    Nej det gør det ikke fordi kommunerne mangler fantasi og kreativitet så det basker!

  35. Af Da.lai Lag.er

    -

    Du er rigtig kla.m at se på Ste.no, med dit oli.ebaseret ansigt mv. ..

    Har du nogensinde haft en kæreste?

    Måske du burde lave et blank profil billed..Der er faktisk kla.mt at må se på hele tiden..

  36. Af Da.lai Lag.er

    -

    Du er rigtig kl.a.m at se på Ste.no, med dit oli.ebaseret an.sigt mv. ..

    Har du nogensinde haft en kær.este?

    Måske du bur.de lave et bla.nk pr.ofil bil.led..Der er faktisk kla.mt at må se på hele tiden?

  37. Af Flemming Lau

    -

    DA.LAI nar, fis af!

  38. Af Benny Banan

    -

    Steno ønsker åbenlyst at skrue tiden 70 år tilbage i tiden.
    Til den sorte skole.
    Hvor revl og krat fra borgerlige familier skulle have en uddannelse.
    Og ingen andre.
    Steno dumpede selv.
    Men blev alligevel gelejdet igennem.

  39. Af Benny Banan

    -

    Jeg er helt ny som debattør i denne avis.
    Er det kun tumper som deltager i debatten.
    Så gider jeg ikke at spilde min tid her.

  40. Af Allan Hansen

    -

    Hej Steno.
    Kun et par små ting!

    Jeg ser du er musiker og sangskriver.
    1) har du et link til noget af det musik du
    har skrevet?
    2) Hvad er det for nogle TV programmer
    du har ” lavet,, har du et link?
    3) Kan du spille jazz – og lave mad?

    https://youtu.be/SBNahrosnJI

  41. Af Søren Jens Rasmussen

    -

    Man kan måske undre sig over debatten om den ‘deklasserede Danske lærerstand’, når vi samtidigt oplever, at vores ‘højere læreanstalter’/vores universiteter producerer kandidater, der bliver efterspurgt i Danmark og andre steder.

    Jeg er fuldstændigt overbevist om, at vores Danske Folkeskolelærere ønsker at udvikle deres faglige kompetencer – ellers gør elverne og deres forældre det.

    Med lærerfaget hører jo også interessen for selv at lære – og at blive rigtigt god til sit fag.

  42. Af Niels Juul Hansen

    -

    @JAKOB S. RASMUSSEN

    Jeg tror ikke, at det største problem er tosprogede elever, selv om det kan være en udfordring. Her må man sætte ind med ekstra lærerkræfter, så det ikke går ud over klassen generelt.

    For mig at se er den største udfordring curlingbørn, der er opvokset med mig, mig og mig og en flok forældre, der intet galt kan se i deres poder.

    Hvis en lærer skal bruge tiden på at få ro i klassen, så er det forældrenes pligt at sørge for, at børnene bliver sendt undervisningparate i skole. Undervisningparat betyder at holde kæft, når læreren underviser og lave deres opgaver. Den besked skal alle forældre have fra day one.

    Jeg var ikke altid en mønsterelev, og fik da også både skideballer og lussinger (det sidste stoppede mig bekendt i 1967), men jeg kunne aldrig drømme om at gå hjem og fortælle det mine forældre. Deres svar ville helt sikkert have været:”Så havde du nok fortjent det!”

    Så er jeg heller ikke så pessimistisk med hensyn til uddannelsesniveauet herhjemme (bortset fra at lærererne gerne må ‘opgraderes’). Mit generelle indtryk efter 50 år på arbejdsmarkedet er, at vi har dygtige lærere, sundhedspersonale, arkitekter, ingeniører, politi og forsvar, landmænd, specialarbejdere, håndværkere, fiskere og forskere. Og de fleste har gået i folkeskolen. Denne debat har varet i snart 50 år. Noget må folkeskolen have gjort rigtigt.

    Men hvis debattører løber tør for interessante emner, så kan de altid falde tilbage på flygtninge, muslimer – og folkeskolen.

    Uudtømmelige emner., hvor alle er eksperter.

  43. Af lisbeth sørensen

    -

    “Af Benny Banan – 2. november 2017 18:56

    Steno ønsker åbenlyst at skrue tiden 70 år tilbage i tiden.
    Til den sorte skole.
    Hvor revl og krat fra borgerlige familier skulle have en uddannelse.
    Og ingen andre.
    Steno dumpede selv.
    Men blev alligevel gelejdet igennem.”

    Steno blev uden tvivl tilbudt en trøstepost…Som en af de borgerlige ingen kan bruge i samfundet? Hans forældre skal nok sørge for interessen her…Berlingske tilbyder penge på statens regning…

    Hvor er vi dog til grin for vores egne penge? 6ooo kr. i timen modtager han i 24-7…Hvilken anden Dansk lønmodtager gør dette?

    Sluk nu for plutokratiet Danmark?

    Lad os indfører anstændighed i DK?

  44. Af lisbeth sørensen

    -

    Hvor mange inde herinde støtter op de 6ooo kr. i betaling pr. radio time i 24-7 de får?

    På folkets regning…Mens kassedamen modtager 1oo kr. ?

  45. Af lisbeth sørensen

    -

    Hvor mange inde herinde støtter op om de 6ooo kr. i betaling pr. radio time i 24-7 de får?

    På folkets regning…Mens kas.sedamen modtager 1oo kr. ?

    Vi er til grin…

  46. Af M.S. Carstens

    -

    Tjaaa, hvordan ser det lige ud, med vores statsministers “pædagogiske” indsigt over for den iSlamiske invasion?:
    https://ksdha.wordpress.com/2017/11/01/loekke-jeg-respekterer-islam-i-forventning-om-at-faa-samme-respekt-tilbage/#comments

    jeg kan kun sige:
    føj, for en lille selvoptagen, overbetalt, landsf orrædder

  47. Af Jan Johansen

    -

    Hvorfor bliver vi ved med at køre i de samme spor, når virkeligheden i den danske folkeskole har ændret sig så radikalt? Sammensætningen af eleverne har ændret sig meget voldsomt gennem de seneste mange år. Kravene til læreraspiranterne er tydeligvis blevet svækket samtidigt. Læreruddannelsen er næppe blevet højnet, og den nye folkeskolereform har fra starten af været et fatalt fejlskud, nærmest blot en stor uigennemtænkt spareøvelse uden et reelt pædagogisk mål vedr. pædagogik og faglighed. Med disse katastrofale kendsgerninger er der kun en vej for den danske folkeskole, og det er en lang fortsat nedtur!

    Elevsammensætningen i den danske folkeskole består i dag af en stor del etniske danskere, men på rigtig mange skoler er der procentvis alt for mange børn og unge af anden etnisk oprindelse. Det giver måske ikke nødvendigvis de store problemer, men mange steder er det en meget stor udfordring, som stiller meget store krav til lærerne og andet pædagogisk personale. Når dertil kommer, at skolerne nu også skal rumme elever, der tidligere blev undervist på specialskoler og i specialklasser, så er udfordringen blevet endog ekstraordinær stor, nogle steder en stor belastning!

    På ovenstående baggrund kunne man have forventet en skærpelse af kravene til kommende læreraspiranter og ikke mindst en skærpelse af læreruddannelsen, men her er der nærmest ikke sket nævneværdigt. Det er da en katastrofe uden lige og ikke mindst på baggrund af den viden politikere og fagfolk fra de højere pædagogiske læreanstalter ligger inde med. Talrige er de gange, hvor repræsentanter blandt ovennævnte har været i henholdsvis Finland og Canada for at stifte bekendtskab med deres succesfulde måder at drive folkeskoler på. Har det overhovedet medført nogle ændringer her i Danmark, så er det vist minimale ændringer.

    Seneste udspil fra politisk hold var den højt profilerede folkeskolereform, som blev iværksat af den forrige regering bestående af Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti. Kommunernes Landsforening var med ind over, og da var der ingen grænser for begejstringen forlods. Problemet var bare, at reformen skulle finansieres med en stor del af lærernes hidtidige forberedelsestid, så det var på ingen måde særlig kløgtigt. Netop på baggrund af ovennævnte problematiske forhold for lærernes arbejdssituation i dag, blev det tydeligvis en yderligere forringelse af lærernes mulighed for at højne kvaliteten af undervisningen på samtlige skoler i Danmark. Reformen var blot et stort, stort bluffnummer.

  48. Af Lutter Nielsen

    -

    Torben Steno har ret. Det kan være lærerigt at dumpe. Det ideelle teflonmenneske, vi støder på i løgnagtige facebook profiler, findes ikke, og lignelsen om den fortabte søn er heldigvis en af de mere kendte og værdsatte i Danmark, hvor tilgivelse er mulig.

    Der, hvor det går galt, er når folk ikke lærer af deres nederlag og dumheder. Som nu den bog, forlaget sikkert alligevel aldrig får solgt, og som i dag er udleveret i folketinget som en gave fra særligt klarsynede nordmænd (mener de selv), der angiveligt har lagt egne penge på bordet for at gøre danske politikere klogere og dermed rejse nabolandet i samme ombæring, selv om der hverken ytres ønske eller vilje til det fra deres landsmænds side. Gæt, hvem der står bag forlagsvirksomheden. Udspekuleret og kvalmende marketing for en person, der aldrig bliver træt af at komme i rampelyset og kun gør ondt værre. Jeg har aldrig syntes, at han er morsom og ville have opsagt Berlingske alene pga. ham, hvis ikke man selv havde sørget for bedre skribenter. Han reklamerer selv med, at han aldrig vil holde kæft og synes døv og blind for, at han kan kæfte op så længe han vil, men at folk er dødtrætte af ham og synes, at han skader det, han påstår at kæmpe for. Det gælder også den flok, der kæfter løs på alle bloggene og lader, som om de er venstreorientere. J Hansen og Lisbet Sørensen og Rosa og de andre. I er for længst gennemskuet som udemokratiske fundamentalister af samme slags som jeres yndlingsjulemand.

  49. Af M.S. Carstens

    -

    Ps.
    ikke at de andre på Tinge er stort bedre, de hypper også hellere deres end vores,
    så stem venligst NYE ind og lad os få ryddet grundigt ud på alle taburetterne!

  50. Af Niels Juul Hansen

    -

    @M.S. Carstens

    Kan du ikke forklare, hvad der skulle være så genialt ved Nye Borgerliges økonomiske politik. Det er vist ikke gået op for mange danskere.

    Hvad angår deres integrationspolitik er den intet andet end en “våd drøm” uden nogen gang på jorden.

    De kan da kun appellere til de mest naive “trumpister” uden jordforbindelse, men med smag for demagogisk bullshit.

  51. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Søren Jessen kommentar 02.11 2017, 14.36
    Svaret er måske, teknologien og lavlønsarbejdet blev flyttet til andre lande eller bliver udført af løndumpere. Der er desværre også nogle uden uddannelse, hvor det hårde lavlønsarbejde ikke fænger. Det bliver derfor udført af udlændinge. Stewen Hawkings har en interessant betragtning vedrørende os mennesker her på jorden og den hurtigt fremadskridende teknologi med robotter mm.
    Måske lever vi i sensuperkapitalismens anarki, hvor hjernen ikke følger med handlingen.

  52. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Det pædagogiske parallelsamfund har udviklet sig til hvad det er på grund dets afhængighed at de politiske og muslimske parallelsamfund – alle tre totalt afsondret fra det samfund hvor vi andre finder os, altså bortset fra at det er os der betaler regningen med vores alt for rigelige skattekroner…

  53. Af Rosa Harald Kristiansen

    -

    Svar på kommentar 14.44, 2.11.2017 fra
    Inger Nielsen
    Selvfølgelig skal der pædagogiske kompetencer til i folkeskolen, men det er løbet løbsk med diagnoser af børn. Alt bliver til et problem. Selvfølgelig skal der gribes ind, når børn har det dårligt, med det er ikke folkeskolens/privatskolens rolle, at fremavle superindividualister, der ikke kan indgå i sociale sammenhæng. For eks. er supersensitive børn nu på mode. Selvfølgelig findes der masser af følsomme mennesker. De har altid været der. Min mor, som er gymnasielærer og historiker har det syn, at mange kvinder indenfor forskellig sociale fag, er medvirkende til at skabe svage børn på grund af overdreven diagnostisering og problematisering af alt verørende børn. I Island blev der uddannet nær 90 socialrådgivere på universitetet, heraf ganske få mænd, i 2016. Det siger noget om dem kønslige skævdeling af omsorgsfagene. Der mangler mandlige lærere i folkeskolen og mandlige pædagoger. Med så mange fraskildte, som vi har har i dag og børn der opholder sig på institutioner hele dage, er der behov for mænd i det sociale system. Kvinder er glimrende opdragere, men kønnene bør være lige fordelt i pasning og undervisning. Her er lønnen orsagen bl. andet.

Kommentarer er lukket.