Solskin med AK47

Af Jarl Cordua 16

Ytringsfriheden er i Danmark absolut. Det demonstrerer også Inger Støjberg dagligt ved at bruge Kurt Westergaards tegning af bomben i Muhammeds turban som screen-saver på sin iPad.

Andre gør også brug af ytringsfriheden blandt dem rap-kunstneren Nikoline Sunshine, der i en musikvideo bl.a. med automatriffel skyder til måls efter fotos af en lang række forhenværende og nuværende ledende politikere blandt dem Bjarne Corydon, Holger K., Helle Thorning-Schmidt og finansministeren, udenrigsministeren, statsministeren og diverse DF-politikere. (Der skydes ikke til måls efter Johanne Schmidt-Nielsen og andre med samme holdninger)

Sunshine er i sin rap-sang forarget over og kritiserer skandalen i SKAT, salg af DONG-aktier, økonomisk vækst, nedskæringer, NPM, neoliberalismen, ”mainstream økonomer” og meget andet. Det er hun i sin gode ret til. Også som kunstner. Imidlertid overdøves disse legitime budskaber i videoen af, at politikeres kontrafej må tage imod projektiler fra både pistol og diverse automatrifler. En nærliggende tolkning af kunstværket kunne være, at Sunshine mener, at disse ansvarlige politikere fortjener at få deres bekomst, når der gøres kort proces. Det har tidligere været en anbefalet fremgangsmåde for den revolutionære venstrefløj, hvis samfundskritik man fornemmer, at hun abonnerer på i rapsangen.

Det er nærliggende at stille kunstneren spørgsmål som: Mener hun, at det er den rigtige reaktion at skyde på politikere (eller er det bare billeder?), når man er utilfreds med de trufne politiske beslutninger? Det står nemlig ikke klart.

Er der tale om opfordring til væbnet revolution eller bare harmløs politisk kunst?  Det kunne man godt få et indtryk af, når Sunshine i sin rapsang ”Flertallet er dumme”, hvor hun adopterer kritik fra venstrefløjens allermest skingre kritikere og konspirationsteoretikere og blandt andet beskriver Danmark, som ledet af et udemokratisk plutokrati forstenet i pengemagt og bureaukrati, mens hun foran neonreklamerne på Dansk Industris bygning svingende en AK47-riffel, opfordrer til, må man forstå, at danskerne går på gaden i raseri, og får gjort noget ved sagen.  Men skal det ske ved at stemme på Enhedslisten eller få fat på flere AK-47’ere for så at hævne sig på politikerne? Deri kan man godt være i tvivl.

Mht. kunstnerens konstatering af at ”flertallet er dumme”, er der i al fald den formildende omstændighed, at kunstneren anerkender, at det faktisk er et flertal, der har valgt den ledelse, der har truffet de beslutninger, som hun meget utilfreds med.

Det kan selvfølgelig også være, at jeg overfortolker helt vildt og misser pointen, at der blot er tale om et kunstværk, hvor man tester usynlige grænser for kunstnerisk frihed i et lønligt håb om at få skabt forargelse hos borgermusikken og få opmærksomhed om sagen. Det hjælper jeg så med her.

Der er også den mere nærliggende mulighed, at Nikoline Sunshine politisk set er bindegal og med sin ubegavede og infantile våben-fetichisme bidrager til den i forvejen store kløft, der findes mellem befolkning og politikere i vores demokrati.

Vi andre kan så kun glæde os over, at Sunshine, når tømmermændene viser sig, næppe har hjulpet venstrefløjens sag, og udmærket udstiller, hvilke kræfter, man risikerer at slippe løs, hvis de voksne politikere en dag skulle køre landet i sænk og skubbe det i armene på en bunke bindegale revolutionære.

16 kommentarer RSS

  1. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jeg vil foreslå Nikoline Sunshine at give alt kommende overskud til Loyal to Familia, for at dække deres advokatomkostninger. De får brug for det.

  2. Af P Christensen

    -

    “Hvis de voksne politikere en dag skulle køre landet i sænk….” skriver JC.

    Vi er da allerede godt (læs: skidt) på vej.

    Alt hvad der har været tilnærmelsesvist velfungerende i DK,
    er nu dysfunktionelt. Det er bl.a. gået til at betale for at vi har støvsuget omverdenen
    for sociale klienter til at skabe parallelsamfund af forstokkede lovreligioner.

    Mange havde allerede for årtier siden set det komme,
    og de blev dengang – og stadig – sjoflet på det værste.

    Hovedparten af vore politikere er stadig strudse-politikere.

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    Enig, Jarl Cordua,

    Politisk ekstremisme er kvalmende – både den venstreekstremistiske og den højreekstremistiske.

    Her på berlingske blog oplever vi heldigvis kun debatører fra den ene af disse to – den nationalistiske højrekestremistiske.

    Det er også rigeligt.

  4. Af Jan Petersen

    -

    OK mit tidligere ellers relevante indlæg blev slettet. Her er så et Berlingske indlæg om omtalte Nikoline Sunshine. Læs “lortet” hvis man gider. Jeg undrer mig til stadighed over, at en Berlingske blogger bruger tid på – tilsyneladende helt åbenlys venstredrejet femte kolonne agitation.

    »Det er et dumt spørgsmål til noget, jeg lige har forklaret dig«
    Nikoline Vicic Sunshine Rasmussen har i Berlingske onsdag en kommentar udformet som teksten til et rapnummer. Det er et trælår til det meste – demokratiet, bankerne, medierne. Her uddyber hun sin »nuancerede og begavede tekst«.
    ONSDAG D. 14. JUNI 2017 KL. 08:49

    https://www.b.dk/nationalt/det-er-et-dumt-spoergsmaal-til-noget-jeg-lige-har-forklaret-dig

  5. Af Ib Kyv

    -

    Rettelse: “Flertallet er dumt”, hedder det.

    Et pigebarn, der er SÅ ubegavet, bør ikke lege med våben.

    Hun kommer blot til at skyde sig selv i foden.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så vil en rimelig normal tænkende almue – udstyret med lidt solskin og en AK-47 – formentlig rydde op i galskaben politisk korrekthed. Det er de helt enkelt nødt til, hvis de selv vil overleve showet.

  7. Af Jarl Cordua

    -

    BEMÆRK: Indlæg skal handle om blogindlæggets emne.

    Indlæg om Berlingskes redaktion m.m. og alt muligt andet man selv er optaget af bliver KONSEKVENT slettet.

  8. Af Niels Larsen

    -

    Ytringsfriheden er bestemt ikke absolut her i landet.

    Imamers ytringsfrihed er stækket (hvilket jeg egentlig er morderligt glad for – og også betænkelig ved).

    Ansatte i det offentlige skal være påpasselige med at kritisere deres arbejdsplads (hvilket er en skandale).

    Privatansatte skal også vare deres mund og pen (mest af hensyn til firmaernes angst for at træde bagstræbet i form af muslimer over deres ømme ligtorne).

    Og vi har stadig den udemokratiske §266 b.

  9. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Hvem ønsker en ny karikatur krise?

    Inger Støjberg som ‘tjener’ af ondskabens herre og ikke som en folkevalgt minister af Danmark, har desværre fået besked på at dele/vise de omstridte karikatur tegninger med vilje i håb om at fremprovokere og opildne en (global) konflikt mellem etniske og kulturelle grupper ikke kun i Danmark, men globalt set på verdensplan.

    Inger Støjberg kan ikke bare strege det hele over og være fri ved bare at sige, at hun gjorde det som et civilt menneske i ytringsfrihedens navn.
    Ingen vil købe det svar. Folk er ikke længere uvidende og ved udmærket godt, hvornår eliten misbruger den såkaldte ‘ytringsfrihed’ som en (dårlig) undskyldning.

    I virkeligheden var det de onde kræfters plan om at fuldføre missionen med ‘civilisationernes sammenstød’ ved at gøre brug af de omstridte karikatur tegninger tilbage i 2005. Men planen fejlede, indtil nu…
    Nogle forsøger igen med en gentagelse via Inger Støjberg.
    Statsministeren bør træde i karakter som det ansvarlige overhoved, inden det hele gå ude af kontrol og dermed over styr.

  10. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Husk på Uffe Ellemann-Jensens ord:

    “Danmarks image er blevet skadet – lad være med at spille på folks frygt”.

    “Grænsekontrol og smykkelov har skadet Danmarks image. Det kan få store konsekvenser, og derfor er politikerne nødt til at holde op med at bruge »frygten« som værktøj, siger den tidligere udenrigsminister”.

    Er det ikke den gode og professionelle erfaring, der har givet sin mening til kende?

  11. Af hR. J HaN.

    -

    Undertegnede formodede , at Støjberg gik rundt med en tegning som er inspireret af der Stürmers antisemitiske jødekarikaturer.

  12. Af Jesper Springer

    -

    Jeg er faktisk enig med Nikoline når hun skyder til måls. Jeg er også enig med Jarl i bemærkningen om de “bindegale revolutionerende”.
    Det tror jeg faktisk mange er.

  13. Af Jesper Springer

    -

    Jeg er faktisk enig med Nikoline i den symbolske handling når hun skyder til måls. Jeg er også enig med Jarl i bemærkningen om de “bindegale revolutionerende”.
    Det tror jeg faktisk mange er.

  14. Af Niels Larsen

    -

    Hvad vi mangler, er en tegning af Muhammed, hvor man ser hans hoved halvt begravet i vejbanen. Mens alskens ild og galde sprøjter ud af kæften på ham.

    Som henvisning til de feje muslimers vejbomber.

  15. Af Mikael mann

    -

    “Af Nikolaj s. Clausen – 28. september 2017 0:01

    Af Nikolaj Clausen – 27. september 2017 19:08

    “Ytringsfriheden er i Danmark absolut”

    Så godt som ingen ytringsfrihed i blåmedier som B. Og alle bloggere der ikke deler opfattelse som jer, fjernes. Alle røde bloggere er nu fjernet fra B, efter et forsøg på et par måneder med et par stykker. Blev ikke oplyst hvorfor de blev fjernet heller.

    Altså ytringsfriheden er lig nul i Danmark i disse fascistmedier.

    ” skubbe det i armene på en bunke bindegale revolutionære.”

    Den mindrebegavet borgerligehorisonfascist blok, er naturligvis helt useriøs når det kommer til folkets rettigheder. Bloggeren her modtager 6ooo kr. i timen i radio 24-7. l ,5 milliard ca, har vi allerede betalt for at han kan udgive sin neoliberalegylle på Danskernes regning..

    “Af R. Harald Kristiansen – 27. september 2017 17:44

    Jeg vil foreslå Nikoline Sunshine at give alt kommende overskud til Loyal to Familia, for at dække deres advokatomkostninger. De får brug for det.”

    Vi skal have et system, hvor fremmede , ikke får indflydelse i Danmark, eller Vanoslags, der stiller op til kommunalvalget. Lad os få Danskere ind på politiske poster og meninger i Aviserne.

    “Politisk ekstremisme er kvalmende – både den venstreekstremistiske og den højreekstremistiske.”

    Eksistere ikke andet i verden, end den højreradikale alt right som Cordua tilhører her. Men at i Radikale ønsker at udstille det som om Venstrefløjen deltager er et velkendt tema. Hykleri naturligvis……”

    Et godt indlæg nikolay..Og er enig.

  16. Af Jan Johansen

    -

    Jeg hælder til “den mere nærliggende mulighed”, at “Nicoline Sunshine politisk set er bindegal og med sin ubegavede og infantile våben-fetichisme bidrager til den i forvejen store kløft, der findes mellem befolkning og politikere i vores demokrati”. Det har i hvert fald intet med kunst at gøre. Det er blot en primitiv form for provokation!

Kommentarer er lukket.