Borgerlighedens revolution

Af Jarl Cordua 14

Engang var borgerligheden karakteriseret ved, at man der med usvigelig sikkerhed og uden diskussion bakkede op om institutionerne. Revolutioner? Det overlod man til de røde. I hvert fald i tale. Imidlertid har vi i disse år været vidne til flere oprør fra borgerskabet.

I praksis har vi vel ikke set optræk til revolutioner siden Påskekrisen 1920, hvor Christian X af egen drift afskedigede ministeriet Zahle og på Amalienborg måtte lægge øre de mange tusinder af demonstranter især københavnske arbejdere, der skreg ” Kre-sjan væk! Re-pu-blik!”

Borgerlige vælgere bygger som hovedregel hverken barrikader eller tænder bål i gaderne, når de gør oprør. De bruger heldigvis, som det er meningen i et demokrati, krydset i stemmeboksen, når de vil lave revolution.

I 1973 var borgerskabet i oprør, da de stemte Glistrups Fremskridtsparti i Folketinget. Formentlig i frustration over, at VKR-regeringen hverken fik styr på de offentlige udgifter, skatternes himmelflugt eller havde et alternativ til velfærdsstaten. Dertil kom, at de borgerlige opgav værdipolitikken dvs. modstanden mod pornografi og den frie abort. Politisk fisede oprøret dog ud i ingenting og socialdemokraterne regerede stort set videre gennem 70’erne.

I firserne så man et borgerligt ungdomsoprør, der fulgte en trend i den vestlige verden anført af Reagan og Thatcher, hvor liberale idéer som mere fri konkurrence, markedstænkning og privatisering af offentlige virksomheder kom i højsædet. Det meste var pænt og friseret, hvor oprøret bl.a. bestod i at undgå cowboy-bukser for at tirre Anker Jørgensen.

Valget i 2001 blev et oprør, hvor især arbejdervælgere, men også en del borgerlige stemte DF i protest mod den lempelige flygtningepolitik som bl.a. socialdemokraterne havde forsvaret tidligere.  Med dette blev de fleste større tilbageblevne huller i udlændingelovgivningen lukket. I hvert fald på denne side af menneskerettigheds-forpligtelserne.

Det seneste borgerlige vælgeroprør er 2015-valget, hvor borgerlige vælgere i Udkantsdanmark straffede Venstre og gjorde oprør over, at være blevet glemt og svigtet af ”alle akademikerne ovre i København”. Det gjorde de så ved at stemme på DF, der i øvrigt ledes af flere akademikere, nogle af dem endda fra København og Omegn og så den fhv. hjemmehjælper Pia Kjærsgaard fra velhaverkommunen Gentofte. I hvert fald har Venstre forstået budskabet og flytter nu statslige institutioner ud i provinsen. Også selv om det økonomisk ikke giver mening.

Liberal Alliance havde ved det samme valg appel til den priviligerede del af borgerligheden bl.a. på Rungsted Havn, hvor oprøret gælder modstanden mod at betale topskat og den offentliges sektor og regulering. Ikke mindst på transportområdet som taxa og togdrift, må man forstå. Helst med ét ryk.  Når LA så pludselig går i regering og indgår politiske kompromiser med DF, så aflyses den liberale revolution.

Imidlertid er en ny borgerlig revolutionær bevægelse på vej i kraft af partiet Nye Borgerlige som nu lover en revolution for den af flygtningemasserne så opskræmte borgerlighed. Og lige dér, hvor både LA og DF har måttet give op, faldbydes nu politik, der med et snuptag holder både flygtninge ude af landet, og får topskatten ned.

Spørgsmålet ved næste folketingsvalg bliver dog næppe om der kommer revolution eller ej, men om et evt. stemmespild hos det nye parti udelukker fortsat borgerlig regering.

14 kommentarer RSS

  1. Af Niels Ohlsen

    -

    ((DF)) er ikke borgerlige. De er røde små-borgerlige nationalister. Big difference.

  2. Af J Hans en

    -

    DF er nationalistiske.
    Og påstår at de er socialistiske.
    Hvor har vi hørt det før?

  3. Af Jens Petersen

    -

    Hvad er det lige for en revolution?

    Nye Borgerlige følger reelt partiprogrammet for Fremskridtspartiet/DF anno år 2000 før DF blev racistiske socialdemokrater. NB fører en politik – hvis de får indflydelse der mindsker incitamentet for bår lyserøde og mere pigmenterede snyltere.

    DF sørger for at Danmark tiltrækker de mennesker de ikke kan lide med deres forkærlighed for offentligt forbrug og deres had til det produktive Danmark.

    NB er ikke nyt, men det vil være meget nyt hvis ikke racistiske socialdemokrater. kan ødelægge tingene alene mere.

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    ´Liberale og konservative har langt fra altid fælles interesser – især ikke, når det handler om forsvar for nationale interesser.

    Desuden kan man desværre heller ikke regne med, at hverken liberale og konservative altid vil forsvare folkestyret; dér kan vælgerne nok i højere grad stole på DF.

    Så må man jo gøre op med sig selv, hvad man anser for, at være mest “borgerligt”…

  5. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Ohlsen

    “((DF)) er ikke borgerlige. De er røde små-borgerlige nationalister. Big difference”.

    100% enig.

  6. Af Thomas Larsen

    -

    Borgerlige revolutioner er ikke noget nyt i historien, den som- Mussolini, Hitler og Pinochet stod for er bare enkelte eksempler.

  7. Af P Christensen

    -

    Intet er hvad det var engang.

    Nutidens såkaldt “venstre-orienterede” har forlængst sparket arbejderklassen væk fra sig. Venstrefløjens kombinerede akademisering og “islamisering” har
    betydet, at en lønmodtager ligeså vel kan tage en hammer og slå sig selv
    over fingrene, som at stemme på et venstrefløjsparti.
    Ingen lønmodtager med omløb i hovedet vil stemme på venstrefløjen og dermed på
    endnu mere ikke-vestlig indvandring, flere sociale problemer og flere parallelsamfund,
    der skal placeres blandt og betales af de jævne lønmodtagere selv (men naturligvis ikke blandt de veluddannede venstreorienterede).

    Og de borgerligt-liberale er ikke særligt liberale, men oftest velhaver-socialister,
    der arbejder uophørligt på at skabe et så uigennemskueligt skattesystem af undtagelser
    at det ikke er de bredeste skuldre, men største tåber, der bærer skattebyrden.
    Hvordan kan et (erklæret) liberalt parti som Venstre dog gå ind for en gang makværk af socialistisk planøkonomi som håndværkerfradraget – der ovenikøbet genererer mere off administration ???

    Samtidigt opleves den ene (officielle) reform efter den anden, som dog reelt er “deformer”,
    dvs. spareøvelser der alene har til formål at finansiere vore mange importerede problemer,
    men som skaber dys-funktionalitet i vore grundlæggende samfundsenheder.

  8. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Verden kan ikke længere deles op i højre og venstre, dertil er den blevet for kompliceret. Finanskrisen har gjort de fleste almindelige mennesker klart, at gabet imellem rige og fattige er blevet for stort.

    DF er et småborgerligt parti, der hylder småborgeren. De er forankrede i traditionen. De fokuserer på dagligdagen og det daglige liv og hylder danskheden. De vil miste vælgere ved næste valg.

    Nye Borgerlige er et parti bestående af en formand og næstformand. En arkitekt og en ingeniør. Formanden var tidligere en del af de Konservative, men var for langt nede på listen for at kunne komme i Folketinget, derfor har hun stiftet et nyt parti. Partiet bygger på menneskers fremmedangst og skattebesparelser for den rigest del af de velhavende. Partiet er knyttet til Lars Seier Christensen via broren, næstformanden P Christensen. Partiprogrammet er så urealistisk, at sågar CEPOS har undsagt deres økonomiske ideer. Formanden vil udvise alle udlændinge, der ikke har et arbejde. Partiformanden har en enmandstegnestue. Det kan ses i Virk. Jeg kunne godt tænke mig, at formanden fremviste, hvor meget hun selv bidrager til samfundet med eget enmandsfirma, inden hun smider alle ud. Sevfølgelig inden alle fradrag. Flere småfirmaer har haft sit forløb på firmaadressen. Et firma kan ikke blive ved med at vise underskud. Det skulle ikke undre mig, at en lille hæderlig grønhandler tjener bedre, end formandens tegnestue. Nu kender jeg branchen indefra, dog fra et firma med 400 ansatte. Som politiker i Folketinget har man helt sikkert højere løn end indehaveren i et enmandsarkitektfirma. Partiet er på den yderste højre side og indgyder fremmedhad/angst og ønsker fordele for de rigeste. De bliver levebrødspolitikere. Det er formålet. De kommer ind ved næste valg. De vil tage vælgere fra DF, C, V og S, måske også fra LA.

  9. Af Martin Jørgensen

    -

    Hvilken ydmygelse for det borgerlige Danmark , intet kan de foretage sig absolut intet uden at spørge storebror ( DF) om lov.
    De samme ydmygelser har socialdemokratiet måtte bære da det var de radikale der bestemte kursen.
    Morale for de traditionelle statsministerpartier må være lad være med at give køb på alt for meget af egen politik, bare for at få fat i nøglerne til statsministeriet.

  10. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Der skulle have stået “Selvfølgelig efter alle fradrag”. i teksten kl. 13.01, 20.07.2017

  11. Af Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD

    -

    Den egentlige årsag til Venstres eklatante fiasko ved valget i 2015 (tilbagegangen var 28%) skyldtes primært to forhold mere end noget andet:
    For det første – Lars Løkke Rasmussens manglende lederskab, der bl.a. har medført internt kaos og for det andet partiets mange skabsradikales/de politisk korrektes indflydelse i partiet, der tegnes af Kristian Jensen og hans støtter.
    Bedre bliver det jo ikke af, at LA og De Konservative står med tilsvarende udfordringer, hvilket konstateres i en hidtil uset slingrekurs for en regering.
    Og bedre bliver det jo ikke med et DF, der nøjes med at råbe op!
    Skal der ske reelle ændringer er der behov for et “jordskredsvalg II”.
    Alternativet er enten “mere af det samme” eller “endnu mere af det samme”.
    Det bliver derfor interessant at se, hvordan krydset sættes v/det kommende folketingsvalg.

  12. Af J Nielsen

    -

    “Borgerlighedens revolution.”

    Se dem for jer, inde foran Christiansborg. Velklædte middelstandsborgere, der i takt messer de medbragte papskiltes budskab:

    “Sta-tus quo! Sta-tus quo! Sta-tus quo!”

    Det er ikke rock’n’roll, men det ligner.

  13. Af J Ha ns en

    -

    Tak til Cordua.

  14. Af Niels Peter Lemche

    -

    Tak!

Kommentarer er lukket.