Åndsfyrsterne i den offentlige debat

Af Jarl Cordua 71

Jeg har altid været tilhænger af offentlig debat, hvor slagduellerne mellem debattørerne gerne havde kant. Man må som debattør hjertens gerne gå til sin modstander med sylespidse kommentarer og præcise effektive håndkantslag. Og jeg jubler, hvis det ligefrem resulterer i en regulær knockout, hvor den ene part bliver helt paf og falder bagover ved velanbragte verbale stød. Vel og mærke, hvis det sker med en vis elegance, og helst sat ind med fleuret og ikke bare primitive grovheder, hvor man overøser modstanderen med indholdet fra en møggreb. Det kræver ikke ligefrem alverden at ræbe uforskammetheder nede fra bagerste ende af ølstuen fem minutter i lukketid, og det burde ikke imponere noget publikum.

Imidlertid tyder en del på, at vi i den offentlige debat har sværere ved at holde en vis standard, når vi diskuterer med hinanden. For eksempel satte Dansk Folkepartis ideologiske fyrtårn, teolog, præst, forfatter til et utal af bøger og mangeårig redaktør af tidsskriftet ”Tidehverv” samt fhv. MF Søren Krarup endnu en bundrekord for den demokratiske samtale, da han på DR2 ”Debatten” tirsdag aften om det nys overståede franske præsidentvalg erklærede, at han ikke kunne stemme på sådan “en lille bøssedreng”, som Macron. Bevares. Krarup tog sine forbehold og undskyldte hurtigt, men meningen var ikke til at tage fejl af. Krarup har nul respekt for de synspunkter, som den nyvalgte franske præsident står for, som han åbenbart forbinder med homoseksualitet. Med andre ord: En rigtig heteromand havde stemt på højrenationalisten Marine Le Pen. Virkelig?

Det står virkelig galt til, hvis en så belæst og intellektuel person som Krarup simpelthen har givet op og ikke længere evner at argumentere for sine synspunkter, men forfalder til primitiv homofobi, ligesom når børn og fulde folk på fodboldstation råber ”homo” efter dommeren.

Krarup er bestemt ikke alene. En anden teolog, som engang blev taget alvorligt, Iben Thranholm reducerer evnen til politisk ledelse til et spørgsmål om, hvorvidt man er i stand til at forplante sig og sætte børn i verden. På Facebook skrev Thranholm, at hun ”finder det symptomatisk at de førende ledere i Europa som Merkel, May og nu Macron ikke har nogen børn. De er billedet på fremtidens Europa. Ufrugtbart og uden vilje til at reproducere sig selv.”

De tre ledere er barnløse, og det – må man forstå på den katolske teolog – gør dem ude af stand til at løse Europas problemer.

På venstrefløjen tager især forfatteren Carsten Jensen prisen for igennem årtier at have reduceret hele højrefløjen, de borgerlige regeringer og især den stramme udlændingelov, til politikere, der fører politik, der stort set ikke er til at skelne fra Det 3. Riges. Nuancerne er stort set ikke eksisterende. Den samme mand, som vinder priser for sine ifølge anmeldelser fantastiske romaner, evner ikke andet end at råbe de mest uhyrlige fornærmelser efter sine politiske modstandere, kaste dem på møddingen eller stoppe dem ned på bunden af en skraldespand. Jensens bandbuller er som oftest selvretfærdigt hadefyldt studentikost vrøvl af typen, som leder tankerne hen på gymnasietidens vredeste venstreorienterede.

Her er Jensens seneste bøvs på Facebook: ”Ordet tænke og navnet Khader hører hjemme på hver sin planet. Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag finder vi Naser Khader.”

Carsten Jensen og Søren Krarup er åndsfyrster på henholdsvis venstrefløjen og højrefløjen. Hvem der end forstår det? De bidrager i al fald begge meget lidt til den demokratiske samtale i deres indbyrdes råbekonkurrence om, hvem der kan være mest hadefuld og primitiv.

71 kommentarer RSS

  1. Af J. Hans en

    -

    Carsten Jensen og den formørkede, homofobiske og ilamfobiske præst tåler ingen sammenligning.
    Carsten Jensen er Danmarks moralske stemme.
    En af de få som er tilbage.
    I Danmark og udenfor Danmark løfter han sin røst.
    Smukt og veltalende taler han de sorteste kræfter, som vi har kendt i Danmark, midt imod.
    De magthavere som har ødelagt Danmark moralsk, de får velvalgte og knubbede ord med på vejen.
    Det ville se endnu sortere ud for Danmark, hvis vi ikke havde personer som Carsten Jensen.
    Og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
    De er anstændighedens, fornuftens, tolerances og fremtidens stemme.
    De udstiller den danske intolerance, krigsliderlighed, ensrettethed og ikke mindst det danske hykleri.
    De taler på alles vegne.
    Uden personer som disse ville Danmark være fortabt.
    Menneskeligt og moralsk.
    I Europa har vi nu haft fred i 70 år.
    Takket været EU og fremsynede politikere.
    Men de sorteste kræfter som Europa har kendt siden 1945, de vejrer morgenluft.
    Racismen, nationalismen og fascismen skyder frem i Europa endnu engang.
    Vi har brug for mennesker som Carsten Jensen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
    Som et bolværk imod de sorte kræfter som endnu engang skyller hen over Europa.
    Og de teatralske, højlydte og hysteriske stemmer fra højrefløjen.

  2. Af Birger Nielsen

    -

    Med eller uden bøssebemærkninger er Krarup vel nøgternt set en af de mest sure og usympatiske salmehøkere i kongeriget. En mand, som har viet det meste af sit liv på at præke religion og overbevise folk om, at der findes guder og engle og hvad dertil hører, skal naturligvis ikke tages seriøst.
    Han har kæmpet imod den ene og for den anden oldtidsreligion. Vorherre bevares.
    Har altid undret mig, at hans døtre tænker, laver og mener det samme som han. Men han går vel også ind for revselsretten. En rigtig bibelmand.
    Og angående meninger og udtryk virker Carsten Jensen på modsatte fløj lige så rigid og usympatisk med sine ensidige og forudsigelige ytringer.
    Nuancerede debattører er langt mere interessante.

  3. Af P Christensen

    -

    SK kan påberåbe sig at der røg en finke af panden i farten.

    CJ er som mange andre venstreradikale kronisk rygklapper af den nynazistiske lovreligion islam, iflg hvilken homoseksuelle skal af med hovedet – altså det oven på halsen.
    Det er uskønt hykleri på første klasse.
    Hvilket også er der, hvor CJ sidder med sine mange bogpenge – i behagelig sikkerhedshedsafstand til verden.

  4. Af Niels Larsen

    -

    Carsten Jensen, hr. J. Hans en, er et særdeles skimlet kældermenneske med en yderst uhumsk aura om sig. For nu at anvende hans eget udtryk.

    Sammen med hr. David yderst Træls sætter han nye standarder i sjofling af sine modstandere under anvendelse af sprogets værste gloser – og som regel rammer de begge milevidt fra sandheden, som de ellers påberåber sig at have nærmest patent på.

    De er et par usle karle, som intet anstændigt menneske ønsker at blive set sammen med.

  5. Af hans andersen

    -

    Carsten Jensen kan man godt forstå han lever af at have de rigtige meninger, at hans bøger bliver rost til skyerne af hans venner er jo fuldt forståeligt, det skulle ikke undre mig at manden selv tror på sin propaganda:-)

  6. Af Maria Due

    -

    ”Ordet tænke og navnet Khader hører hjemme på hver sin planet. Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag finder vi Naser Khader.”

    Hm, sådan helt uden argumenter? Der er ellers nok at tage af.

  7. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Det er selvfølgelig lidt foruroligende, at Krarup mener, at homoseksualitet er sygeligt, for det var jo netop grunden til, at nazisterne ville udrydde de homoseksuelle.

    Men det er trods alt ikke mange år siden, at datidens psykiatriske “eksperter” anså det for et videnskabeligt faktum, at det var udtryk for en alvorlig personlighedsforstyrrelse, hvis man var seksuelt tiltrukket af sit eget køn.

    Såkaldt transsseksuelle skal stadig igennem en psykiatrisk evaluering, for at undersøge, om de lider af en alvorlig personlighedsforstyrrelse – hvilket en del af dem tilsyneladende gør.

    Men nu er det ikke nazisterne, der sender homoseksuelle i koncentrationslejr, for at slå dem ihjel; det er Tjetjeniens islamistiske diktator, der sender homoseksuelle tjetjenere i koncentrationslejr for, at slå dem ihjel.

    Det sker tilsyneladende med Putins accept, og eks-kommunisten Putin er jo sprunget ud som kristen fundamentalist, der direkte hader homoseksuelle.

    Krarup beundrer Putin, så nogen burde spørge ham, om han også synes, at de “handicappede” homoseksuelle skal sendes i koncentrationslejr, ligesom hans idol, Putin tilsyneladende gør.

    Men svaret vil selvfølgelig være; “Nej!” – for Krarup er, trods alt, ikke en fanatisk islamist…

  8. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har ikke set omtalte DR2-debatten. Men kan da umiddelbart forstå på denne blog og den anden Berlingske blog – Men Søren Krarup sagde jo “bøsse”! – at jeg tilsyneladende heller ikke er gået glip af noget. Jeg mener, hvis en kommentar – indeholdende ordet “bøsse” – kan stjæle hele opmærksomheden. Hvad i himlens navn har den debat så ellers indeholdt af ligegyldig ævl og tomsnak?

  9. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Krarup er ikke en hadprædikant, der opfordrer til mord på homoseksuelle.

    Han er bare en lidt fordomsfuld, gammel mand, der mener, at mennesker, der bliver seksuelt tiltrukket af deres eget køn, må være sygelige; men det mente de psykiatriske eksperter jo også, indtil dén opfattelse af homoseksualitet blev politisk ukorrekt.

    Det er simpelthen for hyklerisk, hvis kommentariatet overfalder Krarup, der ikke vil krumme et hår på de homoseksuelle hoveder, i en tid, hvor religiøse fanatikere sender homoseksuelle i koncentrationslejr, for at slå dem ihjel – som det sker i Tjetjenien – hvis de islamistiske fanatikere da ikke gør kort proces, og smider de homoseksuelle ud fra højhuse – som det var tilfældet i Islamisk Stat.

    Men det er selvfølgelig komplet ufarligt at overfalde Krarup; det er langt farligere, at kritisere de islamitiske psykopater, der opfordrer til mord på homoseksuelle af religiøse grunde, så dét holder de politisk korrekte kujoner sig nok til, som de plejer.

  10. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Rettelse:

    “Men det er selvfølgelig komplet ufarligt at overfalde Krarup; det er langt farligere, at kritisere de islamitiske psykopater, der opfordrer til mord på homoseksuelle af religiøse grunde, så dét holder de politisk korrekte kujoner sig nok FRA, som de plejer.”

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jakob Smidt Rasmussen og andre i debatten:
    De handler lige nu om én mand, nemlig den nye franske præsident, som er blevet kaldt for bøsse af Søren Krarup – og ikke alverdens samlede antal af bøsser.

    Og – han har da ret i, Søren Krarup, at en afvigelse ikke er et sundt tegn.

    Det bliver ikke moderne, fordi vi skriver 2017 – og bliver det aldrig permanent.

    Der er gået trend i det, fordi folk gængs stadig ikke ved om, hvorfor nogle mennesker får det problem.

    Netop og blandt andet derfor vil problemet og den deciderede forfølgelse af homoseksuelle fortsat være til stede i verden. Og – de homoseksuelle endnu mere aggressive for at vinde en forståelse de kræver af andre – men ikke af sig selv.

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nu drejer det sig jo om, at én – og en heteroseksuel mand – er blevet udskældt for at være bøsse, af Krarup – og ikke hele den samlede verden af bøsser!

    Men – sålænge hverken bøsserne selv eller andre vil vide af og forstå, hvorfor nogen bliver bøsser, homoseksuelle, så vil problemet være der.

    Og – det er desværre ikke ‘bare’ en gammel mands opfattelse, fordi homoseksualitet er et kompleks af neuroser. Derfor er det – snart sagt uanset hvad – en usund tilstand, og det uanset om vi skriver 2017 eller skriver os endnu århundreder frem. Status quo vil være det samme – men forhåbentlig færre, der skal lide under denne afvigelse eller med den.

  13. Af hans andersen

    -

    Hvis man går ind for islam går man ind for aflivning af bøsser, Så Carsten Jensen er enten en hykler eller totalt uvidende om islam, og hvis man går ind for islam er man racist da islam har del menneskeheden op i bandemedlemmer og så dem der må røves.

  14. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Søren Krarup viser med sine udsagn blot, hvor uciviliseret og vulgær han i virkeligheden er. Hvad er Søren Krarup? En bitter gammel mand, der ikke har opnået noget.

    En mand, som tør gifte sig med en kvinde, der er 24 år ældre end ham selv, er nok mere en mand en en der råber bøsse efter Frankrigs kommende præsident.

  15. Af Jes Jessen

    -

    Carsten Jensen er en ubehøvlet personage uden ånd og værdier. En selvsmagende venstrefløjs populist som inden længe er glem af alle andre end hans åndsforladte følgere.

  16. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt har jeg stor respekt for Søren Krarup, Iben Thranholm, Carsten Jessen og andre, der frit og frejdigt udtaler, hvad de mener. Dermed ikke være sagt at jeg er enig i deres udtalelser. Hvis jeg var, ville der jo heller ikke være noget at debattere, vel?

    Debat, går vel i det store og hele ud på – at debattere noget man er uenig i? Hvis man blot er enig, er der vel ikke meget at debattere?

  17. Af Maria Due

    -

    Det kommer sikkert yderst bekvemt for Naser Khader og hans venner, at Carsten Jensen sender en bredside mod Khader. Jeg har nu læst, hvad Jensen skrev, og er ligesom ham opmærksom på, hvor rutineret Khader spiller offerkortet og sender ansvar, skyld og skam videre til journalisten Stig Matthiesen, som – hvis det står til Khader – ene og alene skal få lov til at bøde for et bedrageri, som efter alt at dømme ikke blev begået af Matthiesen.

    Ligesom Jensen er jeg også opmærksom på og har længe være det, hvordan det politiske liv visner, hvor Khader kommer til, og blomstrer op igen, når han forsvinder. Men der er jo meget, meget mere at hæfte sig ved, og når man går i gang med udrede sagen om den seneste bog udgivet i Khaders navn, synes jeg, at man skal se på flere af de andre og sammenligne med sproget i hans forskellige blogoplæg, førend de pludselig fik et gevaldigt sprogligt løft. Hvem løftede og gør det stadig? Khaders eget dansk er ret elendigt og påfaldende umodent, selv om han kom hertil i barndommen og har to universitetsuddannelser.

    Jeg forstår fortsat ikke, at ingen af anmelderne heftede sig ved, at “Bekendelser fra en kulturkristen muslim” lyser langt væk af et særdeles ujævnt sprogbrug, der tyder på flere forfattere. Litterært tyveri i det omfang, der er tale om i den seneste bog, er desuden en alvorlig sag. Loven er blevet brudt, mange er blevet ført bag lyset, og et økonomisk efterspil er sandsynligt. Alligevel behandler mange Khader, som en forfulgt uskyldighed, mens han selv lægger al skyld på et andet menneske. Det er minsandten langt værre end svinsk sprogbrug.

    Hvis nogen tror, at de forsvarer det konservative ved at forsvare Naser Khader, har de misforstået noget væsentligt. Khader er forlængst blevet en belastning, og derfor blev han ikke minister. Han udgiver sig stadig for at være forsker hos Hudson Institute, der imidlertid længe har skrevet på hjemmesiden, at han er tidligere ansat. Men masser af danskere er ligeglade, for Khader symboliserer en drøm, som de gerne vil drømme.

  18. Af Maria Due

    -

    Indlæg i filteret.

  19. Af Lotte H

    -

    Uanset at Krarups udtalelse ikke var specielt sympatisk, så er det uendeligt forudsigeligt, at nogle straks forsøger at ride på forargelsesbølgen. Jeg er bare så træt af folk, der prøver at fremme sig selv og sin egen position ved at fremhæve andre som ekstreme.
    Det er en billig måde at få tilslutning: Opstille to repræsentanter for forskellige synspunkter, gribe dem i at bruge grimt sprog, placere sig selv “i midten” som “sympatisk , afbalanceret og fornuftig.

    Men ved I hvad: Man er ikke sympatisk og afbalanceret, fordi man opportunt indtager rollen som forarget moraldommer. Og ens synspunkt bliver heller ikke nødvendigvis rigtigere af det. Det bliver heller ikke rigtigere af, at man får positioneret det “i midten” ved at kalde de andre for ekstreme yderpoler.

    Kære Cordua. Bidrag venligst selv til debatten med ordentlige synspunkter og argumenter, Tænk over, hvad det er for et opportunt person- og positionsspil, du selv spiller, og hvad det fortæller. Du deltager også i råbekonkurrencen. Bare på en tredje og mere raffineret måde. Man kunne også sige mindre primitivt, men mere manipulerende.

  20. Af Jan Petersen

    -

    @ AF LOTTE H – 9. MAJ 2017 21:30

    RESPEKT – det bedste indlæg på denne blog – so far . . . . . . 🙂

  21. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Det er da udmærket, at Krarup melder så klart ud: Ingen kan vel nu længere være i tvivl om mandens middelalderlige fordomme. Som islamofob er det jo parakdoksalt, at han så øbenlyst er klærer sig på linie i sin homofobi med de islamister, han ellers altid har så travlt med at tage afstand fra. Mon han i virkligheden har til hensigt at konvertere?

  22. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Det er da udmærket, at Krarup melder så klart ud: Ingen kan vel nu længere være i tvivl om mandens middelalderlige fordomme. Som islamofob er det jo parakdoksalt, at han så åbenlyst er klærer sig på linie i sin homofobi med de islamister, han ellers altid har så travlt med at tage afstand fra. Mon han i virkligheden har til hensigt at konvertere?

  23. Af J Nielsen

    -

    “Det er da udmærket, at Krarup melder så klart ud: Ingen kan vel nu længere være i tvivl om mandens middelalderlige fordomme. Som islamofob er det jo parakdoksalt, at han så åbenlyst er klærer sig på linie i sin homofobi med de islamister, han ellers altid har så travlt med at tage afstand fra. Mon han i virkligheden har til hensigt at konvertere?”

    Det behøver han ikke. Krarup og andre hadprædikanter er og har altid været alen af samme stykke.

  24. Af Maria Due

    -

    ELISABETH LINDHARDT – 9. MAJ 2017 21:54
    “Det er da udmærket, at Krarup melder så klart ud: Ingen kan vel nu længere være i tvivl om mandens middelalderlige fordomme”

    http://politiken.dk/kultur/art5942047/Misbruger-DR-Søren-Krarups-homocitat-til-at-skaffe-flere-læsere-på-nettet

    Christian Lindhardt, redaktionschef på DR:
    »Vi har lavet opslaget, fordi det er et højdepunkt fra programmet. Når vi laver opslag med klip eller artikler på baggrund af DR-programmer, forsøger vi at nå nye brugere eller fremhæve højdepunkter, spændende, sjove eller interessante ting, der er sket i programmet«.

    Det forekommer mig, at det blot var en gammel traver, man trak af stalden for at appellere til gadens parlament. Hvis det var udsendelsens højdepunk, vil jeg tillade mig at mene, at den var langt under lavmålet, fordi den kun appellerer til forargelse over en af de permanente syndebukke.

  25. Af Maria Due

    -

    Hvorfor brast publikum i en spontan latter over Krarups udtalelse, tror I? Var det et specielt homofobisk og ondskabfuldt publikum, DR og Clement Kjersgaard havde indkaldt? Fra Kjersgaard ved vi jo, at hans programmer er umådelig grundigt tilrettelagt, og alle ved desuden, at Søren Krarup ikke forstiller sig eller hører til de mest politisk korrekte.

  26. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Hele tankesættet hos Tidehvervsbevægelsen og DF er det samme, som hos islamister. Det er at indoktrinere og KONTROLLERE mennesker. Troen bliver brugt som kontrol af befolkningsgrupper. Holdningen er, at alle skal være ens. Hvis disse mennesker regerede verden, ville vi stadigvæk sidde og pille lus af hinanden. Til alle tider har mænd brugt homoseksualitet for at nedgøre hinanden, derfor er Søren Krarup bare en ukultiveret mandsling.

  27. Af Edward Taraszkiewicz

    -

    ISLAM ! længere er den FAKTA ikke
    ALT andet bla bla
    ISLAM !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  28. Af BLOG: Åndsfyrsterne i den offentlige debat – New

    -

    […] Berlingske: http://corduasteno.blogs.berlingske.dk/2017/05/09/aandsfyrsterne-i-den-offentlige-debat/?_ga=2.62395… […]

  29. Af Morten Aagaard

    -

    Kvaliteten af kommentarer øges, såfremt man har læst den oprindelige blogpost.

  30. Af Johann Walizscki

    -

    Der findes forfattere, der altid føler trang til at ytre sig om politik kombineret med moral, ligegyldigt hvor uvidende de er om materien. En kendt eksempel herpå var Klaus Rifbjerg, hvis herostratisk berømte udtalelser, ‘danskerne er ligusterfascister’ og ‘der findes kun 2000 mennesker med hjerne i Danmark’, faldt tilbage på ham selv og gjorde ham temmelig upopulær derefter. Fru Marstrand Jørgensen er af samme udsøgte selskab; de moralsk indignerede og etisk ophøjede medlemmer af Elitens litterære nomenklatura.
    Rifbjergs påståede arvtager Carsten Jensen, er sit forbillede forstærket ad absurdum. Hvis hans skriftlige udsondringer forekommer latrinære, er det et sikkert tegn på, at nu er hans herlighed igen utilfreds med sine danske undersåtters moralske habitus. Har han lige haft et godt toiletbesøg og sluppet sine fækalier let og smertefrit, er vi atter taget til nåde igen. Slut prut.

  31. Af Torben Holm

    -

    Når man læser ovennævnte bemærkninger om Krarup og Jensen, må man konstatere, at de 2 herrer har mange konkurrenter udi det perfide.

  32. Af Maria Due

    -

    “Hele tankesættet hos Tidehvervsbevægelsen og DF er det samme, som hos islamister. Det er at indoktrinere og KONTROLLERE mennesker.”

    Ja så. Hvornår har vi sidst hørt, at folk fra Tidehverv og DF går rundt og myrder dem, de er uenige med? Jeg har heller aldrig set tegn på, at Tidehverv missionerer, det er jo en lille flok teologer, hvis tankegange vi andre kan have mere end svært ved at følge, og nogen kontrol med os, har de ikke.

    “derfor er Søren Krarup bare en ukultiveret mandsling.”

    For det første er han vist ret høj og tidligere fodboldspiller, og for det andet skulle det være ganske vist, at Krarup i mange år var en vellidt sognepræst, der hjalp sine sognebørn i mange svære stunder. For det tredje fylder Krarup næste gang 80 år, og alligevel kan gadens parlament ikke bære over med, at han et øjeblik havde lidt svært ved at finde det rette ord og straks korrigerede sig selv.

    Det eneste fornuftige er at holde sig fra de sociale medier og opsige sine aviser, når de bliver for sladrende og tidligt og silde henviser til, hvad pøblen på facebook og twitter mener.

  33. Af Flemming Vilbæk

    -

    Essensen af Krarups udtalelse er et udtryk for manglende næstekærlighed. At det er en teolog der taler sådan kan kun være en skærpende omstændighed.

  34. Af Jarl Cordua

    -

    BEMÆRK: Ethvert indlæg indeholdende nazi-henvisning medfører øjeblikkeligt at indlægget slettes.

  35. Af Bjørn Sørensen

    -

    Globalt bekender de fleste mennesker sig til religion, fordi religionen giver folk en forståelse af den verden de lever i.
    Desværre er der regioner som islam, der opfordrer til had mod anderledes tænkende.
    På samme måde er tilbederne af den falske profet Karl Marx, fyldt med had. Og de troende iværksatte historiens værste massemyrderi.

    Kloaktalerøret Carsten Jensens had til anderledes tænkende danskere, har en stor lytterskare og tilbedere i det der kaldes Politikens segment, et sammenrend af troende idealister, drømmere, kulturradikale og pladderhumanister, som føler sig trængt fordi ingen i besiddelse af almindelig sund fornuft gider at høre på dem længere, fordi alt hvad de står for har fejlet, fordi deres drømmeverden er udtænkt af falske profeter uden en ballast af tusindårig erfaring.

  36. Af Steen Raaschou

    -

    Cordua, hvis du havde hørt et af Krarups mere kulturhistoriske foredrag, ville du vide, at han ikke er sådan at sammenligne med Carsten Jensen.

  37. Af Rita Sørensen

    -

    Jarl Cordua.
    Du får bundkarakter i min bog af denne dobbeltmoralske blog. Du kan jo normalt godt være god og skarp. Men ikke i dag, hvor du selv roder rundt i bundslammet!

    Det er alt, alt for nemt som debattør at hænge sig fast i en fortalelse fra den kloge Søren Krarup (der jo ovenikøbet selv straks rettede sin fortalelse).

    Måske Krarup bare har ment, at det ikke netop var styrke, der kendetegnede den unge Macron.

  38. Af J. Hans en

    -

    AF STEEN RAASCHOU – 10. MAJ 2017 11:47
    “Cordua, hvis du havde hørt et af Krarups mere kulturhistoriske foredrag, ville du vide, at han ikke er sådan at sammenligne med Carsten Jens en.”

    Naturligvis ikke.
    Carsten Jense n er en hædersperson.
    Hæderlig og respekteret.

  39. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING VILBÆK, det er den hårde kærne i tidehverv i en nødeskal. de har i den grad forlæst sig på Karl Barth, at de helt har mistet jordforbindelsen.

    Men Krarup har været konsekvent hele sit liv. Han har været indædt EU-modstander siden 1972 og intet har fået ham til at ændre opfattelse.

  40. Af Carsten Høi

    -

    Carsten Jensen kaldte gennem flere år politikkere på højrefløjen
    kældermennesker. Ja, hvis der er nogen der ligner et kældermenneske
    og ikke får nok frisk luft og kommer ud i det rigtige liv… ja! Carsten Jensen.
    Carsten Jensen har haft stor succes med sin litteratur i DK; problemet er
    hans meget naive og barnagtige omgang med historie og politiske pro-
    blemstillinger. Hans samenligninger af partier med nazismen og forskønnelsen
    af islam er ikke kun naive, men også direkte dumme. Besættelsen af DK 1940-
    45 var i forhold til den muslimske dominans og det kalifat Jensen er så imponeret af
    og som truer Danmark med al dens gru, det rene “Ingrid og Lillebror,”

  41. Af J F

    -

    Livet mister sin værdi, når man gør grin af alvorlige sager eller tager latterlige sager alvorligt. ( Mária Fagyas i “Der Leutnant und sein Richter” )

  42. Af Birger Nielsen

    -

    C. Jensen og S. Krarup står og råber fra hvert sit verdenshjørne. Når jeg oplever dem på skærmen ( og de er der er de tit), føler jeg altid, at de vrænger og nedgør deres modstandere på en perfid og nedladende måde.
    Begge er religiøse på hver deres vis, Jensen med sin slamming af alle blot lidt til højre for hans egne ekstreme synspunkter, og Krarup med sine tidehvervske kristendomsteorier, altid på en surmulende og rigid måde. Begge har tilsyneladende deres tilhængere i kommentarfeltet.
    Krarup er egentlig en mærkelig type “sjælesørger”, det var næppe en person, jeg ville søge, hvis jeg havde behov.
    Intellektuel, ja er han nu også det? Når man tænker på, at manden har brugt hele livet på udbredelse af tro, som enhver jo ved, kun bygger på gamle legender og mysterier, og som ingen rigtig ved, hvem har skrevet eller redigeret. Religiøse typer er ej at beundre.

  43. Af Niels Ohlsen

    -

    Jeg vil nu kalde Marine Le Pen for en betonlebber (fordi hun ligner en) og med det samme trække udsagnet tilbage.

  44. Af Birger Nielsen

    -

    Apropos emnet, så læs lige Adam Holms indlæg om Jensen her:

    https://www.b.dk/kommentarer/renovationsarbejder-jensens-verbale-skidtspand

  45. Af Jorn D.

    -

    Mon Macron ender som nok en, der lægger hovedet på blokken
    idet
    det er så sandt, som det andetsteds er skrevet af HA:
    “Så lykkedes det Soros, at få valgt en stråmand som præsident i Frankrig” – Soros / Kosovo
    for
    det er synagogale pengemænd, som Macron skylder sin rigdom
    idet
    hans formue er skabt i Macron’s fortid hos Rothschild

    er “smuk dreng” Macron som Obama “designet” af den synagogale penge elite
    for
    at gå til makronerne og gøre penge Eliten gavn
    ligesom
    Hitler hadede de synagogale pengespekulanters skandaler inden WW2
    men
    blev senere financieret af f.eks. Goldman Sachs – herefter drog de til USA
    hvorefter
    Hitler skiftede fra, at hade de forreste til, at udryddede de bagerste
    for
    den der betaler for “musikken” bestemmer “melodien”

    nu med Israel som De facto “hovedstad” i EU er det vist nu alene islamisering af EU,
    der er planen for penge Eliten

    Macron er planmæssig åben for et åbent EU og fri indvandring, førende til islamisering
    ja
    flammen og Macronen lugter langt væk af en planlagt blodig “kosovo” fremtid for EU

    ironi.mus

  46. Af Hans Jensen

    -

    Birger Nielsen, det fremgår. at Adam Holm selv har noget i klemme, fordi han er i gang med at skrive en bog med Khader som specialist. Hvordan tror du, at den kommer til at sælge? Må jeg anbefale folk at sætte sig lidt ind i, hvem Stig Matthiesen er. De, der er tæt på og kender branchen, ved hvem der er færdig, og det var også på tide.

  47. Af Jesper Lund

    -

    Det er Dansk Folkepartis kommunikationsstrategi at dets medlemmer kommer med grove udtalelser, som de efterfølgende beklager eller undskylder.

    Denne strategi fører i hvert fald til mere omtale. Det er SK’s brug af ordet “bøssedrenge” i Debatten et godt eksempel på.

  48. Af Jesper Lund

    -

    Selvom jeg politisk hører til samme side som Carsten Jensen, synes jeg, at han er blevet for skinger. Jeg gider derfor ikke mere interessere mig for hans meninger.

  49. Af Niels Peter Lemche

    -

    JESPER LUND, enig! Han bliver ret ubrugelig i den værdikamp, der kommer. Lige nu må man håbe på en strategi, der kan bringe dette uhyrlige nationalkonservative kompleks ned på et naturligt niveau, en fem til seks procent. Men Carsten Jensen er kun til skade for den kamp.

  50. Af P Christensen

    -

    Har nogen iøvrigt set det selvudnævnte “tagetage-menneske” Carsten Jensen tage
    afstand fra nogle af verdens rabiate hadprædikanter og turde kalde dem kældermennesker upfront?

    …Jeg ser ingen skov af hænder….
    Kun hos rygsvømmerne.

  51. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Kan se, at Maria Due øjner noget konspiration i sammenfald af efternavne: Må dog skuffe med at jeg ikke personlig kender, endsige er i familie med, redaktionschef Christian Lindhardt på DR.

  52. Af Flemming Lau

    -

    Selv Luther kunne beherske sig…!
    “Paven er skurken over de værste skurke på jorden, en Djævelens præst, en fjende af Gud, en modstander at Kristus, en ødelægger af Kristus’ kirker, en mester i løgn, blasfemi og afgudsdyrkelse. En ærketyv og røver, en kongemorder og oppisker til alle former for blodsudgydelse. En bordelbestyrer over alle bordelbestyrer og al gift, endda det, der ikke kan benævnes. En antikrist, en synder og et fortabt barn: en sand varulv.”

    Iøvrigt står og falder EU med, 1. Styr på de ydre grænser, 2. Styr på terroren og 3. Styr på væksten, siges der…! Det vil vi, de Sorte Sjæles Hylekor, gerne se før vi tror det..!
    Hvem interessere sig for vækst der alligevel kastes i grams til lykkejægere. Hvem tænker på en ny Tablet o.lign, når maven er er gået i hårdknude og man ikke kan, når man skal…? Næ nej få nu lige integrationen til at funke først……

  53. Af Maria Due

    -

    Elisabeth Lindhardt. Konspirationen er helt på din side.

    Derimod kan jeg sagtens forestille mig, at Carsten Jensens fantasi kredser om en konspiration, der længe har gæret i undergrunden. Her er jo masser af inspiration til en film eller roman, hvis man altså vil se det. En rigtig bestseller.

  54. Af J. Hans en

    -

    I dag 9. maj for 72 år siden vågnede verden op til den første dag uden nazis me.
    For Tyskland havde overgivet sig.
    Krigen i Europa var slut.
    Den europæiske højrepopulisme lagt i graven.
    Nu er der så dem som forsøger at grave liget op.

  55. Af Kim Sørensen

    -

    I sidste ende er Cordua jo skyldig i lige netop det, han har så travlt med at klandre andre for. Sagligheden, nuancerne og de intellektuelle slagdueller er alligevel for besværlige. Så Cordua nøjes med at slås med nogle citater, der ofte er så løsrevne, at de går hen og bliver deciderede stråmænd.

  56. Af Flemming Lau

    -

    Apropos åndsfyrsterne i lukkede debat foraer!

    https://www.tv2lorry.dk/artikel/praediken-i-noerrebro-moske-ses-som-opfordring-til-joededrab

  57. Af P Christensen

    -

    Nazismen og jødehadet findes skam desværre endnu.
    De kaldes nu “muzister” og er gennem årtier inviteret til Europa
    af det som idag misvisende kaldes for “venstrefløjen”.

    http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9570036/stoejberg-raser-imam-paa-noerrebro-praediker-om-drab-paa-joeder/

  58. Af Hr. J H.

    -

    Så er Danmark endnu engang kommet i de udenlandske aviser.
    Danmark er et land som man lægger mærke til.
    Vi kan være stolte.

    http://www.independent.co.uk/news/world/europe/danish-politician-emmanuel-macron-pretty-little-gay-boy-soren-krarup-homophobia-peoples-party-tv-a7727581.html

  59. Af Hr. J H.

    -

    Så er Danmark endnu engang kommet i de udenlandske aviser.
    Danmark er et land, som man lægger mærke til.
    Vi kan være stolte.

    http://www.independent.co.uk/news/world/europe/danish-politician-emmanuel-macron-pretty-little-gay-boy-soren-krarup-homophobia-peoples-party-tv-a7727581.html

  60. Af Flemming Lau

    -

    Uanset holdningen til de 2 danske åndsfyrster, så opfordrer de ikke som imam Mundhir Abdallah til drab. Iøvrigt er der i Mein kampf 7% antisemitisk stof, og i Koranen og Haditherne 17%.

  61. Af Ulf Timmermann

    -

    Har Danmark ikke en udleveringsaftale med U.S.A.? Det mener jeg. (Her skulle så være indsat et billede af Naser Khader).

  62. Af Arvid Holm

    -

    Carsten Jensen har stor personlig fordel af sin rolle som menneskekærlighedens forsvarer.
    Medierne inklusive TV domineres af politisk korrekte individer, der er enige i Carsten Jensens holdninger og derfor griber ham under armene.
    Det må være en komfortabel position, når medierne fordeler ris og ros og indtægter mellem kunstnere.
    Adskillige stand-up komikere ernærer sig således ved at tilsvine de politisk ukorrekte.
    Hvis de derimod angriber de politisk korrekte, får de ingen jobs og forsvinder hurtigt i glemslen.
    For sådanne stand-up komikere findes ikke i medierne.
    Alle disse kunstnere inklusive Carsten Jensen kan naturligvis ikke undgå at bidrage til modtagelse af fremmede og afsendelse af u-landshjælp som alle andre, der betaler skat.
    Men de er ikke så menneskekærlige, at de deler deres meget høje levestandard med verdens nødstedte gennem bidrag til private hjælpeorganisationer.
    De er i praksis ikke i nærheden af at være solidariske.
    Summa summarum kommer de på den grønne gren ved at bruge deres talenter for tilsvining, der betales godt, når hånen rettes ind efter mediernes ønske.
    Deres status som sandhedsvidner bliver derfor meget lav, da de er tydeligt inhabile.

  63. Af J. Hans en

    -

    AF FLEMMING LAU – 10. MAJ 2017 21:05

    Palæstinenserne er i deres gode ret til at kæmpe imod den brutale slyngelstat israel som har besat deres land.

  64. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Maria Due
    Jeg kender dette segment personligt og ved hvordan de ikke enige er blevet behandlet dårligt. Du er evt. del af Tidehvervsbevægelsen? Man kan i øvrigt være høj og samtidigt lille. Nu tilhører du selv gadens parlament, så indstil din moral. At han råber bøsse ad en kommende fransk leder, DET, er gadens parlament, Maria Due.

  65. Af Niels Peter Lemche

    -

    R. HARALD KRISTIANSEN, det er jo bare en del af den shit-kampagne, som er de nationalkonservatives eneste svar på den gigantiske øretæve, de fik i Frankrig. Se nu blot dagens kommentar om Macrons kone. Hun gør det vist udmærket, og har i øvrigt en række børn, der alle har gjort det godt, en advokat, en kardiolog og en videnskabsmand. Det virker som en umådelig tiltrækkende familie omkring Macron.

    Men shit-stormen vil sikkert fortsætte frem til senatsvalget.

  66. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ét er, at Krarup anvender en glose, han burde have afholdt sig fra; men manden taler altså ganske langsomt og fattet, så han kunne i stedet have sagt, at han ikke lige kunne finde det rette ord – men at han ikke havde stemt på Macron .. men han dømmer samtidig homoseksuelle og tillige yngre mennesker ude af billedet til større roller i et samfund – og slet ikke præsident .

    Alder har ikke nødvendigvis den rette kvalitet.

    I øvrigt er det uanstændigt at råbe bøsse efter et menneske, fordi den slags kan ramme psykisk ind og skade det.

  67. Af Hans Jensen

    -

    “det er jo bare en del af den shit-kampagne, som er de nationalkonservatives eneste svar på den gigantiske øretæve, de fik i Frankrig.”

    Skidtet føg under hele valgkampen fra begge sider, men du har ret i, at vi i disse år ser mange dårlige tabere. Selv for os, der ikke er vilde med Trump, har det været pinligt at overvære Clinton sidens efterspil. Det var også meget slemt, da de borgerlige vandt det danske valg.

    “der alle har gjort det godt, en advokat, en kardiolog og en videnskabsmand. Det virker som en umådelig tiltrækkende familie omkring Macron”

    Hvis man er meget snobbet, skal det nok passe.

  68. Af Maria Due

    -

    Debatten skyder som mange andre langt over målet, synes jeg. Indkalder man medlemmer af familien Krarup til diskussion hos Clement Kjersgaard eller andre, kan man næsten være sikker på, at der næste dag vil være stof til nogle overskrifter, der strider mod det politisk korrekte og derfor er med til at sælge aviser og starte nye diskussioner. Derfor ligger løsningen også snublende nær, hvis man ikke ønsker nogle ordentlige slaw i bolledejen: lad være med at indkalde familien Krarup og da slet ikke Søren Krarup, der er den, han er og vedbliver med at være det.

    Sådanne egenskaber kan man sætte pris på eller blæse på, men selv om jeg ikke ville have udtalt mig, som han gjorde, foretrækker jeg Krarups hæderlighed fremfor de dydige spil for galleriet. Som fx da vor fungerende udenrigsminister Venstres Jan E. Jørgensen forleden i et længere intereview forsikrede, at EU nu har styr på de ydre grænser. Det kom der ikke overskrifter ud af, selv om Jørgensen siden har dementeret en lille bitte smule, og det ikke er første gang, at han har optrådt så forlorent forførende. Det er hårdt for os, der har stemt på Venstre og ikke insisterer på at se verdens overbefolkningsproblemer og terrorismen gennem rosa briller.

    Hvad angår den nypuritanisme, som nogen er gået i gang med at forsvare, bomber man debatten årtier tilbage. Vi har i mellemtiden haft nogle år, hvor de seksuelle mindretal har gjort en dyd ud af nødvendigheden eller hyllet forskelligheden og selv udtalt sig kraftigt og saftigt ved hver en lejlighed plus plus, hvor det bl.a. var hensigten at skabe et afslappet forhold til dem. Jeg ved ikke, hvor meget de er lykkedes med det, men nogen vil mene, at det er meget, og JP citerer i dag en af de aktive debattører om Sørens Krarups indstilling til sagen: “Der kommer en tid i enhver bøsses liv, hvor man ikke gider høre mere pis”. Underskrevet Peer Aagaard, blogger og hiv-aktivist. Findes på Facebook.

  69. Af Flemming Lau

    -

    Koks i filteret!

  70. Af georg christensen

    -

    Når du lige nævner Ånds fyrsternes indvirken i den den offentlige debat, kan jeg kun grine. Du har misforstået “et eller andet”, det er for længst “finansfyrsterne”, som har overtaget debatten.

    Ånden eller tingesten, som jeg ønsker at kalde “LIVET”, er forlængst forsvundet i “materien”. Det er i dag materien, som styrer livet og ikke omvendt.

  71. Af Lis-beth Søren--sen

    -

    “øvrigt er det uanstændigt at råbe bøsse efter et menneske, fordi den slags kan ramme psykisk ind og skade det.”

    Dette bruges naturligvis kun som skældsord mod borgerlige højreradikale hetroseksuelle når de opfører sig uansrændigt-hvilket er tit!
    De føler dybt fornærmelse herover, mens normale er ligeglade.

Kommentarer er lukket.