LA skal lære at elske kompromisset

Af Jarl Cordua 15

 

For ikke længe siden udgjorde topskattelettelser for Liberal Alliance forskellen på succes eller fiasko. Det gør det ikke længere efter, at man er kommet i regering. Med VLAK-regeringen er parolen skiftet ud med ”behovet for reformer”, hvilket statsministeren tit understreger. For uden reformer – ingen penge til skattelettelser og offentlige investeringer. Lars Løkke har endog selv tidligere med stor patos hævdet, at han ikke vil være statsminister for enhver pris. En del tyder dog på, at det vil han nok alligevel. For den i nyere tid mest liberale regering har intet flertal for sin bebudede reformpolitik, hvilket dets parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti ikke forsømmer at gøre offentligheden opmærksom på.

DF har også set sig sure på særligt to LA-ministre, der står godt for hug, som de siger i sagaerne. Folkekære Thyra Frank jages rundt i Christiansborgs manege på grund af fortids synder som bestyrer af det sagnomspundne velpolstrede Frederiksberg-plejehjem ”Lotte”. Kalkunjagten standser næppe selv med Franks nylige afbigt for kreativ omgang med en arbejdspladsvurdering engang i Ruder Konges tid.

Man har også stået på hovedet i arkiverne for at finde frem til den daværende debattør, nu transportminister, Ole Birk Olesens syv år gamle skriverier med et lidet gennemtænkt og noget bombastisk syn på kvinder. Birk Olesen har indrømmet sin brøde uden, at det formilder sindene. I sit virke som sylespids debattør og stærk ideologisk politiker hørte han ikke selv til de blødsødne, der tager fanger. Tværtimod lod den evigt agiterende det ikke være med at få afklaret en politisk uenighed. Han havde også en besynderlig hang til som en anden overlærer at give politiske modstandere en belærende og nedladende moralsk opsang. Den optræden sætter ikke ligefrem hjerterne i brand hos hans kolleger, der ofte har en god hukommelse.

Den nye minister har endog bygget sin karriere på at håne VKs kompromisser med DF. Ministeren har nu erfaret, at DF – trods al LAs højstemte bragesnak gennem tiderne – alligevel ikke uden videre stemmer for LAs politik. Indtil videre har Birk Olesen vel nærmest sat ny rekord i ministerydmygelser med et taxaforlig, hvor de liberale sejre ikke springer i øjnene. Dertil kommer en transportinvesteringsplan på en lille mia. kr., som oppositionen dikterer regeringen, og hvor Birk Olesen styrer retningen ligeså lidt som et barn i Tivolis veteranbiler.

I efteråret var mange af LAs græsrødder klar til valg, hvis ikke DF stemte for topskattelettelser. Spørgsmålet er nu, hvad LA gør, hvis ikke DF stemmer for reformpolitikken? De første røster blandt borgerlige meningsdannere lyder allerede, at konsekvensen så må blive et nyt folketingsvalg med risiko for et regeringsskifte.

En ikke overraskende reaktion, efter at LA selv har talt forventningerne urealistisk langt op. Måske tiden er kommet til i stedet at tale forventningerne ned og søge trøst i Ronald Reagans ord?:

”Ukuelige konservative mente, at hvis ikke jeg kunne få alt, hvad jeg bad om, så skulle jeg kaste mig ud fra klippen med et blafrende flag og gå ned i flammer. Nej, hvis nu jeg kan få 70 eller 80 procent – og det prøver jeg på – så tager jeg det, og prøver at få resten engang i fremtiden.”

Måske er tiden kommet, hvor både Løkke og LA pakker flaget ned, og i stedet omfavner Claus Hjorts gamle doktrin om ”De små skridts politik”? Spørgsmålet er om projekt LA tåler det?

15 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Hvordan er det lige reglerne for ministerpension er? Det er vel en rimelig god guide for, hvor længe LA er regeringsduelige!

    Svar
  2. Af Niels Poulsen

    -

    Danmark har reelt to regeringer:

    V-LA-K

    og

    S-DF

    Det er svært at forstå, hvorfor der skal være dette fordyrende mellemled, V-LA-K, mellem Danmarks egentlige regering, S-DF, og embedsmændene.

    Svar
  3. Af Niels Larsen

    -

    Enig med Niels Poulsen.

    Der bør udskrives valg, så vi kan slippe af med denne ikke-regering, som udelukkende lever videre ved at bøje af.

    Svar
  4. Af jens petersen

    -

    Selvfølgelig skal regeringspartier indgå kompromisser, men det bliver aldroig LA’s eksistensberettigelse at føre DF glade. Der hvor LA’s tropper og Venstre for den sags skyld nu sidder er reelt der, hvor de skal være påpasselige med at angribe et DF som er gået fra at være et reelt støtteparti til at lade Martin Henriksen køre fuld fascist mode og lade de mest bagudstræberiske medlemmer parkerer landet i bakgear.

    LA er et parti der fokuserer sig på fremtiden og vore muligheder, medens DF er et parti der ser i bakspejlet og er bange og zenofobisk.

    Den rette taktik for LA og V, er reelt at omfavne Antimuslimsk LA (Nye Borgerlige) og acceptere at det er en gratis omgang at lade Pernillle Vermund få taletid og angribe DF (og S), medens det kan underminere VLAK at gøre det. For det borgerlige Danmark ville det være en gave at skulle lave politik med Pernille Vermund istedet for med Tulletrolden, og det er vigtigt at få de “blå” DF’er til at flytte sig.

    Svar
  5. Af Kim Kaos

    -

    Det betyder ikke en døjt hvad LA kan eller vil acceptere – om et par år er de alligevel forsvundet, delvist ædt af Nye Borgerlige og resterne opsuget at den slatne karklud bedre kendt som de konservative.

    Svar
  6. Af h cl

    -

    An ne li se mar strand har idag skrevet et udmærket, fornuftigt og ægte humanistisk debatoplæg om hvor elendigt og usselt patienter risikerer at blive behandlet i det offentlige system, efter at et væld af nedskæringer og forringelser har skabt barbariske, vanvittige og dødbringende tilstande på en del hospitalsafdelinger og i sundhedssystemet. Men trist at man som sædvanlig ikke kan kommentere. Ellers kunne mange sikkert have bidraget med diverse oplysninger og erfaringer.

    Svar
  7. Af henrik cla

    -

    Der er nu behov for at der oprettes et kontor på hvert eneste hospital, hvor de pårørende eller patienterne selv kan henvende sig, og få en vis støtte, hvis de mener at der sker fejlmedicinering eller andet. Og der er brug for private hospitaler, da den offentlige standard er blevet så ringe nogle steder, at det resulterer i mange unødvendige og meningsløse lidelser og dødsfald. Til rædsel for patienterne og fortvivlelse for de pårørende. Og medierne burde være mindre u-villige til at viderebringe pårørendes iagttagelser.

    Svar
  8. Af b niel

    -

    Det virker mystisk at mar strand får lov til at blokere for alle kommentarer til sine “debatoplæg”. Det har da ikke meget med debat at gøre, men er udemokratisk og storsnudet undertrykkelse af ytringsfriheden.

    Svar
  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Samuelsen får ikke sin topskattelettelse under denne regering.

    Det vil heller ikke hjælpe, at han holder vejret, indtil han bliver endnu mere gasblå i hovedet, end han allerede er. Den falder Løkke ikke for.

    Måske skulle Samuelsen prøve, at smide et par brosten efter Løkke, for ligesom at bløde forhandlingsklimaet lidt op på forhånd?

    Det har tidligere vist sig at virke udmærket, for andre møgforkælede unger.

    Svar
  10. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Pernille Vermund og Nye Borgerlige er ikke andet end fremtidens levebrødspolitikere. Formanden er en tidligere konservativ politiker, som har haft en lille arkitekttegnestue hovedsagelig beskæftiget med ombygninger af enfamiliehuse. Det er der ingen penge i. For at komme ind i Folketinget er det nemmere, som 1. mand/kvinde i et nyt parti, at komme ind, end som en politiker langt tilbage på listen hos de Konservative. PVermund er stærkt inspireret af Glistrup, har hun selv fortalt. NB er som LA, et parti støttet af en tidligere bankmand, der bor i Schweiz. En mand, der gerne vil slippe for skattebyrden i Danmark. NB har intet på hjerte. Deres økonomiske fremtidsvision er så urealistisk, at Cepos har undsagt dem. Deres udsagn om at deportere udlændinge har ingen gang på jorden, det er salgsgas. Børnene, de unge, uddannelsesinstitutionerne, Sundhedsvæsenet og de gamle mm. kommer til at lide nød under deres indflydelse. Idet størstedelen af dem, der er her på bloggen, er gamle mennesker, så vil NBs økonomiforslag gå ud over de selvsamme mennesker. Læs deres partiprogram.

    Svar
  11. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Noget svineri hvorledes b har lukket ned for min ytringsfrihed og server. I burde skamme jer.

    DF-S regeringen rummer perspektiver. Ø og SF vil bakke op. Alternativet og R flytter over i blå blok som de blå gøgeunger de er.

    LA ryger ud på møddingen ved næste valg. Får endnu en tossekonkurrent i nye borgerlige. Bliver ubetydelige ydregående fasc istpartier mod folket og dets frihed.

    Rød blok kommer til at rydde op efter en blå regering igen i økonomien.

    Spændende tider.

    DF Støtter en stram indvandringspolitik som venstrefløjen i s. Ø har landets strammeste via deres kamp mod eu løndumping af borgerlige elitære. DF fordoblet den under vko.

    Er de for en stram indvandringspolitik overhovdet?

    Ø er også imod EU. Undertegnede støtter nu op. Men vi skal have grænserne under kontrol og frasortere øst indvandring og fattigdomsindvandring.

    Svar
  12. Af E Vest

    -

    Véd rosa har ald og “lis be th” hvad de taler om? De kommer jo begge fra sære partier hvor ideologi og partiets trivsel betyder alt, og sandhed og virkelighed ingenting. Begge er uden vilje til at forstå eller indrømme at visse kliker arbejder på at sende danskernes kultur, velfærd og fremtid ud på historiens losseplads.

    Svar
  13. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Særepreben f1 fra sankt hans, tilhører kun det manglende landsbytosseparti.

    Samuelen har allerede fået topskattelettelser. Senest blot ved den nye boligejer reform for millionærer.

    DF kan vælte regeringen nårsomhelst. Spørgsmålet er kun hvorfor de ikke gør dette? En stor majoritet af danskere ønsker nemlig dette.

    Svar
  14. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Særepreben f1 fra sankt hans, tilhører kun det manglende landsbytosseparti.

    Samuelen har allerede fået topskattelettelser. Senest blot ved den nye boligejer reform for millionærer…

    DF kan vælte regeringen nårsomhelst. Spørgsmålet er kun hvorfor de ikke gør dette? En stor majoritet af danskere ønsker nemlig dette.

    Svar
  15. Af Jorn D.

    -

    LA skal lære, at elske kompromisset
    men
    det er ikke nemt, at komme til, at elske kompromisset
    når
    det ender i LA LA land kaos, lidt Anders And og anderledes Alex refleks
    når
    Alex Ahrendtsen har beskyldt LA ministeren for at løbe med hans ideer om DR
    men
    er det ikke netop godt, at andre går med på politiske ideer
    og
    at flere og flere er med på ideen, således den i sidste ende kan gennemføres
    men
    det er åbenbart en katastrofe, at Kulturminister Mette Bock ønsker
    at
    gennemføre et DF forslag

    er alle DF forslag på en slags DF’s “håber aldrig det bliver til noget” liste
    ja
    hvor tåbelig kan man være når man modsætter sig, at andre køber ens ideer
    ja
    her gik man og troede, at politik gik ud på at få andre med på ideen

    DF må da efterhånden betyde De Fjogede med Alex Goofy Ahrendtsen i spidsen.
    ja
    specielt når DF praler af
    at
    de får mere igennem ved at sidde udenfor regeringen
    ja
    hvor dum kan man være – det ved vi nu !

    ironi.mus

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info