Alternativet er gammeldags

Af Torben Steno 41

Ved sidste folketingsvalg forlod jeg frustreret og glædesløs mit hjem med en vag beslutning om at sætte mit kryds ved Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll. Men bare to minutter inden eksekveringen kom jeg til at tænke på det borgerlige Danmarks statsministerkandidat. Så da jeg tog blyanten i hånden var utilpasheden så voldsom, at det føltes som om hånden selv fandt frem til Rolf Bjerre fra Alternativet. En farverig herre, jeg havde mødt en meget tidlig morgen efter en brat opvågning på Folkemødet på Bornholm kort forinden. Bjerre gav indtryk af at være vidende om moderne tider og den digitale verdensorden. Den kompetence på Borgen ville ikke kunne skade det samarbejdende folkestyre, som under de fornærmende tåbelige debatter mellem Løkke og Thorning mere fremstod som det samspilsramte folkestyre.

Har jeg fortrudt mit valg? Nej. Lars Løkke er for sølle. Rolf Bjerre fik desværre ikke et af de 9 sæder på tinge, der tilfaldt Alternativet. Det kan ærgre mig, fordi han i hvert fald for mig kunne have repræsenteret den nye verden, som jeg og andre på alder med Alternativets leder har svært ved at tage del i. Youtube-universet, hvor de største stjerner, som svenske Pew Die Pie, der har mere en 50 millioner følgere, er for mange kommende danske førstegangsvælgere den primære verden.

Deres korte visitter i vores gamle verden med radio, tv og redigerede betalte medier begrænser sig ofte til få minutter, hvor de forsøger at overtale os til at spise udbragte pizzaer, så de slipper for at betale og selv gå på gaden og få lidt støvregn i ansigtet.

Hvordan står det politiske barometer blandt dem og de f.eks. knap 100.000 unge danskere, der lytter og følger den århusianske rapper, Pattesutter!

Ifølge journalisten og forfatteren David Pepe Birch, som er en voksen mand, der har studeret fænomenet, så er den nye verden globalt set stærkt højredrejet, fordi det er på den fløj, at den store kreativitet udfoldes.

Det ved Rolf Bjerre muligvis. Men det ser ikke umiddelbart ud til, at det er nået frem til Alternativets folketingsgruppe, hvor kreativitet har evangelisk status.

I et nyt folkeskoleudspil lancerer partiet såkaldt nytænkning ved bl.a. oprette fire nye fag: ”Klima og bæredygtighed”, ”Erkendelse”, ”Medborgerskab” og ”Kunst og kultur” i stedet for alt fra kristendomskundskab til historie og samfundsfag.

Overbeviste alternativister mener sikkert, at floskelkanonens salver også denne gang er bæredygtige. Men for en perifer sympatisør uden sans for selvsuggestion, er det besynderlig læsning. Udspillet fremstår uendelig gammeldags på en mand, der var ung, dengang Uffe Elbek også var det. Tankegodset minder alt for meget, om de dele af hippiedrømmene som for længst har vist sig ikke at være bæredygtige, og som mange unge mennesker i den nye verden vender sig i mod. Med kombinationen af partiets beslutning om at udeblive fra paneldebatter, hvor der ikke er kvinder til stede, samt opstillingen af feministen, Henrik Marstal, forsvandt enhver tanke hos mig om igen at krydse ved liste Å. Alternativet var og er ikke et almindeligt parti. Det har og får formentlig ingen reel indflydelse på Christiansborg. Derfor skulle de engagerede og velmenende mennesker måske i stedet bruge deres antikverede ideer til godt gammeldags udenomsparlamentarisk arbejde som at restaurere ”misbrugermuseet” i Thylejren, der officielt stadig hedder Det Ny Samfund.

41 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Enhver vælger skal naturligvis sætte sit kryds der, hvor han/hun føler sig mest hjemme politisk. Personlig fatter jeg ikke, hvordan kaospilot partiet Alternativet overhovedet kan trække stemmer !

    Svar
  2. Af Niels Larsen

    -

    Nej. Det er en kilde til stadig forundring, at de klovner kan trække stemmer.

    Svar
  3. Af Kent Andersen

    -

    Du skiftede fra at stemme på Liberal Alliance til at stemme på Alternativet??? De 2 partier har jo absolut INTET tilfælles! Er du 5 år???

    Jeg kan slet ikke se hvordan man kan bruge ordene “gammeldags politik” om Alternativet. Det ville jo kræve, at Alternativet talte om politik. Jeg kan ikke se Alternativet som andet end en nyreligiøs bevægelse, der lever i en anden verden end virkeligheden. Et “alternativ” til virkeligheden og sund fornuft. Det er ikke nogen kunst at være “alternative” eller “nytænkende”, hvis man ikke lader sig begrænse af virkeligheden.

    Svar
  4. Af Gert Jessen

    -

    “Bjerre gav indtryk af at være vidende om moderne tider og den digitale verdensorden.”
    Kan være han ved noget om den digitale verdensorden, men viden om realpolitiske problemstillinger i moderne tider. – Det tror jeg ikke på. I så fald ville han ikke opstille for Alternativet.

    Svar
  5. Af ole hansen

    -

    Mon ikke partiets navn, “Alternativet” har virket tiltrækkende på mange vælgere som har været dødtrætte af de gamle partier. Disse vælgere har vel tænkt at partiet umuligt kunne være ringere end de gamle nedslidte og håbløse partier. Nu har det så vist sig at “Alternativet” overhovedet ikke er noget alternativ, for det har intet at byde på udover infantil og radikal tåbelighed, og det er lige så ringe og anti-dansk som de øvrige partier. Lad os håbe at partiet ryger ud ved næste valg.

    Svar
  6. Af bent niel

    -

    For svenskerne er der nu kun to alternativer: kollektivt selvmord eller modstandskamp mod undergangen. En meget ildevarslende udvikling er i gang i Malmø, Gøteborg og Stockholm osv. Se urias og snaphanen om hvordan “humanisterne” er ved at trække Sverige ned i bundløs elendighed.

    Svar
  7. Af J Nielsen

    -

    “Personlig fatter jeg ikke, hvordan kaospilot partiet Alternativet overhovedet kan trække stemmer !”

    Måske hvis man opfatter alternativet som værre end Alternativet.

    Svar
  8. Af Bjørn Sørensen

    -

    Alternativet og lignede fantasterier er igangsætteren til de kommende års opgør med hele fake industrien.
    “Fake News”
    “Fake Science”
    “Fake Charity”
    Ja fiktion er blevet en levevej for den liberale venstrefløj.
    Med Trump har vi fået et talerør mod hele den indbildte drømmeverden, som HC Andersen så elegant beskrev i Kejserens Nye Klæder.

    Svar
  9. Af J. Hanse n

    -

    Årsagen til Alternativets succes er naturligvis mistilligen og i mange tilfælde foragten for de etablerede partier.
    Berettiget eller ej.
    Men populisterne og demagogerne i især partierne DF og V har i årevis appelleret til vælgernes indre svinehund.
    Og desværre for DF og V, så tror mange af de lidt dårligt intellektuelt udrustede vælgere på DF`s og Venstres vilde fantasier.
    Disse vælgere tror desværre for DF og V så meget på disse partiers spin, at de bebrejder DF og V for den angivelige uhyggelige situation og krise, som Danmark i henhold til DF og V befinder sig i.
    Situationen bliver naturligvis ikke bedre af, at partier som S, K og SF halser efter DF`s og V`s demagoger i håb om at opnå vælgernes gunst.

    Svar
  10. Af P. Grønbek

    -

    Bravo Torben Steno.
    Lige midt i skiven og tilmed skægt at læse.
    Mere af det, tak,

    Blot kedeligt at mega-fantasten J.Hansen ingen humor har.
    Højt skum.

    Svar
  11. Af Niels Larsen

    -

    J Nielsen

    Intet alternativ er værre end Alternativet.

    Svar
  12. Af p. Grønbek

    -

    Bravo Torben Steno.
    Lige midt i skiven og tilmed smadder skægt at læse.
    Mere af det, tak.
    Blot kedeligt at super-fantasten J. Hansen ingen humor har.
    Højt skum.

    Svar
  13. Af hvorfor er filtret indstillet så småligt?

    -

    Jødehadere og danskerhadere kan komme til orde her, men hvad med de almindelige danskere? Hvorfor er filtret så emsigt?

    Svar
  14. Af Kent Andersen

    -

    Det er da ikke et argument at stemme på Alternativet fordi man “ikke kan lide de etablerede partier”! Man stemmer blankt! Man siger “nej tak”! Det er det mest demokratiske. Ellers stemmes folk ind som ingen alligevel tror på.

    Man køber heller ikke kaninkød med et argument om, at man “ikke kan lide det kød, der ellers ligger i køledisken”. Hvis man ikke kan lide noget, så lader man være med at købe det! Ellers bliver der aldrig tilbudt noget bedre.

    Svar
  15. Af Christian Grønnemark

    -

    Kære Torben
    Det er befriende at læse dit synspunkt om Alternativet -og de strømninger der har valgt dem ind. Jeg er meget enig med dig! Din afstandtagen rejser jo så det kildne spørgsmål. Hvem vil du så støtte op om? Og hvad mener du at andre partier skal gøre for at få ungdommen og det kreative miljø i tale?

    Svar
  16. Af J C Kaae

    -

    Er det meningen, at vi skal have ondt af staklen bag denne blog???? – at man overhovedet stemmer på Folketingets hashtåger er i sig selv en gåde. Men det er også modigt at stå frem offentligt og indrømme det. Hatten af for det.

    Svar
  17. Af Finn Larsen

    -

    Der er væhtige grunde til at stemme på alternativet

    Svar
  18. Af Finn Larsen

    -

    Der er 2 vægtige grunde til at stemme på Alternativet

    1) Deres politikere er alm. mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er simpelt hen uudholdeligt at høre på alle disse politikere, der er kommet lige fra konfirmationsstuen til ungdomsorganisationer til Christiansborg.
    2) De ønsker at finde metoder til at dele det arbejde der er. Det bliver det helt store spørgsmål i en mere og mere automatiseret verden.

    At de så danser kædedans og ryger fede er jeg fuldstændig ligeglad med. Der er jo også politikere, der mødes i underlige store sale hvor sortklædte mænd forkynder mærkelige budskaber om “hellig ånd” og forvandling af vin til vand. Den slags er skæmmende.

    Svar
  19. Af Hans Sørensen

    -

    Alternativets bedste resultat er at de har fået samlet de forvirrede/naive og ofte sympatiske mennesker i et ikke-socialistisk parti. Som fx Steno og Uffe Elbæk.

    Eksisterede Alternativet ikke, ville 85 % af deres stemmer falde på Enhedslisten og SF, hvis vælgere nu udelukkende består af brokkerøve, storforbrugere af overførselsindkomster, Jantelovsfanatikere og Danmarks sidste ultra socialister.

    Det er vigtigt at få isoleret dem, så det var godt set af Elbæk 😉

    Svar
  20. Af - Niller

    -

    Nu er det jo ikke første gang i Danmarks politiske historie at der er tale om alternative synspunkter.
    -Otte timers hvile, otte timers fritid, otte timers søvn
    – hvis arbejde er så sundt så giv det til de syge
    – dyrtidspotioner skal udbetales i rutebiler
    – nutella i alle feltrationer
    – medvind på alle cykelstier
    Nu er der nok en klokke der ringer hos de fleste, året er 1994 og Jacob Haugaard og foreningen bevidst arbejdssky elementer bliver valgt til folketinget.
    Javist er politik en alvorlig sag men det kan også være hylende morsomt , når vores demokratiske ret til at stemme giver plads til alternative tosserier.

    Svar
  21. Af Niels Larsen

    -

    Hans Sørensen

    Du kommer faktisk med nogle ret gode argumenter for Alternativets fortsatte beståen – forudsat, naturligvis, at de valgte Alternativister fratages stemmeretten i Folketinget.

    Svar
  22. Af Cyrus Vance

    -

    Elon Musk vil gøre det meget billigere, at bore tunneller. Han vil have flere biltunneler, men cykeltunneler er også en god ide i storbyer, for de vil gøre det muligt for alle at cykle året rundt.

    Hvis vi laver tunneller til cyklisterne, der har et svagt fald i kørselretningen, hvor ventilationen bliver brugt til, at skabe medvind, så vil vi få garanteret medvind på lige netop disse cykelstier.

    Svar
  23. Af Lou Reedsen

    -

    Hvis cyklerne i tunnelerne er elcykler – evt. en let udgave af bycykler -, ventilationen skaber permanent medvind, og cykelstierne har et svagt fald i kørselsretningen, så vil alle cyklister kunne få så meget fart på, året rundt, at det i mange tilfælde vil være hurtigere, end at benytte andre offentlige transportmidler.

    Det skal selvfølgelig ikke være gratis, men det system må være en del billigere, når det er anlagt, end metroer, busser og s-tog, så det burde være ret billigt at anvende.

    Svar
  24. Af Torben Steno

    -

    Det er for stort et spørgsmål, Grønnemark! Jeg har ikke noget bud.

    Svar
  25. Af Patrik Lumumba

    -

    “…hvad mener du at andre partier skal gøre for at få ungdommen og det kreative miljø i tale?”

    Ah…

    Dén er næsten for nem!

    Fri hash, hvad ellers?

    Svar
  26. Af Johann Walizscki

    -

    Navnet ‘Alternativet’ minder om en reklameslogan. Ret beset er alting jo et alternativ til noget andet; altså et tomt adjektiv per se.
    En dansk befolkning bestående af udelukkende udenlandske muslimer er jo et alternativ for de skiftende danske regeringer, som arbejder hårdt for at realisere dette alternativ.
    Samme danske regeringer har gjort det så umuligt at opretholde familier i Danmark, at mange ‘kloge hoveder’ rapporterer om urbefolkningens uddøen. Man kan så spørge om forholdene for den indskiftede muslimske befolkning skulle blive bedre end for den uddøende urbefolkning.
    Hvis ikke, har udskiftningen jo været et forgæves alternativ.
    Hele manøvren omkring udskiftningen kommer med garanti heller ikke til at foregå smertefrit – historien bevidner at nyinstallerede befolkninger har det med at ‘eliminere’ urbefolkningerne.
    Man kan forstå, at ‘Alternativet’ gerne deltager i udskiftningen, som sit bidrag til udslettelsen af gammel dansk kultur.

    Svar
  27. Af Birger Nielsen

    -

    Hvad er Alternativet ?
    Det er blot et sammenrend af forsinkede hipier, naivistiske luksusbolchevikker, drømmende feriepensionister og visionshungrende senkollektivister.
    Så noget må de jo være.
    Halleluja og rød front, mamma.

    Svar
  28. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Alternativet skulle foreslå undervisning i etik for alle Folketingsmedlemmer, alle ministre/alle ministerier, samt alle kommunale politikere og ledere. Det er der behov for.

    Et parti og en folketingsformand, som kalder EU en “rotterede” og samtidigt hiver penge ud af “rottereden” , kunne have brugt for et kursus i etik.

    Nu hedder det sig, at kun en person kendte til Meld og Feld og vidste om DFs pengesager i EU. Tror I det? Jeg gør ikke.

    Svar
  29. Af søren Jakobsen

    -

    Når man tænker på de store problemer og udfordringer vi har her i Danmark undrer det mig til stadighed hvorfor nogle mennesker nægter at se tingene i øjnene og gøre noget ved det og ikke bare stemme på et gøglerparti, hvor man sidder i rundkreds og taler om tingene – og ingen må selvfølgelig føle sig presset eller blive kede af det….

    Svar
  30. Af - Niller

    -

    Af indlæggene 13.20 og 13.39 kan jeg se at der tænkes i alternative baner, ja det utroligt hvad der dukker op når man tænker ud af boksen og slipper fantasien fri.
    Men så er der bare lige den knast på vejen – at få det realiseret !

    Svar
  31. Af J Nielsen

    -

    “Intet alternativ er værre end Alternativet.”

    Denne øvelse hedder “det mindste onde”.

    Der er ca. ti partier at stemme på. Så kan man stemme blankt, eller man kan undlade at stemme. De fleste har en foretrukken mulighed.

    Så fjerner man denne mulighed. Dette parti eksisterer ikke, forestiller man sig. Eller der er stemmetvang. Hvad gør du nu?

    Så fjerner man også den mulighed, og så fremdeles. Så får man en rangordning, og til sidst står man med to møgpartier. Pest eller kolera?

    Her er påstanden ovenfor så, at Alternativet er det sidste parti der står tilbage. Dem der hver gang bliver valgt fra til rundbold. Alt andet er at foretrække.

    Det tror jeg ikke på. Jeg tror de fleste har et parti de sætter endnu lavere.

    Svar
  32. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er den mest nærliggende definition på politiske magthavere anno 2017 vel simpelthen – afvigere fra normen. Uanset om vedkommende er kaospilot hos Alternativet eller skattefifler hos Socialdemokraterne eller bilagsfusker hos Venstre eller kreativ bruger af EU-midler hos DF, SF og andre EU-snabel slugere. Hele banden er fyldt med løgn, svindel og bedrag – fra fod til isse !

    Svar
  33. Af Finn Bjerrehave

    -

    Desværre er der ikke flere partier at give sit kryds, hvis EU og Tysk samarbejde er målet, så bliver de Radikale det eneste, og selv mit Konservative parti er blevet EU u-sikkert, nemlig kun fremgang for partier med EU som prygelknabe, og politikere samt klart mål forbliver fortiden.
    Fynsk forvirring. Finn Vig

    Svar
  34. Af Jan Petersen

    -

    Set ud fra dagens almene uorden bør kaospilot partiet Alternativet få absolut flertal ved næste valg. Almuen ønsker tilsyneladende anarki, kaos og total opløsning. Den uorden er Alternativet vel en rimelig god garanti for !

    Svar
  35. Af - Niller

    -

    16.11. Nej jeg tror ikke på det.
    Men at man påstår noget andet , kan vel dækkes ind med det nye begreb en alternativ sandhed.

    Svar
  36. Af P Christensen

    -

    Jeg kunne aldrig drømme om at sætte mit kryds ved Radikale Venstre
    eller derivater heraf, herunder LA eller Alternativet.

    RV besidder en blanding af arrogance og enfoldighed.
    Og samarbejdspolitik med nederdrægtige besættelsesmagter i alle afskygninger.

    Svar
  37. Af Henrik S

    -

    Torben Steno , medvært på et borgerligt radioprogram på radio 24/7.
    Kan finde på at stemme på Alternative og radikale.
    Mindre borgerlig kan man næppe være.
    Verden vil bedrages!
    Drop radio 24/7. Kun milionærklubben er værd at høre.

    Svar
  38. Af lars larsen

    -

    al forandring går over utopier – de får min stemme igen næste gang – også i mangel på noget som helst alternativ

    Svar
  39. Af georg christensen

    -

    Jeg forstår ikke udmeldelsen om, at Alternativet er gammeldags?. Jeg opfatter derimod Alternativet , som et parti hvor nye “tanke modeller” få mulighed for at udfolde sig , uden at skulle bekymre sig om , hvad det etablerede mener elle tror at mene. Udtalelsen om, at Alternativet er gammeldags, er med mine øjne set gammeldags. En udmelding, som tilhører fortiden ene og alene for at bevare sig selv i fortiden, medens nutiden forlængst er løbet fra fortiden i en globaliseret verden.

    Svar
  40. Af - Niller

    -

    Tak det bliver 38 Djurs , hvabehar måtte lige checke datoen det var ikke en aprilsnar men en historie på tekst-tv der fortalte om en lokal forening på Djursland der ønskede indført en lokal valuta.
    De Alternative bakkede op om forslaget og mente at det kunne være med til at styrke den lokale handel.
    Ja så kan det vel heller ikke blive mere alternativt- eller hvad ? Jeg er målløs , men indrømmet godt underholdt.

    Svar
  41. Af J Nielsen

    -

    “Jeg forstår ikke udmeldelsen om, at Alternativet er gammeldags?”

    Det er sikkert ligesom isvafler. Eller er det gammeldaws?

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info