Valentins-romance handler mere om vælgere end kærlighed

Af Jarl Cordua 5

Kald mig bare uromantisk, nærig stivstikker, når jeg er skeptisk overfor al det der Valentins-halløj her i midten af kolde februar. Jeg har svært ved at se, at min kærlighed til min kone indbefatter akut økonomisk støtte til landets blomsterforretninger og juvelbutikker. Da jeg var barn fandtes Valentinsdag ikke. Det er sådan en tradition, detailhandlen har kopieret fra deres kreative amerikanske kolleger, hvor formålet nok mere er cash end egentlig kærlighed.

Jeg nærer i øvrigt også skepsis til andre spekulationsfænomener, der fremkommer i forbindelse med Valentinsdag. Tak for eksempel den velorkestrerede ”Valentinsdags- romance”, hvor DFs Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokratiets Mette Frederiksen blev sat i stævne i en sofa på Christianborg og blev interviewet af en journalist fra fagforeningen 3Fs medlemsblad. Begivenheden havde tilsyneladende været planlagt et stykke tid, og sammenfaldet med ugen op til Valentinsdag understregede blot symbolikken: En hed ”romance” mellem S og DF med efterfølgende heftig spekulation om, DF vil pege på Mette Frederiksen som statsminister efter næste valg. Der udbrød selvsving i dele af dagspressen: Vil de nu gå i regering sammen?

Ingen af de to talte om et evt. kommende regeringssamarbejde. På spørgsmålet om det gled de elegant af og fokuserede på ”et politisk samarbejde” mellem de to partier. Det har de på to områder netop demonstreret, at man gerne gør bl.a. om taxa-loven og udmøntningen af små 800 millioner til trafikinvesteringer, hvor regeringen på ydmygende vis blev sat til vægs. Så med ordene om ”samarbejde” bekræftede parterne vel bare kendsgerningerne, som de er.

Her vil jeg hævde, at Valentins-romancen mellem DF og S er et kunstprodukt, der tjener højere formål end, at de to partier pludselig har fået så stor sympati, at de vil i regering sammen. Ligeså lidt detailhandlens Valentinsdag handler om kærlighed, er formålet med den indstuderede romance snarere en alliance, der handler om politisk indflydelse og vælgerpositionering frem for pludselig opstået sympati parterne imellem, der kan berette et regeringssamarbejde.

En Gallup-måling i BT onsdag viser, at både DFs og Ss vælgere ser på sympati på en evt. S-DF-regering. Det er dog mest DF-vælgerne hele 71,7 procent, som synes, at en sådan regering er en god idé. Hos S har 63,2 procent sympati for tanken. Målingen viser dermed, at begge parter har gavn af ikke at fremstå som hinandens modsætninger. Netop derfor er det klogt af begge partier, at de fletter fingre for rullende kameraer i Samtaleværelset på Christiansborg.

Alle kan se, at DF og S har stadigt mere fælles politik på en lang række områder, men de har ikke nødvendigvis de samme interesser. De slås om de samme vælgere, og hvor man i gamle dage skældte ud på hinanden, så er strategien tilsyneladende hos begge at kramme hinanden og så lægge mest mulig afstand til Løkke-regeringen og forhindre den i at gennemføre dens reformpolitik.

For Mette Frederiksen giver dette arrangement god mening resten af valgperioden. Det er ren win-win. Skulle romancen køle af på et tidspunkt, fordi Thulesen Dahl i en kommende valgkamp alligevel trods alt fortsat foretrækker Løkke som statsminister, ja så er det ikke hende, der fremstår som den mest utroværdige i det parforhold.

5 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    Det er ikke DF, der har flyttet sig på deres kerneområder.

    Det er S, der har taget DF-tankegods til sig – som vi også ser i S’s primitive, nationale partireklamer.

    At S nu mener, at Danmark ikke kan modtage 500 kvoteflygtninge er vel nok den tydeligste bekræftelse på dette.

    Svar
  2. Af b niel

    -

    Vil det ikke være en fordel for alle hvis vi slap af med lars ulykke?

    Svar
  3. Af Gert Hansen

    -

    Socialdemokratiets animositet mod DF skyldes selvfølgelig, som der står i artiklen, at de begge appelerer til de samme vælgere. Derfor har S traditionelt altid været bange for DF, og gjort hvad de kunne, for at udskamme DF som værende både højrevredet og extremistisk.

    Naturligvis er det et problem for S at der er flere arbejdervælgere der stemmer DF end på S. Det rammer lige ned i S’s selvforståelse, men på den anden side, har der i mange år ikke været nogle toneangivende arbejderpolitikere i S toppen. Som arbejdervælgere kunne identificere sig med. Så det giver sig selv. S-toppen har endda ideligt inddirekte stigmatiseret disse vælgere, ved sin åbenlyse kritik af DF.

    S har nok opdaget, at DF er kommet for at blive, på trods af den idelige stigmatisering af DF., lige fra dengang DF’ere blev udskammet at landets statsminister fra landets fremmeste talerstol i Folketinget, som værende ‘ikke stuerene’. Nyrup glemte formentlig, at han også var DF vælgernes statsminister. (Eller også vidste han det ikke). S har nok erkendt, at det er nytteløst at fortsætte med stigmatiseringen af DF, da det kun betyder vælgerflugt fra S, og altså ikke hvad S-toppen havde håbet.

    Så måske kan en DF-S regerng i fremtiden ikke udelukkes. Det ville måske endda være til fordel af cirka halvdelen af landets vælgere.

    Svar
  4. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Videoen er faktisk ret sjov, hvis man undlader at høre efter hvad de siger.

    Den bette pige er fuldstændig stiv i den side, der vender mod “brugtvognskrejleren fra Thyregod” – ganske som om hun siger “adr”.

    Det undrer mig meget, at de politiske eksperter udelukkende ser DF¨s problematiske forhold i målingerne med forholdene til regeringen.

    For mig at se, er der 2 forhold, der gør sig gældende, men hidtil aldrig nævnt:

    1. DF¨s trang til at ydmyge regeringen – det bryder den borgerlige del af deres vælgere sig ABSOLUT ikke om.

    2. DF¨s ultimative krav om ikke at røre ved topskatten – det bryder den borgerlige del af deres vælgere sig ABSOLUT ikke om.

    Og hvis nogen vil, er jeg meget sikker på, at der kan findes glimrende tv-klip, med en yngre udgave af Thulesen-Dahl tordner mod det danske skattetryk. Han er vel ikke “gammel” Z-mand for ingenting.

    Svar
  5. Af . Niller

    -

    Når jeg ser denne tilnærmelse mellem DF og S kan jeg ikke lade være med at tænke på -om ikke dette i virkeligheden drejer sig om at DF har brug for en anden dagsorden i disse dage.
    Hvor partiet jo ligger underdrejet i meningsmålingerne bla på grund af sagen med brugen af EU – midler, og de derfor har brug for at flytte fokus til andre ting.
    Så egentlig er der vel bare tale om et DF Classic stunt, og S kan bruge tilnærmelsen til at udstille splittelsen i blå blok.
    Og så hører jeg ikke til dem som tror på at DF vil pege på en socialdemokratisk statsministerkandidat ved et kommende valg.
    Det er trods alt ikke meget mere end 2 år siden at de fire partiledere fra blå blok optrådte sammen på Venstres landsmøde og signalerede enighed om en borgelig ledet regering.
    Og så er der jo også truslen fra Nye borgerlige der skal tages højde for – især når det gælder DF’s mærkesag nr 1- udlændingeområdet.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info