Folkeskolen bør uniformeres

Af Torben Steno 37

Det er ved at være længe siden, at folkeskolens disciplinkrise og generelle elendighed har trukket overskrifter. Historierne om en ældre herre med urinsyregult hår på wellness-ophold med professionelle golden showers i Moskva og statsradiofoniens interkontinentale dyretransport må naturligvis flytte fokus fra Folkeskolen.

Jeg er dog overbevist om, at problemerne stadig er smerteligt nærværende for mange lærere i den folkeskole, der selvfølgelig taber markedsandele til de private skoler.

Der er sagt og skrevet meget om problemernes årsager og mulige løsninger. Men et simpelt og billigt greb er aldrig kommet på dagsordenen. Måske fordi det er udansk. Et ord, der besynderligt nok stadig er nok til at afvise enhver ide om forandring – også hvis det er til det bedre.

Jeg vover den påstand, at hvis vi turde indføre skoleuniformer, ville det være en særdeles effektivt håndsrækning til den arme lærerstand, som i årtier er blevet pålagt den utaknemmelige opgave, at skulle håndtere konsekvenserne af en degenereret kultur.

Fællesskabets basale spilleregler er udvisket af generationer af forældre, der enten er for svage til at opdrage deres børn, eller er så overdrevet betagede af deres afkom, at de sender dem overstimulerede ud i verden med forestillinger om, at andre mennesker ofte bare er en forhindring for deres egen udfoldelse, man ikke skal finde sig i.

De fagligt dårlige børn har som regel en baggrund, der også placerer dem i bunden af mærkevarehierarkiet. Ved at uniformere skolegangen, ville alle – i hvert fald på overfladen – automatisk få samme status. Allerede inden skolealderen ville børn få en klar opfattelse af, at det at gå i skole er vigtigt, fordi de lidt ældre børn også skal have deres arbejdstøj på, ligesom forældrene ifører sig den dragt, der nu passer til deres job. Uniformer er jo et ekstremt tydeligt signal, at når du bærer den, så er det ikke dig, det handler om, men den funktion du udøver!

Det er der intet underligt i mange andre lande. Paradoksalt nok er Danmark, hvor vi traditionelt hylder ligemageriet, rigidt afvisende for bare at diskutere, om uniformering er et brugbart instrument til at genskabe respekten for det kollektive, og den beskyttelse netop det kan give dem med det skrøbeligste udgangspunkt.

Ingen kunne jo drømme om at anfægte, at børnene har have ens trøjer på, når de spiller fodbold, fordi de er hold. Hvorfor må det samme ikke være tilfældet i klasseværelset?

Børnenes individuelle karaktertræk forsvinder jo ikke, blot fordi de i skoletiden er trukket i arbejdstøjet. Det vil nærmere styrke blikket for de unge menneskers indre styrker og svagheder.

Vi kunne måske samtidig genoprette lærernes autoritet ved at forbyde dem, at være facebookvenner med eleverne og genindføre, at den voksne i klasselokalet skal tiltales med De og efternavn. På den måde kunne vi hurtigt lægge sordin på den kontraproduktive selvoptagethed og i løbet af en generation opleve genkomsten af mere tålelige omgangsformer.

 

37 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Jeg vover den påstand, at hvis vi turde indføre skoleuniformer, ville det være en særdeles effektivt håndsrækning til den arme lærerstand, som i årtier er blevet pålagt den utaknemmelige opgave, at skulle håndtere konsekvenserne af en degenereret kultur.”

    Aldrig! Skoleuniformer er en del af rene dukke produktion af slaver til den blå industrilejer…Det eneste gode er naturligvis at det fjerner forskel fra søde røde fattige børn og de blå i deres luksustøj her og der, men i længden er det hele negativt.

    I lande som England med skoleuniform, er kritikken massiv imod denne..Den forvolder samme chikane når børnenes sko er for gammelt og slidte, koster endda mere for fattige børn at købe, end selv at kunne vælge sit tøj mv.

    Den stopper også den naturlige , kreative udvikling af mennesket på vejen til voksenalderen, Hvor valg er utrolig vigtige at kunne tage stilling til, og som er så vigtig en del af opvæksten.
    “This dilemma is rightly reflected in Erik Erikson’s stages of psychosocial development. The stage of adolescence is seen as a crucial one, for in this phase the person asks who he is and what he can be.
    Most importantly, he can either develop identity or role confusion.”

    For piger og drenge der er overvægtige kan de lede til bullying da fedme ikke skjules så godt i skoleuniformer, som ved frit valg af tøj.

    Derudover er de borgerlige kedelige, Tit dyrer end normalt tøj, gør folket ukreativt og gør dem blot til et nummer. Og mht. mobning mv. gør de absolut ingen forskel, tværtimod viser flere undersøgelser at de øger mobning.

    Svar
  2. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Børnenes individuelle karaktertræk forsvinder jo ikke, blot fordi de i skoletiden er trukket i arbejdstøjet. Det vil nærmere styrke blikket for de unge menneskers indre styrker og svagheder.”

    Flere undersøgelser har som sagt vist at dette ikke bliver facit! Men hvis vi skulle få indført en klovne kostume af skoleuniformer, hvad så med at gør den lidt mere spændende end dem man ser i resten af verden? Fx. gøre klaphatten som en del af standarduniformen så?
    En lille historie fra England om de forskellige skoleuniformer..
    http://www.bbc.com/news/uk-england-29047752

    “I øvrigt kom der lige et fake “female” debattør”

    Ville hjælpe gevaldigt, hvis Jan pattebarnet, lærte ordentlig grammatik..”En Fake”. 🙂

    Svar
  3. Af Niels Ulstrup

    -

    Rart med en debat uden racisme;og skoleuniformer.jow da;det er et glimrende forslag men det vil møde den sædvanlige mur af tværhed ,som vi også møder her på blokken .
    og vores mindretal fra forskellige dele af verden de bliver med et slag pludselig inkluderet
    Så kom hurtig igang med den uniform

    Svar
  4. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Ja, lad os nu se din adresse så vi kan verificere Jan dit korrekte navn mv. 🙂
    Og nu er det lykkedes Jan at skrive lo indlæg her, ca halvdelen..Ikke et der vedrører emnet med et eneste ord. Tjek selv! 😉 Sådan er han i alle blogs..Aldrig et ord om emnet.

    Som vi alle ved er MSM-seriøse medier- at foretrække over falske websites mv., da de ihvertfald begår kildekritik. At også de har en agenda er uomtvisteligt, men decideret løgn historier der, er der trods alt få af!

    Men en skoleuniform er ikke at foretrække, over for ingen uniform og den frihed dette giver til at blive et selvstændigt menneske, mindre social mobning, mindre selvværd især hos pigerne der er bekymret for formen og deller der vises mere i skoleuniformer ,dyrer for fattigere borgere mv…

    Og nu er det lykkedes Jan at skrive lo indlæg her, ca halvdelen..Ikke et der vedrører emnet med et eneste ord. Tjek selv! 😉

    Svar
  5. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Så hellere bruge lidt tid på et – efter min mening – useriøst blogoplæg :)”

    Barnlille dog, det er jo det der er sagens kerne? Du har ikke sagt et ord om hvorfor det er useriøst? Og det er det da sådan set ikke mht. skoleuniformer… Det er et legitimt borgerligt forældet ønske at have om forgangstider mv. Og sådan et standpunkt er man fri til at have.

    “Vi kunne måske samtidig genoprette lærernes autoritet ved at forbyde dem, at være facebookvenner med eleverne og genindføre, at den voksne i klasselokalet skal tiltales med De og efternavn.”

    FB venner er jeg absolut for, ja! MHT. De, nej du! Undertegnede bruger faktisk stadig altid De til ældre fremmede mennesker jeg ikke kender. Må være en af de sidste i landet?. Men gamle vaner ændrer sig ikke, og bruger det nok kun fordi jeg ikke boet i landet de år hvor det helt forsvandt ud af brug. Ikke for at Elever skal bruge det over for deres lærer..Ville ødelægge lærer-elev forholdet , og skabe for meget distance. Næste bliver så pisken retur.

    Svar
  6. Af Torben morten Lund

    -

    Sjove hatte kunne også hjælpe på folkeskolens udfordringer..

    Svar
  7. Af Mathias Sørensen

    -

    “de blå i deres luksismærker” – det ajove ved den kommentar er, at det (ifølge det anerkente danmarks statestik) er den lavere del af samfundet der bruger penge på dyre og populære mærkevare, så som Hugo Boss og Armani og ikke overklassen

    -Hilsen en 21 årig fra overklassen der altid går i praktisk udendørstøj grundet komforten

    Svar
  8. Af Jens Ellekær

    -

    Kære Torben.

    Det er, som sædvanligt, et tankevækkende blogindlæg, du leverer. Det, der burde kunne initiere en relevant diskussion om ungernes skolepåklædning og om folkeskolens forhold generelt, ender desværre i en række tåbelige kommentarer, som på forhånd eliminerer enhver seriøsitet.

    Det er muligvis ikke i overensstemmelse med blog-ideen, men jeg vil alligevel opfordrer dig, de øvrige bloggere og Berlingske i almindelighed til at indføre en hård justits og luge effektivt ud i kommentarerne med det mål at skabe et debatforum, hvor seriøse mennesker kan udveksle synspunkter.

    Og hvad så med de stakkels mennesker, der berøves et talerør? Jeg tror ikke, at tabet uden for den individuelle sfære er stor – og så har de jo de sociale medier at boltre sig på.

    Svar
  9. Af morten semback

    -

    Et fantastisk forslag med skoleuniformer, som dog må ses at være langt væk som en realitet. Når man tænker på at der findes skoler hvor eleverne må medbringe deres mobiltelefoner(hvilket for mig er ufatteligt), og beklædning som huer og anden udsmykning, er blevet normen, er skoleuniformen lige den ‘kajeryster’ til det skolesystem som er blevet for didaktisk.

    Svar
  10. Af Niels Juul Hansen

    -

    Bare for at ødelægge debatten med fakta og modne overvejelser:

    http://school-uniforms.procon.org/view.answers.php?questionID=001903

    Svar
  11. Af Jens Juul

    -

    Ja uniformering ville bestemt gøre livet lidt lettere om morgenen i de små familier.

    Da jeg for mange år siden ville være sømand var jeg på skoleskibet George Stage. Her var der disciplin og orden. Man var uniformeret, havde numre i stedet for navne og alle fik de samme lommepenge. Lommepengene var udregnet efter hvad den fattigste elev havde stående i skibsbanken.
    En gang under togtet kom hver elev ind til en samtale med kaptajnen om opholdet fremtiden osv. Kaptajnen spurgte mig hvad jeg synes om togtet og at være med ombord. Jeg svarede at jeg ikke helt forstod det med altid at være uniformeret og at vi havde numre i stedet for navne .
    Så sagde han noget interessant “nr 48, hør her, jeg forstår hvad du siger, men prøv at tænk på det sådan her. Lige nu er det første, eneste og sidste gang du vil opleve at være 100% lige med de andre – uanset om du er skibsredersøn fra Strandvejen, bulderbasse fra Vesterbro eller fiskersøn fra Hvide Sande. Her handler det kun om at samarbejde, om at være en god kammerat uanset baggrund” osv osv
    Og det gav sgu rigtig god mening ……………….

    Svar
  12. Af Else C. Andersen

    -

    Skoleuniformer er en glimrende idé – og interessant at se debatten!

    Desuden er den overordnede idé, som jeg læser forslaget, om at voksne skal være mindre venner med børnene og tage mere ansvar for “opdragelse” (uha – stygt ord) af samme, også en god idé. Så slipper forældre og mange andre, bl.a. lærere, for at gentage en besked 20 gange – uden den i øvrigt bliver hørt og efterkommet.

    Og så vil jeg foreslå at debattører debatterer emnet i stedet for personen.

    Svar
  13. Af - Niller

    -

    Har det ikke altid været således at børns adfærd afspejler den baggrund de er præget af.
    Så hvad skulle en skoleuniform kunne ændre på dette område-når problemet ligger et andet sted-
    Skal uniformen være gratis eller skal forældrene selv betale? I givet fald, at man selv skal betale,kan det hurigt blive en ekstra udgift for økonomisk svage familier, især når man tænker hvor hurtigt børn og unge vokser.

    Svar
  14. Af Jarl Cordua

    -

    Indlæg der ikke vedrører emnet= Farvel og tak.

    Svar
  15. Af bjørn olesen

    -

    Burde vi ikke tage ved lære af Kina og så tvangsuniformere hele befolkningen?! I Kina gik alle, undtagen parti-pamperne, i pyjamasser. Det kunne være lidt koldt om vinteren, men det hærdede folk. Og var dejlig svalt om sommeren. Man kunne så have pyjamasserne i forskellige farver. Orange til de kriminelle, så man kunne tage sig i agt, blå til gode skatteydere, grønne til dem som var overflødige fordi de ikke betalte nok i skat, og røde til dem som havde gjort sig skyldige i tankeforbrydelser og forkerte meninger. Endelig kunne man have pyjamasser i skrigende farver med brede sorte striber på tværs til dem som havde kritiseret STATEN eller SYSTEMET. Man kunne også supplere med hvide plettede pyjamasser til de arbejdsløse, de fraskilte, de hjemløse, de dovne og de smittefarlige. Jeg tror at en sådan uniformering vil skabe disciplin, og få folket til at opføre sig ordentligt, og vise mere taknemmelighed overfor vores dygtige, hårdtarbejdende og meget velmenende politikere.

    (ironi kan evt. forekomme)

    Svar
  16. Af Jan Johansen

    -

    Så enkelt er det nok ikke, Torben Steno. Hvis Folkeskolen i Danmark skal gøre sig håb om at lykkes, skal der “helt andre boller på suppen”. Glem alt om længere skoledage til eleverne og lærerne og glem alt om minimal forberedelse af undervisningen. Det var jo blot en permanent spareøvelse og især nedvurdering af lærerne, det drejede sig om Det var amatøragtige og forkastelige tiltag, som Helle Thorning-Schmidt og hele hendes slæng af ligeledes mindrebegavede politikere samt kommunalpolitikere, der har ansvaret for denne massakre. I flere år har de kendt til foregangslandet Finland, hvad angår skolepolitik. Gang på gang har dette land klaret sig fremragende i forskellige internationale prøver af folkeskoleeleverne på forskellige klassetrin, og alligevel har vi i Danmark forholdt os passive. Og dog. I august 2014 forringede man, Folketinget og Kommunernes Landsforening, direkte den danske folkeskoles mulighed for at løfte niveauet. Man gik den modsatte vej og har derved forringet Den danske Folkeskole yderligere. I Finland derimod er kravet til nye lærerstuderende en universitetsuddannelse, og mon ikke kravene til lærerne på læreruddannelsesstederne er tilsvarende store? Det giver selvfølgelig en langt bedre mulighed for at løfte niveauet for skoleeleverne, og det gør det beviseligt. Om der herudover er behov for indførelse af skoleuniformer, vil jeg ikke helt afvise, men jeg tror nu mere på betydningen af forældrenes ansvar for egne børns opdragelse. Her er bestemt også noget at komme efter!

    Svar
  17. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Prøv, at forelægge dén ide, for skoleeleverne først, så kan vi tale om den igen bagefter.

    Hvis det ikke lige var Torben Steno, der havde fået dén “gode” idé, så ville jeg måske overveje den, men den pæne mands uniformliderlighed har en side, der lugter brunligt..

    Uddrag fra “Sommer i SS”, Radio24syv:

    “Klæder skaber folk. Hvor langt rækker sandheden i dette gamle ordsprog. Fremkalder denne æstetisk smukke naziuniform de værste sider i en selv. Det taler Torben Steno med fire gæster om i denne sommerserie. Både Torben og gæsterne der sidder inde i Torbens stue iklædt SS-uniform.”

    Svar
  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Skal folkeskoleeleverne også iklædes den “æstetisk smukke SS-uniform”, hr Steno, ligesom dig og dine gæster hos Radio24syv?

    Hvad havde du i egentlig tankerne, da du skrev denne let foruroligende klamamse – hvis du da overhovedet tænkte?

    Lige siden ekskommunisten Lars von Trier lavede “Befrielsesbilleder”, der idealiserede en tysk, nazistisk soldat og defamerede danske frihedskæmperne, har dele af visse ekskommunister og tidligere venstreorienterede opportunister vist foruroligende, antisemitiske tendenser, der oftest viser sig ved sympati med antisemitiske, islamistiske terrorister.

    Svar
  19. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jakob Schmidt-Rasmussen

    Du formår stadig at forbløffe mig.

    Denne gang lykkedes det dig at snige islamistiske terrorister ind i en blog om skoleuniformer.

    Svar
  20. Af Kasper Gregersen

    -

    At indføre uniformer har både sine fordele og ulemper. Fordelen er som skrevet i indlægget, at individets indre styrker kommer til udtryk samt deres svage punkter. Lærerne skal ikke bruge tid til at bede eleverne om at fjerne div. hatte, jakker eller bede dem om at tage mere tøj på if. til anstændigheden.
    Unge mennesker har i dag ikke respekt for hverken autoriteter eller deres forældre i samme omfang som før hen. Det betyder ikke, at samfundet skal have de samme normer som i 1950’erne, men almindelig pli og respekt for dem der underviser eller har en autoritet bør være på sin plads. Dette fremlagde Berlinske forleden (d. 10 jan.) gennem Rasmus Bjergs oplevelser i Aarhus domkirke. Samfundet skal kunne og bør vise respekt til andre og i visse rum.
    At indføre uniformerne og tiltale underviserne ved efternavn vil skabe en distance mellem elev og underviser der kan give eleverne en forståelse for fremtidige autoriteter der skal respekteres.

    Svar
  21. Af Lisbeth Sørensen

    -

    AF TORBEN MORTEN LUND – 11. JANUAR 2017 23:48
    “Sjove hatte kunne også hjælpe på folkeskolens udfordringer..”

    Absolut! Hvis det bliver bestemt at vi skal have en uniform, vil jeg foreslå dannebrog klaphatten, som kan være lun og varm i vinterhalvåret, men naturligvis skal de af praktiske hensyn kunne tage den af når de er ankommet i skolen..

    Mht. elever og lærer på FB, er der mange grunde til at det skal være bandlyst. Det kunne give læreren indsigt i familiens personlige meninger om fx. skolen, lærer mv. og deraf evt. også kunne lede til at lærer foretrækker og giver højere karakterer til enkelte elever. Især problemet her vil eksistere hvis læreren er borgerlig uden tvivl, og kommer forbi en stærk rød familie..Jeg er faktisk målløs over at dette ikke allerede er forbudt. Ellers så må man tvinge FB til at tillade dem to sider, hvor den ene er privat og den anden til skolearbejde kun.
    Derudover mener jeg faktisk også at børns facebook sider ikke må være offentlige tilgængelige indtil en vis alder. Af samme grund, såvel som for meget distrahering og at de stadig ikke har forstået alle dens konklusioner mht. fremtidige rettigheder mv.

    USA har nu indført skoleuniformer i mange stater på high/junior School osv siden 1987. Jeg gik faktisk på en skole der i 1986-87 der året efter indførte skoleuniform for første gang. High school bøgerne som udkommer årligt, er sjove at se på i dag på nettet. De er en gang forstokket unger alle sammen, end hvad vi var året før, det sidste med frihed og kreative tanker og udfoldelser..
    Pro og Cons mht. skoleuniform…
    http://schooluniformsandtheeffectsonchi.weebly.com/negative-effects.html

    “Klæder skaber folk. Hvor langt rækker sandheden i dette gamle ordsprog. Fremkalder denne æstetisk smukke naziuniform de værste sider i en selv. Det taler Torben Steno med fire gæster om i denne sommerserie. Både Torben og gæsterne der sidder inde i Torbens stue iklædt SS-uniform.”

    Som Lars Von Trier sagde..”jeg er lidt af en æsthetisk nazist”, han er rød og tager ikke uniformen og politiken for gode varer men kan godt lide æstetikken til kreativ brug i film mv. Uden tvivl deres “post-moderne” arkitektur, design, stil mv. han taler om. Spørgsmålet her, er nok mere hvad der sker når en blå tager en sådant uniform på? Kan de også adskille virkeligheden her som LVT? KU-K havde især gevaldige problemer med dette før og under anden verdenskrig..
    🙂

    Sørgeligt at den kommentar fra Svend der snakkede om uniformer til de individuelle partier forsvandt..Den var virkelig god.!

    Svar
  22. Af ole hansen

    -

    Kas per gre ger sen….når mange unge mennesker i dag ikke har respekt for hverken autoriteter eller forældre, så skyldes det vel at man har hetzet husmødrene og mændene, og har taget børnene væk fra forældrene plus at man har brugt folkeskolen til at hjernevaske børnene med marxisme og 68’er lommefilosofi.

    Svar
  23. Af j nielsen

    -

    Wap-bap
    Babberli-å-å

    Svar
  24. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Har indlæg i filteret der vedrører emnet stadigvæk? Og absolut ikke lig AF JARL CORDUA – 12. JANUAR 2017 21:27

    Svar
  25. Af Frank Stokholm

    -

    Kunne man håbe på et foto af Torben Steno i skoleuniform?

    Svar
  26. Af Else Tutein

    -

    Kender mange i Storbritannien, og andre steder, der har den uniforms- og diciplin. Det fungerer ikke. Lisbet Sørensen har allerede skrevet det meste der er at sige.
    Receptet før at komme til rette med skoleproblemer er en helt anden. Følg IKKE Sveriges recept -det fungerer heller ikke. Og som en anden oven skrev: Begynd med at spørge eleverne.

    Svar
  27. Af Keld Uggerby

    -

    Kan man ikke indføre at alle bloggere på Berlingske skal gå med klovneparyk og rød næse, og et skilt hængende om halsen hvorpå der står “MOR! SE PÅ MIG!”

    Svar
  28. Af Inge Petersen

    -

    Kors i hytten! Hvorfor bliver man så hysteriske i tankegangen når det kommer til spørgsmålet om skoleuniform? Hvad er der i vejen for, at ungerne har samme beklædning på i skoletiden? Så ville man da slippe for alt det uhyggelige mopperi der popper op, hvis forældrene ikke havde råd til at udstyre poderne med dyre prale tøjmærker! Men det er måske der, hunden ligger begravet. “Se hvad jeg/vi har råd til at proppe vore unger i”? Alle andre steder i vort samfund render vi til daglig rundt i diverse uniformer af en slags. Når ungerne kom hjem fra skole var det da bare om at skifte tøjet og spæne rundt i afslappet udstyr. Helt ærligt. Skru dog ned for hysteriet og tænk lidt rationelt.

    Svar
  29. Af Pernille Olesen

    -

    Jeg er stor tilhænger af skoleuniform. Vores 7-årige datter har gået i skole i 1,5 år i Australien, og skoleuniformen var en stor positiv oplevelse:

    – Vores datter elskede uniformen!
    – Fra at gå lidt for meget op i nederdele og kjoler i de helt rigtige pigede farver var tøj lige pludselig ikke et interessant emne
    – I skolen blev børnene oplevet som lige uanset social baggrund, og ingen blev mobbet for ikke at have de rigtige mærker på tøjet
    – Skoleuniformen medførte en samhørighed og en stolthed over den skole, man repræsenterede
    – Vi slap for evindelige tøjdiskussioner om morgenen

    Og heldigvis ligger individualiteten jo ikke i det tøj, vi har på, men hvad vi rummer indeni, hvilket vel er en god ting at lære vores børn?

    Respekten for lærerne var selvfølgelig en helt anden i Australien end herhjemme, uden at vi af den grund oplevede, at lærerne var mere disciplinerede. Men når forældrene viser respekt for lærerne, og forventer at deres børn også gør det, kan det jo ikke undgås at få en afsmittende virkning. Endvidere var der et stort fokus på at lære børnene “good manners”, at sige tak og “please”, holde døren for hinanden mm., og i det hele taget at have fokus på, hvordan det er rart at omgås hinanden. Der var i det hele taget meget fokus på at anerkende den positive adfærd og den gode indsats – om det så var at være hjælpsom og en god ven, at være god til at læse mm.

    PS: Vi mødte ikke en eneste australier, der ikke var tilhænger af skoleuniformen.

    Svar
  30. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Inge Petersen

    Jeg bliver sådan set ikke det mindste hysterisk ved tanken om skoleuniformer, og jeg går også ind for mere disciplin i skolerne.

    Men når forslaget kommer fra lige netop Steno så vil jeg blot erindre andre om de problematiske sider ved hans uniformsfetich.

    Steno stod bag radioprogrammet “Sommer i SS”, der fik følgende foromtale:

    “Klæder skaber folk. Hvor langt rækker sandheden i dette gamle ordsprog. Fremkalder denne æstetisk smukke naziuniform de værste sider i en selv. Det taler Torben Steno med fire gæster om i denne sommerserie. Både Torben og gæsterne der sidder inde i Torbens stue iklædt SS-uniform.”

    Måske er det SS-uniformen, der har fremkaldt nogle af Stenos værste sider, uden at han helt har bemærket det selv…

    Svar
  31. Af Torben Steno

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen.

    Har du hørt bare en udgave af “Sommer i SS”?

    Svar
  32. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jakob Schmidt -Rasmussen

    Jeg har ikke hørt Stenos program, og det lyder da også som lidt af en stunt, men var du klar over , at et af de dyreste og mest eftertragtede tøjdesignmærker i dag, Hugo Boss, levede af at levere brunskjorter til stormtropper og SS-uniformer. Hvis ikke kan du google bbc/SS/hugoboss

    Så det er da ikke uvæsentligt at se på sammenhænge, uden at du behøver at lede efter skjulte motiver.

    Svar
  33. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Steno har nok bare lavet et kritisk radioprogram om Scientology i 24.7? hvor de modtagere ikke mindre end 6ooo offentlige kr. pr. time i radioen?
    Den socialistiske ditto radio station der har modtaget halvanden milliard kr. ligesom radio 24/7 lader vente på sig?
    Den lader også til mestendels at bestå af teenager. Sproget der er absolut vammelt af værterne generelt, som er agendaen.

    Men er korrekt at K og KU var store fan af den Tyske militæræstetik under anden verdenskrig.

    “hvis forældrene ikke havde råd til at udstyre poderne med dyre prale tøjmærker! ”

    Bliver endnu dyrer for fattige familier med skoleuniformer. Derudover stopper det slet ikke mobning, og at prale pga. af dyrt tøj, betyder at man ikke har opfostret sit barn til at være et stærk nok individ, til at være pisseligeglad med sådant noget. Drejer sig om and indgro poderne med selvtillid, lærer dem om ligegyldigheden af borgerlig pralekultur og æstetik.. Undertegnede er selv aldrig faldet for luksus, mm. Cubanske cigarer..

    Svar
  34. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Lisbeth Sørensen

    “Bliver endnu dyrere for fattige familier med skoleuniformer. ”

    Det er jeg ikke enig med dig i.

    Man kan selvfølgelig have forskellige meninger om skoleuniformer (se mit indlæg 12. JANUAR 2017 0:25).

    Jeg boede i England i mange år. Da jeg først så de mange skoleuniformer, betragtede jeg det som typisk britisk snobberi. Det nævnte jeg for min gode ven og kollega (og forlover), som havde to piger i skolealderen.

    Han fortalte, at det havde jeg fået helt galt i halsen. Han, og jeg tror det store flertal af briter, var meget glad for skoleuniformer, fordi det for ham at se, betød en større ligestilling. Man undgik det mærkevareræs, som alle forældre kender, og som virkelig viser forskel på sociale baggrunde.

    Det er selvfølgelig også lettere her at være talsmand for et eksisterende system, end at forsøge at ændre systemet – både her og i Storbritannien.

    Svar
  35. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Ifølge mange undersøgelser,, bliver det mere dyrt for de fattigste at skulle købe skoleuniformer end frit vælge skole beklædningen..Derudover absolut ingen beviser på at skoleuniformer gør eleverne klogere mv. af nogen slags..Tværtimod. UK er US er langt bagefter Dk og fx Finland på det lavere uddannelsesniveau..En “c student” i DK bliver automatisk en A student i USA..https://www.theguardian.com/commentisfree/2014/nov/07/wearing-school-uniform-doesnt-help-us-learn

    I England er situationen nu blevet så grelt under “Tory Austerity”, at forældre må spare på mad til de små, blot for at have penge nok til at købe skoleuniformer..

    “Based on statistics from the Department for Education on numbers of pupils in state schools, the report by the Children’s Society, “The Wrong Blazer: Time for action on school uniform costs,” published in last February, estimates that parents pay about £2.1 billion (approximatively $3.25 billion USD) per year on school uniforms.

    It also reveals that families are giving out an average of £251 ($388 USD) per year for each child at a state primary school and £316 ($488 USD) for a child at a state secondary, with shoes the most expensive item at secondary level, costing £56 ($86 USD) annually for each child.

    Keates stressed that “at a time when there are over 3.7 million children in the UK living in poverty as a result of the Government’s fiscal and social policies, parents should not be facing an additional tax on their children’s learning.”

    “For families on low or average incomes, uniforms can often be prohibitively expensive,” added Christine Blower, General Secretary of the National Union of Teachers, another EI affiliate.

    “If parents can’t afford the uniform they will simply have to choose another school, and this in effect becomes a form of selection,” she said. A view supported by the report of The Children’s Society, uncovering that a quarter of a million children have had their school chosen partly on account of the cost of the uniform.”
    https://www.ei-ie.org/en/news/news_details/3768

    Svar
  36. Af Rose Havn Olsen

    -

    Giv Steno en skraldesæk over kroppen, en klaphat på hovedet, øg en lunken fadøl i hånden. Så er han uniformeret. Er mega træt af at læse Torben Stenos fuldemands indlæg. Lad være med at skrive når du er beruset Torden. Du bliver vred på alt og alle.

    Svar
  37. Af Jan Johansen

    -

    Så fat det dog, Torben Steno. Folkeskolen bliver ikke bedre, før vi når til en erkendelse af, hvor vi bør sætte ind, og her kommer beklædningen sikkert ind på sidstepladsen af en lang række af tiltag, som er bydende nødvendige.

    Forslag til forbedringer:
    1. Endnu større opbakning til kommende og nuværende forældres forældreansvar.
    2. Yderligere fokus på betydningen af en direkte opmærksomhed og indsats over for
    det enkelte barn i daginstitutioner og dagplejehjem.
    3. Ekstraordinær indsats over for børn og unge af anden etnisk oprindelse, både i
    hjemmene, dagplejehjem, skoler og andre uddannelsessteder.
    4. Forbedret uddannelse af pædagoger og lærere. Se nærmere på Finland og Canada
    (specielt Ontario).
    5. Giv Folkeskolereformen et gennemgribende faktatjek. Tog politikerne delvis fejl?
    6. Gennemgå seriøst skolernes indsats over for børn med psykiske og sociale
    problemer, herunder såkaldte inklusionsbørn. Gør vi det rigtige over for disse.
    7. Føj selv yderligere til, hvis du har seriøse forslag.

    Først herefter giver det måske mening at vurdere, om en uniformering af skolebørnene kan have en positiv indflydelse på deres indbyrdes forhold.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info